28. november 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Den Korte Avis udstiller gammelmedierne

Top-erhvervsmand presser JP-kilde

Da den danske milliardær Fritz Schur ikke kunne presse Jyllands-Posten til at droppe avisens kritiske artikler om hans virke, forsøgte han i stedet at få ekspertkilden til at trække sine udtalelser. Det lykkedes i første omgang.
17/02/2011 | 07:00

Af: Lasse Højsgaard

Da den danske milliardær Fritz Schur ikke kunne presse Jyllands-Posten til at droppe avisens kritiske artikler om hans virke, forsøgte han i stedet at få ekspertkilden til at trække sine udtalelser. Det lykkedes i første omgang.

PRES. Det var en rystet leder af erhvervsgravegruppen på Jyllands-Posten, der pludselig fik at vide, at en af hans vigtigste ekspertkilder, professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet, følte sig fejlciteret og ønskede at trække samtlige af sine udsagn, endnu før artiklerne var udgivet.

Sammen med sin kollega Niels Sandøe havde Thomas G. Svaneborg i månedsvis researchet på artiklerne, der handler om den danske erhvervsmand Fritz Schur, milliardær på produktion og salg af dagligvarer. I artiklerne anklages Schur for skattespekulation og for at udnytte sine bestyrelsesposter i offentlige selskaber til at skaffe sig personlige fordele. Samtidig konstaterer Anders Drejer, som er forsker i virksomhedsledelse, blandt andet, at Schur ikke formår at holde sine roller som privatperson og regeringens foretrukne bestyrelsesformand adskilt.

Derfor var det et alvorligt slag for artiklernes troværdighed og for Svaneborg personligt, at Drejer nu ønskede at trække samtlige sine udtalelser. Forklaring: Han følte sig fejlciteret.
»Jeg var meget rystet. Det var mig, der havde lavet interviewet med Anders Drejer, og hvis det var rigtigt, at han var fejlciteret i den grad, som han påstod, kunne jeg godt begynde at kigge mig om efter et job i et helt andet fag,« fortæller Svaneborg.

Thomas G. Svaneborg skrev interviewet ud og kunne konstatere, at Anders Drejer var citeret korrekt. Konfronteret med den dokumentation erkendte Drejer, at han faktisk ikke helt kunne huske, hvad han havde sagt, men at han var blevet usikker, da han var blevet kontaktet af den juridiske chef i Fritz Schur Gruppen, Martin Kasten.

Sagens kerne er, at den mail, hvor Drejer punkt for punkt trækker sine udtalelser til JP tilbage, i virkeligheden er formuleret af Martin Kasten, og at Drejer er gået med til helt enkelt at videresende den til JP.
Men efter henvendelsen fra JP beslutter Anders Drejer, at han alligevel ikke vil trække sine udtalelser tilbage.
»Jeg fik en e-mail, som jeg lod mig presse til at sende videre. Det var en tåbelig fodfejl fra min side, men jeg var meget forvirret i situationen. Jeg skulle jo bare have slået koldt vand i blodet og ringet til Steen Rosenbak med det samme,« siger Drejer.

For Thomas G. Svaneborg og Niels Sandøe var situationen med Anders Drejer kulminationen af det pres, som de fornemmer Fritz Schur gennem hele forløbet har lagt på researchen og kilderne.

»Der er enormt mange kilder, der siger nej til at medvirke - flere end jeg nogensinde har oplevet. Pludselig får vi en mail fra topdirektøren i SAS - hvor Fritz Schur er bestyrelsesformand - der siger, at Schur er en guttermand. Det hele virker meget velorkestreret,« fortæller Svaneborg.

Journalisten har været i kontakt med Fritz Schurs juridiske chef, Martin Kasten. Men han oplyser, at Fritz Schur principielt aldrig udtaler sig om medier og mediehåndtering.

Sagen omkring presset på Anders Drejer er opsigtsvækkende, men ikke enestående. På Børsen skrev Peter B. Rasmussen i 2007 en række kritiske artikler om det store ejendomsselskab Keops. Han indhentede en kritisk vurdering fra en professor, og den forelagde han efterfølgende Keops for at få deres kommentar. Det skulle han ikke have gjort.

»Deres direktør, Karsten Poulsen, og hans kommunikationschef røg lige i flæsket på professoren og fik ham til at trække sine udtalelser, inden artiklen var gået i trykken,« fortæller Peter B. Rasmussen.

Efterfølgende har Rasmussen gjort det til et princip i sådanne sager at holde sine kilders identitet hemmelig, indtil historien er blevet trykt. Netop for at undgå lignende sager.

Journalisten har talt med en række forskere, der jævnligt udtaler sig i finans- og erhvervsjournalistiske historier. De fortæller, at det er meget almindeligt, at man efter sine udtalelser får en opringning eller måske sågar bliver inviteret på kaffe for at blive oplyst om tingenes egentlige tilstand. Det oplever for eksempel professor og virksomheds-ekspert Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School.

»Som regel er det nogle ganske positive samtaler. Men det sker bestemt, at der er en bagvedliggende dagsorden. Og så får de jo også sendt et signal om, at der bliver holdt øje med, hvad der bliver udtalt,« siger han.

Magasin: 

Kommentar

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Webredaktør

KOPENHAGEN FUR
Ansøgningsfrist: 12/12/2014

Head of media relations

Chr. Hansen
Ansøgningsfrist: 03/12/2014

Redaktør til forældremagasinet Vores Børn

Egmont
Ansøgningsfrist: 08/12/2014

Erfaren og skarp redaktør til content marketing bureau

Aller Media A/S
Ansøgningsfrist: 03/12/2014

Handyman m/k til Mester Tidende

MesterTidende
Ansøgningsfrist: 02/12/2014

Redaktør

Gymnasieskolernes Rektorforening
Ansøgningsfrist: 01/12/2014