20. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Sorte soldater og røde lejesvende

Røde lejesvende blandt journalisterne og meget mørkeblå soldater blandt officererne?
19/05/2011 | 10:33
Lene Rimestads billede
Lene Rimestad

Røde lejesvende blandt journalisterne og meget mørkeblå soldater blandt officererne? Norske officerer lægger - ikke overraskende - deres stemmer til højre for midten. Har det betydning for, hvordan de agerer i feltet? Tjaaah, det ved vi jo ikke noget om.

Hvis norske befalingsmænd og officerer skulle være alene om at bestemme det norske Stortings sammensætning, ville Høyre få mere end halvdelen af stemmerne, Fremskrittspartiet ville få 18 procent. De samme (prognose-)tal for publikum generelt er hhv. 25 og 15 procent. Journalisterne ville til gengæld lægge flere stemmer på Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti.

Det viser en undersøgelse, som Nordiske Mediedager har fået foretaget. Undersøgelsen kan du finde her.
Det samme gør sig sikkert gældende i Danmark. Derefter kan man jo overveje, om og hvordan det påvirker den norske/danske militære adfærd, at den politiske mening er så skæv blandt de mennesker, man sender i krig. Det sætter samtidig tallene for danske journalisters stemmeadfærd i et dejligt positivt perspektiv. Vi er trods alt mere midtersøgende. Mere interessant er dog nogle af de andre spørgsmål, som undersøgelsen stiller officererne og befalingsmændene.

For eksempel har 82 procent af officererne og befalingsmændende "stor tiltro" eller "noe tiltro" til medierne generelt, men til gengæld mener 75 procent, at de norske medier og aviser først og fremmest er karakteriseret ved, at "de lager oppslag som skal selge". Hmm. Tankevækkende paradoksalt. Måske forklaret ved, at andre svarmuligheder er: "de har opfatninger og påvirker" (13 pct.) eller "de informerer om hendelser" (10 pct.).

Norske journalister skal arbejde hårdt for at få svar på spørgsmål til forsvaret: Hvis en officer får en opringning fra en journalist, kan kun 5 procent svare på spørgsmålet med det samme. 35 procent "registrerer henvendelsen og refererer den videre til en overordnet", mens hele 56 procent henviser til andre instanser i Forsvaret. Det overrasker mig ikke. Sådan er det også mange andre steder.

På den kulørte side er beretningen om, at de norske medier har bragt historier, som handlede om sprogbrugen blandt soldaterne i krig. "Uttrykk som 'Krig er bedre enn sex' og 'Til valhall' ble gjengitt i media." Undersøgelsen viser, at her forstår cirka halvdelen af journalisterne og publikum, at dette "er uttrykk i en krigssituatjon", mens det gælder 76 pct. blandt officererne. Sprog er en sjov en. Noget kan være tilladt i en sammenhæng og vække forargelse i en anden. Hvordan snakker du om dine kilder, når ingen udenforstående lytter?

Det mest interessante spørgsmål handler om, hvordan de norske militære operationer i Afghanistan er blevet dækket.
Medierne giver en balanceret dækning, mener 33 pct. af publikum, 25 pct. af journalisterne og hele 42 pct. af officererne. Medierne er for lidt kritiske, mener 40 pct. af publikum, 61 pct. af journalisterne og 16 pct. af officererne. Medierne er for kritiske mener 11 pct. af publikum, 5 pct. af journalisterne og 30 pct. af officererne. Igen en tankevækkende fordeling af svar. For, som professor Frank H. Aarebrot fra Bergens Universitet, forklarede under fremlæggelsen af undersøgelsen: Man kan godt vinde en krig, men alligevel tabe krigen i medierne. Undersøgelsen viser, at officererne er mere tilfredse med dækningen end publikum bredt set, og publikum synes godt, at medierne kunne være mere kritiske... Er krigen ved at blive tabt i medierne?

Dette er en blog med et referat af et indlæg/en undersøgelse fra Nordiske Mediedager, der er Norges svar på Fagfestivalen.

Kommentar

19/05/2011 - 14:46
bent øberg
utroligt hvad de professorer går i krig med...

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk