18. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Svendborgs NetAvis har højst to måneder

Det enmandsbetjente website Svendborgs NetAvis kæmper nu alvorligt for at overleve. Læsernes tilsagn om at støtte økonomisk har skuffet. Nu giver avisens chefredaktør, Frede Jakobsen, projektet maks. to måneder.
01/03/2011 | 11:12

Af: Jens Jørgen Madsen

Det enmandsbetjente website Svendborgs NetAvis kæmper nu alvorligt for at overleve. Læsernes tilsagn om at støtte økonomisk har skuffet. Nu giver avisens chefredaktør, Frede Jakobsen, projektet maks. to måneder.

Da Svenborgs NetAvis for præcis et år siden gik i luften, skortede det ikke på visioner og mål. Fra dag 1 lovede den tidligere lokalredaktør fra Fyens Stiftstidende i Svendborg, at han ville tage konkurrencen op med de de store fynske medier og den ny fællesudgave af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende i Svendborg.

»Fra 1. marts ville der have været pressemonopol i Svendborg. Det bliver der ikke,« sagde Frede Jakobsen.

Siden har Svendborg NetAvis (der undervejs har skiftet navn fra Svendborg Avis) leveret masser af journalistik, afsløringer og afdækninger i lokalområdet, som ellers ikke ville være kommet frem, noterer Frede Jakobsen.

Men trods relancering og tilsagn om penge fra både annoncører og netavisens egne brugere, så halter øknomien nu så meget, at Frede Jakobsen ikke tør love, at han kan blive ved.  

I en kommentar i dagens fødselsdagsudgave skriver han blandt andet:

"Hvad så? Tja, den er ikke hjemme. For enden af tunnelen er der noget, der ligner et lys. Jeg ved endnu ikke, om det faktisk er et lys. Men enden af tunnelen kommer nærmere og nærmere. Og så vil det vise sig."

Hvortil han tilføjer:

"Med andre ord: Der er fortsat for få, der betaler og annoncerer. Løfterne har været flere end kontanterne. Det giver stadig ikke nok til at betale de udgifter, der er ved at lave den - her kommer ubeskedenheden igen - kvalitetsjournalistik, som er og skal være netavisens varemærke."

Over for Journalisten.dk fastslår Frede Jakobsen, at han ikke har sat en ultimativ dato:

»Men tidshorisonten er et par måneder. Hvis den megen velvilje, de mange løfter og tilsagn ikke omsættes i kolde kontanter i løbet af højst to måneder, så går den ikke længere,« siger han og tilføjer, at han naturligvis ikke håber, at det bliver tilfældet.

»Men økonomisk går det ikke længere end det. Personligt går det heller ikke længere end det. Det har foreløbig varet et år - reelt som et enmandsprojekt, det vil sige syv dage om ugen. Det går naturligvis ikke i længden,« siger Frede Jakobsen og understreger, at han på ingen måde piber.

»Jeg glæder mig over, at en del mennesker, organisationer og firmaer rent faktisk har støttet - med frivillige økonomiske bidrag og med annoncer bl.a. Men er der ikke flere, der vil med på den vogn, jamen, så kan det bare ikke lade sig gøre ... og tidshorisonten til mediestøtte til frie internetmedier er for lang,« siger han til Journalisten.dk.

Kommentar

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Radio24syv søger 2 nyhedsjournalister

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 18/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk