24. april 2014
BLOG
Nick Allentoft:
Gør DR til open source

Selvfed OL-journalistik med nationalistisk og småracistisk slagside

vi elsker kun os selv og foragter de andre.
07/08/2012 | 12:04
Øjvind Hesselagers billede
Øjvind Hesselager
Ansvarshavende redaktør

vi elsker kun os selv og foragter de andre.

Aldrig har der været sendt så megen fantastisk sport fra et OL som fra London 2012. Aldrig har mediedækningen - også online - fremstået så massiv. Og aldrig har jeg hørt så animeret livespeak, der får hårene til at rejse sig.

Men når både hår og arme er kommet ned, bør eftertanken indfinde sig:

Aldrig har journalisternes tilbøjelighed til på den ene side at alliere sig ukritisk med de danske aktører været større, samtidig med at tonen over for andre nationers udøvere og deres discipliner omvendt når nye lavpunkter.

Lad os tage danskerne først. Journalistikken er på vej mod en total symbiose med danske idrætsudøvere, der vil skræmme den ægte sportsinteresserede mediebruger væk. Ofte praktiseres der rent kolonihaveempati med dannebrog højt på stangen.

Jeg har sågar hørt radioreportere fortælle detaljeret og begejstret om deres afføringsfrekvens, fordi en dansk sportsmand skulle i ilden. Og reportere, der varsler, at de snart begynder at græde, fordi en dansk badmintonspiller stopper efter OL.

De nationale skyklapper gør journalistikken blind over for den elementære kritik, der kan ligge i at spørge en dansk sportsmand eller -kvinde "hvorfor gik det ikke?" - i stedet for det evindelige "hvad følte du?", "hvad tænkte du?".

Hvor er jeg dog træt af dette infantile forsøg på at konstruere et emotionelt drama og give mediebrugerne følelser. Igen må man slå fast, at journalistik om sport for sjældent er båret af en forståelse for, at sport ikke kun skal formidles med fascination og indlevelse, men også med analyse og kritik. Dybest set er det udtryk for, at sporten ikke bliver taget alvorligt på dens egne præmisser.

Jeg ved i dag til fulde, hvor synd det er for svømmeren Lotte Friis, at hun på 800 meter fri ikke fik den medalje af ædel karat, som Team Danmark - med de mange støttekroner - og hun selv havde forventet. Hun er ked af det og frustreret.

Men det tætteste, vi er kommet en forklaring, og dermed en ægte journalistisk nysgerrighed over for nedturen, er, at en 15-årig amerikaner svømmede meget hurtigt og vandt.

Hvor er analysen og det kritiske spørgsmål: Hvorfor manglede Lotte Friis godt 10 sekunder i at nå sin egen danske rekord i sin favoritdisciplin ved det absolut vigtigste stævne?

Eller tag hækkeløberen Sara Slott Petersen, der også var langt fra sin egen danske rekord på 400 meter hæk og røg ud med et brag. Fair nok. Det kan ske. Men hvorfor skal den økonomisk støttede dansker ikke uddybe denne refleksion efter løbet: "Måske tager jeg for let på det."

Undskyld mig, men det er altså en forklaring, der kalder på modspørgsmål på læsernes, lytternes og seernes vegne. Men hun er måske ikke den eneste, der "tager for let på det".

Forklaringen på misserne er en journalistisk bacille, der hedder overdreven ensidig indlevelse. Det er sjovere at dække sejre. Der er salg og seere og lyttere i den enkle nationale selvforherligelse. Men der er sgu ikke megen journalistik i den.

Sportsfolkenes succes opleves også som journalisternes succes. Det afsløres rent sprogligt, hver gang en journalist siger "vi" om danskerne. Da jeg praktiserede journalistik om sport på Information i 90'erne - og det var absolut ingen ubetinget succes - var det ifølge daværende redaktør, Lasse Ellegaard, forbudt at sige "vi" om det danske landshold. Den lektie er åbenbart ikke gyldig i dag. Tværtimod.

Det er derimod ligefrem blevet et redaktionelt tema, for eksempel i Politiken, at journalisterne føler, at "deres" atleter har vundet. Eller tabt. Dermed kunne arbejdet vel reelt overtages af Danmarks Idrætsforbund?

Ret skal være ret. Der er kritisk distance visse steder. Men det er i kommentarerne og ikke i konfrontationen. Dansk håndbold - både for mænd og kvinder - er for eksempel blevet kritiseret massivt af kommentatorerne. Men besynderligt nok er det ofte ekspertkommentatorerne og ikke journalisterne, der står for de velanbragte verbale bank.

Og så er der de andre nationers sportsfolk. Her fortsætter den nationale selvforherligelse gennem en ofte total journalistisk ignorance.

Igen, igen, igen skal vi have stand up-journalistik - primært praktiseret af DR - hvor journalister, der ingenting ved om en idrætsgren, selv synes, det er enormt sjovt at udstille denne uvidenhed for masserne. Genren blev første gang introduceret af komikeren Anders Lund Madsen under OL i Atlanta i 1996, men er senere blevet overtaget af journalistikken som fag.

Denne gang går det for eksempel ud over kvindelige udspringere, der på P3 mobbes for deres frisurer. Samme udstillede uvidenhed har - igen var det DR - ramt både hockey, der er kæmpestort i Tyskland og Holland, og kvindernes vægtløftning.

Det er fint at lave sjov. Men når systematikken er, at det kun er de idrætsgrene, hvor der ikke eksisterer muligheden for et indlevende nationalistisk "vi" - fordi Danmark ikke har brugt støttekroner på at udvikle sportsfolkene - så bliver det i konteksten både småracistisk og umodigt og dermed dumt at høre på.

Vi har jo ikke problemer med at tage marginale idrætsgrene alvorligt, når danske sportsfolk gør det godt. Tag curlingfeberen, der ramte landet under et tidligere vinter-OL. Eller den seriøsitet, hvormed nedskydning af lertallerkener pludselig dækkes under OL i London. For her har vi - undskyld Danmark - jo vundet.

Småracismen er ikke tilfældig. Den er mere udbredt, end vi lige aner. Den er blevet en del af vores karaktertræk i omgangen med andre nationers sportsfolk. Nordkoreanske sportsfolk - og igen er det DR, der er bannerfører - latterliggøres systematisk. Det hedder jo alle sammen Kim, griner de på P3 igen og igen. Og hvis de ikke præsterer, bliver de låst inde af deres onde leder på deres værelser, kan vi også høre.

Undskyld, men OL handler om, at sportsfolk - ikke nationer! - mødes. Kunne vi ikke genopfinde respekten for de andre. I stedet for at udstille vores egen middelmådighed?

Kommentar

07/08/2012 - 13:21
Peter Banke
Den animerede livespeak er i øvrigt super konstrueret og næppe udtryk for ægte følelser hos radioreporterne. P3's ironiske dækning er i det hele taget til at brække sig over. Og så er det skidt, at mobning er blevet en journalistisk disciplin.
07/08/2012 - 18:01
Christian Barfoed

Hej,

Der er en del pointer i denne blog, jeg ikke er uenig i.

 Jeg er f.eks. en lille smule træt af den en lille smule småracistiske og politisk sportskorrekte forargethed, der nærmest globalt stak sit hoved så massivt frem, da fire asiatiske double-par i badminton-turneringen spekulerede i turnerings-formen, som var totalt tåbelig, og blev smidt ud for at gøre det demonstrativt (havde de bare gjort det diskret, var der nok ikke en kat, der havde gøet, det sker tit og ofte i andre turneringer).

Her endte spillerne med at blive smidt ud og forbundene bag var ikke sene til at give dem hele ansvaret - problemet stikker jo langt dybere, og vi fik jo aldrig en reel debat om hvordan vi laver turneringsformer, der sikrer, at man ikke kan spekulere i nederlag - i mine øjne er knock-out formatet den eneste gangbare model.

Jeg synes Øjvinds sports-indsigt svigter, når han skriver at Sara Slott røg ud med et brag - det gjorde hun faktisk ikke. Hun nåede en semifinale, og løb i både indledende og semifnale OK tider, ikke person-bedste-tider, men heller ikke fiasko-tider. At hun så ikke selv er tilfreds, er fint nok - og i øvrigt uddbyde hun sine refleksioner og gjorde dem meget konkrete og sagde, at hun ikke havde kunnet holde sin skridtlængde -  en afsindig vigtig detalje for hækkeløbere.

Den her blog skyder med spredehagl, men det er vel OK,  så skal man jo nok ramme noget :-)

vh Chr. Barfoed 

07/08/2012 - 20:30
Nels Sørensen
Øjvind Hesselager, jeg vil give dig helt ret i, at der er meget at kritisere, hvad angår mediedækningen af De Olympiske Lege, og at den ikke har været optimal. Derimod er jeg ikke enig i så mange af dine kritikpunkter.

Hvad angår fremhævelse af og fokuseren på "egne" sportsfolk – hvilket jeg i øvrigt finder ganske naturligt – gør vi det jo "alle" uanset vores nationalitet, og danske medier er ifølge min erfaring langt mere nuancerede, end medierne i mange af de "lande vi normalt sammenligner os med". Prøv at se norsk tv, tysk eller svensk. For slet ikke at tale om den nationalisme, grænsende til det chauvinistiske, som udfolder sig på/i både britiske og amerikanske medier. På den front får Danmark i dén grad baghjul.

Og undskyld, men at tage dæknigen af OL i almindelighed til indtægt for, hvordan den udfolder sig på P3, finder jeg at skyde helt uden for skiven … for nu at blive i sportsterminologien. Er der overhovedet nogen eller noget som P3 (og Anders Lund-Madsen) ikke gør åndløst, lårklaskende grin med? Eller 'Natholdet' for den sags skyld? Og jeg synes da godt nok, der især bliver gjort grin med danskere – sportsfolk inklusive.

Selv har jeg fulgt noget af OL på DR og TV2, men det har været pokkers svært at finde ud af præcist hvornår, hvad blev sendt, og om det nu var direkte transmission, sendt forskudt eller sendt som reprise. Det synes jeg fortjener kritik. Den utilsigtede fordel har så været, at nogle af de største oplevelser, jeg har haft ind til nu, har været sejlsport og badminton – sportsgrene som jeg normalt ikke ville have fulgt, men som jeg blev fanget ind af, fordi de 2 hold kommentatorer var så forbandet, eminent gode. De vidste, hvad de talte om, og gjorde det både sagligt og medrivende. Jeg lærte noget, mens jeg fulgte konkurrencerne!

Der, hvor jeg ville fokusere min kritik, ville i stedet være på idéen med at overflytte det ulidelige, kælne, pludrende "Go' morgen/middag/aften/nat" koncept til London, og de journalister der har optrådt – bogstaveligt talt! – i disse underholdningsprogrammer. Her har det ubetinget været værterne og ikke sporten eller sportsudøverne, der har været/er hovedpersonerne. Sportsfolkene deltager ikke kun på værternes betingelser, men også på deres nåde. Og jeg skulle hilse og sige, at værterne bestemt ikke har holdt sig tilbage fra at udstille og gøre nar ad også danske sportsfolk. For blot at nævne ét eksempel herpå, synes det klart, at værterne finder jyske sportsfolk 'eksotiske' – sådan på den lidt lattervækkende måde. De jubler f.eks. ikke helt, som værterne godt kunne tænke sig.

Jeg har også, modsat dig, overværet et interview med Lotte Friis, hvor hun bestemt ikke hverken fik lov til – eller selv prøvede på! – at snakke sig fra sin manglende sejr med bortforklaringer.

Og Øjvind Hesselager, med al respekt, men når du skriver at 'Danmark ikke har brugt støttekroner på at udvikle sportsfolkene' skyder du, efter min opfattelse, igen forbi. Man skal være både blind og døv for ikke at kunne se og høre, at der – med held – er blevet investeret både kræfter og rådgivning i at ruste sportsfolkene til ikke kun den sportslige udfordring men også den mentale, og at de er blevet hjulpet til ikke blot at kunne tackle presset men også pressen. Mange interviews har været reddet udelukkende takket være sportsfolkenes beredvillighed og evne til at svare samt deres veltalenhed. Hvis nogen trænger til at blive udviklet, er det journalisterne, ikke mindst i spørge-/ interviewteknik. Og det er mig ubegribeligt hvilken berettigelse f.eks. Ulla Terkelsen og den überkælne Kim Bildsøe-Lassen har i sportsudsendelser. Ikke alene er de elendige interviewere, de aner jo dårligt noget om det emne, de her er sat til at beskæftige sig med.

At du så blander racisme ind i debatten, står jeg både målløs og fuldstændig uforstående overfor. Det gør mig også lidt trist. Racisme er alt for alvorligt et problem til at blive brugt i flæng.
08/08/2012 - 00:55
Jesper Borup
Kritikken er P3 er sgu for billig og unuanceret.
Den svarer til at kritisere Weekendavisen for at have for mange dobbelte opslag om samfundsproblemer.

P3 gør et forbilledligt arbejde i bestræbelsen på at forene kanalens vante udtryk med rollen som 24 timers sportskanal for en stund.
Lyttere af P3 er vant til at tænde for at få musik, satire og dagsaktuel journalistik for den yngre del af befolkningen. I den prioriterede rækkefølge. 
Hvad forestiller Øjvind sig? Sådan en radiokanal kan ikke bare smide sit vante udtryk over bord for at lave 14 dages taleradio med lange abstrakte kommentarer og kritiske konfrontationsinterviews med kajakroere. Jo, hvis man samtidig vil smide alle sine lyttere over bord.

Lad os prøve at forestille os, hvad der ville være sket, hvis Information ryddede hele avisen og kun lavede OL-stof 14 dage i træk.
Mon ikke dækningen her ville have været meget alvorlig, reflekteret og bekymret?
Jo, det tror jeg, men ville Øjvind have undret sig et øjeblik over at den var alvorlig, reflekteret og bekymret?
Nej! For det var jo Information!

Selvfølgelig er der ironi, satire og platte bemærkninger, når P3 skal sende live OL to uger i streg.
For det er jo P3.

Men faktisk udmærker sportsreporterne sig på P3 med masser af andre kompetencer, udover at de har humor.
For eksempel elsker de sport, og de har alle som én tilegnet sig en kæmpe indsigt i det, de kommenterer. Den øser de gerne af. Badmintonreporteren elsker badminton, og det kan man høre. Svømmereporterens største drøm er at speake en dansk guldmedalje live, og det engagement driver ned af væggene, når man tænder for radioen.

Og så er værter og reportere bare helt elementært skidegode til at lave radio, speake live og være på med hele deres personlighed, inklusive følelsesregisteret, heldigvis, for hvis ikke det blev rørt, hvorfor skulle man så gide at interessere sig for sport?

Elsker Øjvind ikke en dygtig skrivende journalist for simpelthen bare at være skidegod til at skrive? Vist så.
Måske var det på tide at han lærte også at sætte pris på de journalister, der bare er skidegode til at lave radio. På P3!
08/08/2012 - 07:57
Øjvind Hesselager

Tak for gode kommentarer.

Selvfølgelig bliver der lavet fremragende livespeak og stemningsbeskrivelser fra dette OL. Jeg føler mig også godt underholdt.

Men jeg sondrer mellem underholdning og journalistik. Og når det kommer til den klassiske journalistik fra dette OL, så er der - set fra helikopteren - sket det, at den kritiske nysgerrighed over for "egne" sportsfolks præstationer - gode som dårlige - for ofte er helt væk.

Den er typisk afløst at en ofte 100 procent sympati - ukritisk indlevelse - i sportsmandens præstation. Enten er det fantastisk - eller også er det synd.

Jeg savner forklaringer båret af indsigt på at det går, som det går. Det forudsætter både viden og distance.

Og der er sket det, på grund af ønsket om at underholde, at andre landes sportsfolk dels udsættes for samme mangel på viden og nysgerrighed, dels udsættes for en slags satirisk latterliggørelse, der ret systematisk kun rammer discipliner, hvor Danmark IKKE er med.

Og selvfølgelig er dette en generalisering. Jeg taler om en overordnet tendens, ikke om at al journalistik i alle medier, kan omfattes af ovenstående kritik.

08/08/2012 - 13:45
Niels Overgaard

Rigtig fint indlæg. Jeg undres også over den manglende fokus på det mest basale for en kommentator, nemlig at beskrive det, der rent faktisk sker, i stedet for at sovse rundt i mere eller mindre ligegyldige anekdoter.

 Når man støder på en kommentator (og ekspert), der rent faktisk formår det, så er det, at drt lige pludselig bliver interessant at følge sportsgrene, man aldrig har set - i mit tilfælde havde jeg en fornøjelig halv time med synkronudspring. 

09/08/2012 - 11:10
paul hertz - hertzlig.dk
Det er lidt skræmmende, at man efter at have set og hørt noget af den hjemlige dækning kan blive i tvivl om, hvorvidt dette ustyrligt morsomme klip er fake eller ej ...
09/08/2012 - 12:43
Jens Yde

Sjovt? Tja, jeg synes noget af det mest sjove under OL var, da journalist Ulla Therkelsen, Ridder af Dannebrog, spurgte kvinden, der havde vundet en medalje i roning: "Hvad følte du"?

Men jeg mangler information om, hvilken klub, de tilskuere der sad på Dannebrog under sejladserne, kommer fra.

Jeg har set en masse tv og ved godt, at en kinesisk pige på 16 år mod slutningen af medley'en svømmede hurtigere end den vindende mand og er ret sikker på, at hun er dopet. Der eksisterer faktisk seriøse artikler på dansk, der fortæller, hvordan kineserne er blevet så gode. De piller børn ud som 7-8 årige og træner dem, som man gjorde med soldater i visse kulturer i oldtiden.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-52699240:kinesisk-medaljeregn-bygger-p%C3%A5-iskold-satsning.html?nidk

Man kan gøre vundne OL-medaljer op også i forhold til bruttonationalproduktet. På den måde ligger Jamaica og Nordkorea bedst.

09/08/2012 - 12:54
Lasse Lyhne

God kommentar. Indlevelsen udelukker dog ikke nødvendigvis udelukker analysen og kritikken. Man kan jo sagtens (og måske endda især) være engagereret og dedikeret og samtidig kritisk og analytisk, så længe engagementet og dedikationen bunder i faglig indsigt og kompetence. Og det er netop på det sidste område, at P3 fejler totalt. Ikke så meget kommentatorerne som værterne, der nærmest gør en dyd ikke at vide noget om det stof de dækker, og ikke gøre en indsats for at opnå den viden.

Præcis det samme var gældende under Tour de France. Her drunknede sportsreportagen i værternes skrydende facon og pinligt umorsomme indslag. En dygtig mand som Henrik Linniger måtte bruge meget af sin sparsomme ætertid på at forholde sig til værternes irrelevante spørgsmål og infantile fniseri. 

Har man ikke mulighed for at se TV og vil man gerne opdateres på Touren og OL, har man ingen alternativer til p3. Vil man underholdes og høre musik findes, der masser på de komercielle radiostationer. Jeg forstår ikke DRs prioritering. Som det er nu pisser man både på de interesserede lytterne og misbruger de senderettigheder og journalistiske resourcer man trods alt har bekostet på begivenhederne.

Det er svært at forestille sig, at superligaen eller landsholdets fodboldkampe blev dækket på samme måde som OL og Touren.

09/08/2012 - 15:40
Svend Novrup
Det er OK, at P3 til daglig er forbeholdt et specielt publikum, men når kanalen er alene om radiodækningen af OL, bør den justere til, at vi er en del, der er ved at springe i luften, når man skal høre om reporterens tyndslidte nerver på randen af et nervøst toiletbesøg i op til 2 minutter, før man får stillingen i den meget tætte og spændende sportsbegivenhed, der refereres. Selvironi er udmærket, men hvis den pludselig bliver første prioritet, så reporterne er vigtigere end sporten og resultaterne, giver jeg op. Der må være en primær substans, som man derefter kan krydre på diverse måder.
09/08/2012 - 15:43
Martin Davidsen

Jeg er enig i store dele af indlægget, men det er også et lidt let greb at kritisere sportsdækningen for at være nationalistisk. Det er en del af gamet at "vi" holder med danskerne. Det gjorde Gunner Nu og Svend Gehrs også i gamle dage. Det er vel svært at lade være med at juble, hvis Danmark scorer mål eller kommer først? Eller hvad? Begejstring skal også formidles - og så kan man følge op med analyse, kritik und so weiter. 

Når det er sagt, er jeg enig i, at det kan blive for skingert - og ukritisk jubelfortælling. Men det er også et udtryk for, at nogle af de folk, der bliver sendt til OL er der for at lave underholdning og ikke seriøs sportsjournalistik. Det er derfor i mine øjne et udtryk for mediernes prioritering frem for sportsjournalisternes kompetence. 

Alt i alt mener jeg at OL-dækningen generelt har været rigtig fin, men som Peter Bruchmann har kommenteret på bt.dk, skal man passe på, at det ikke bliver FOR folkeligt, for sjovt og for meget talen-ned til brugerne.

Danske atleter er helte og fortjener hyldest. Men også kritiske spørgsmål. Det må være konklusionen.

/Martin Davidsen, sportsjournalist 

 PS: Har ikke læst alle kommentarer før dette indlæg, så hvis jeg gentager en masse, der allerede er blevet nævnt, beklager jeg.

09/08/2012 - 16:22
Søren Bang Hansen

Selvfølgelig skal danske journalister sige "vi" om de landsmænd, der er sendt ud for at repræsentere os og gøre os stolte. Eller er fodbold-VM også bare en klinisk konkurrence mellem sportsudøvere, der af praktiske årsager er klædt i forskellige kulører?

Der er nok at kritisere OL-dækningen for - frem for alt de evigt smågrinende og selv-iscenesættende studieværter. Og naturligvis noget så gammeldags som dumme spørgsmål.

Men fagblads-redaktørens indlæg har en fæl bismag af politisk korrekte vildfarelser og små-totalitær virkeligheds-fornægtelse - i samme genre som når svenske pædagoger (og herhjemme naturligvis det radikale venstre) vil ophæve forskellen mellem mand og kvinde.

Hvis man lider af allergi over for nationale faner, hymner og begejstring, var det måske en ide at zappe helt uden om OL.

10/08/2012 - 22:58
Poul P

"Eller er fodbold-VM også bare en klinisk konkurrence mellem sportsudøvere, der af praktiske årsager er klædt i forskellige kulører". Ifølge venstrefløjen og stadigt flere journalister "ja".

09/08/2012 - 17:02
Christian Barfoed

Hej igen,

Den her blog tager jo også fat i et problem, som alle os, der er vokset op med at elske at se OL hvert fjerde år kender til  (personligt har jeg været på siden München 1972, hvor Sorte September's aktion gjorde man ganske tidligt mistede sin medie-uskyld og blev klar over, hvad den slags desværre også kunne bruges til). Det er relevant, at diskutere udviklingen hos de æterbårne isoleret, synes jeg - her har både DR og TV2 public service-forpligtelser, som de kan holdes op på.

Problemet er, at konkurrecen i de sidste år er blevet hårdere og hårdere hos de æterbårne medier, udviklingen begyndte med monpol-bruddet i 1988, og siden dengang er konkurrencen jo bare blevet vildere og vildere - nærmest dag for dag.

Det gør, at de kommercielle hensyn hos snart sagt alle medier jo er ganske voldsomme -, og jeg tror, det er de hensyn, der jagter det brede segment og national-følelsen, for ellers er der sgu' heller ikke rigtig nogen, der gider se på f.eks. skydning eller bueskydning - lad os bare sige det som er.

 Som en anden debattør påpeger, har den nationalisme altid været en del af sportsjournalistikken - det er kraftedeme svært at se på et løb med en dansk deltager uden at komme til at heppe, sådan er det bare...og det er helt fint.:-).

Men den del af det sætter både DR og TV2  helt vildt fokus på og skaber nærmest en feelgood-vi-er-alle-danskere-nu stemning døgnet rundt på begge kanaler.

Den overfodring bliver man ganske træt af, og her mærker storforbrugere (som mig) af OL det måske mest ( jeg kunne godt forestille mig, at de mindre sportsinteresserede, som kun tænder i ny og næ, synes bedre om konceptet, dette sagt for fuldstændighedens skyd). 

 Jeg synes sådan set heller ikke de kritiske spørgsmål til danske atleter,har manglet - og credit for det -, det kommer bare til at drukne i den omklamrende dyne af feelgood-fjernsyn, som både DR og især TV2 synes at satse på.

Jeg ser faktisk en del af OL på svensk tv 1 & 2 - jeg synes deres faglige niveau og professionalisme på især atletikken er højere end hos DR og TV2. Og det skyldes ikke at DR og TV2 ikke har eksperterne, men jeg synes bare svenskerne bruger dem bedre (,og f.eks. deres aktuelle interviews med atleterne på atletikstadion bærer præg af ret god research og forberedelse, og derfor gider atleterne snakke med dem :-)....:

Her synes jeg retfærdigvis også f.eks. TV2's håndbold-dækning fortjener ros, men det ved vi så de kan, det er i de idrætsgrene, hvor hverken DR eller TV2 ligger inde med den store erfaring , vi ser de største mangler, synes jeg, og her er atletikken altså smertensbarnet, fordi det måske er grunden til, at mange af os OL-freaks kan se tv timevis i træk :-).

 Svenskerne er jo også helt vildt oppe at køre over deres egne, når deres håndboldlandshod slår Danmark  jubler de selvfølgelig helt vildt - og de klipper jo også fra atletik-stadion til brydning, når de har en mand i medalje-kamp, det er selvfølgelig helt OK og fint, men jeg synes altså også de er bedre til at holde skæg for sig og snot for sig, so to speak :- og deres bundniveau er ganske højt og sikkert.

Det her er ikke sur anti-dansk negativitet, men blot en konstatering fra en mediebruger og OL-elsker med nu 11 Olympiske Lege i bagagen som sofa-tvvælger :-)

vh Chr. Barfoed,

09/08/2012 - 22:31
Luci Smith

@ Chr. Barfoed, 

Jeg har også set en del OL på Sverige. Er enige med dig om, at det er mere sobert.  

 Jeg må også indrømme, at jeg blev ret forarget over TV 2's Lisbeth Østergårds opførsel tidligere på ugen. Hun talte med en asiatisk OL deltager og sagde, "I am going to learn you how to say...." Derefter i studiet gjorde hun grin med manden og sagde, "Tror du at han vinder guld?" At hun udstiller, at hun ikke kan forskel på teach og learn på engelsk - og heller ikke ved, at hun bruger det forkerte, samt at hun så gør grin med en person, som hun har lavet et indslag med, var for meget for mig. Jeg er old school mht. til, at man gør grin med sig selv og lader andre om at udstille deres svagheder. Det er ikke underholdende for mig at se en studievært, der brillierer med sin uvidenhed og dårlig opførsel. Det passer ikke ind i ånden, som OL står for.   

 

 

10/08/2012 - 20:12
Nels Sørensen
For ikke at tale om Sisse-"jeg kan ikke kende dig uden badehætte"-Fischer, der her til aften knækkede grinende sammen over en Ukrainsk boksers frisure. Den var afgjort også speciel, men nu er det jo hverken P3 eller "Natholdet", hun 'underholder' på, men DR1, hvor i hvert fald jeg forventer en noget mere seriøs tilgang til både stoffet og formidlingen.

Desværre var hendes medvært Peter Møller med på løjerne og fik Sisse F. til at knække endnu mere sammen, da han nævnede navnet på den næste bokser i ringen, et navn som han tydeligvis også selv fandt meget grinagtigt. Pinlig, uværdig … og barnlig optræden fra begge. Men når man ser de to værter, fuldstændig som man gør på børne-tv, sidde og tale til hinanden, mens de ind imellem kaster et blik ind i kameraet, kan man jo godt få den mistanke, at det rent faktisk er børne-tv, der er forbilledet for 'konceptet'. Det er som om vi, seerne, kun er med som tilskuere til deres, studieværternes, udfoldelser. Jeg føler mig i hvert fald ikke inddraget men derimod, helt bogstaveligt, kun med på en 'kigger'.

Og forhåbentlig er det ikke denne rolle, der har lokket Peter Møller tilbage til DR-sporten? Vel …?

Når jeg derimod ser Ulla Essendrop, der for nylig skiftede fra TV2 til DR, synes tvunget til på samme børne-tv-agtige vilkår at spille anden-violin til Kim Bildsøe-Lassens krukkeri og flirten med kameraet – og ovenikøbet må forblive i studiet, mens han (DR-hakkeorden?) bliver sendt ud på det olympiske atletikstadium – får jeg en stærk fornemmelse af, at det i hvert fald ikke var dét, der fik hende til at skifte arbejdsplads.
10/08/2012 - 10:27
Peter Naumann

Øjvind. God analyse, og godt set. Du har helt ret.
Det har været uudholdeligt.

Heldigvis har jeg kunne følge med på Eurosport. Fx i går hvor der var 800 m finale. Det var en af de top 3 oplevelser fra dette OL, man ikke valgte at sende direkte på DR og TV2. Vel på bekostning af det nationale.

Dækningen har mange gange mindet om de gamle monopoldage, hvor fx en Erling Bundgaard kunne få TV tid.

På Eurosport, har der som i Sverige, været en god professionel og redelig dækning.

10/08/2012 - 13:39
Peter Simonsen
@Peter: Mærkeligt, den finale så jeg da på DR. Direkte.
10/08/2012 - 16:56
Peter Naumann
Jo, det er det faktisk. Live på Eurosport startede finalen kl.21. På det tidspunkt var der TV-avis på DR og kvindefodbold på dr2. Så jo, det er mærkeligt.
10/08/2012 - 13:04
Glenn Olesen

Meget konstruktiv kritik af mediernes dækning af OL. Personligt har jeg været nødt til at se svømningen på hhv. DR1, TV2 og Eurosport. Oplevelserne har været lidt blandede fordi kommentatorerne ikke altid var lige faglige.

Og efterfølgende kunne jeg godt mangle en seriøs evaluering under ver skriften "hvorfor gik det som det gik". Enkelte medier har forsøgt det. Bl.a. TV2s Michael Stærke der havde denne kommentar til svømmernes resultater: http://sporten.tv2.dk/ol/2012-08-04-pr%C3%A6cist-s%C3%A5-sv%C3%A6rt-som-ventet . 

En anden evaluering til samme spørgsmål skrev Claus Lyder og Ricki Clausen under overskriften OL-evaulering på hjemmesiden http://simma.nu/dk/ (står lidt nede).

Der er en verden til forskel på disse to evalueringer. Læs selv.

På hjemmesiden http://simma.nu/se/ undrer den svenske svømmeekspert Bosse Hultén sig over den danske mediedebat efter svømmernes præstationer. Han skriver: "Nu är mediastormen stor i Danmark. Att läsa danska medier efter avsaknaden på simmedaljer är som att titta ned i ett utedass. Hur kunde det bli så aggressivt i Danmark. Varför inte bare "hygge sej"."

10/08/2012 - 17:02
Jørgen Duus

Så er de der igen, de politisk korrekte flagellanter. De der tror, at hvis vi sammen jubler over de danske medaljer, er det starten på en udvikling, der om føje år har gjort Morten Messerschmidt til fører og rigskansler med Skamlingsbankestævner med strækmarch i skrårem og læderstøvler

IOC (the International Olympic Committee) lever af at sælge nationale følelser og oplevelser. 95 pct af sportsgrenene har ikke noget stort publikum. Det eneste, der holder dem oppe er, at der er OL hvert fjerde år, og der uddeles et medaljesæt. Jeg satte engang vækuret til at ringe kl. 4:00 en søndag morgen. Årsag: Jeg skulle op og se finalen i dame-curling. Det var ikke fordi, jeg er vildt interesseret i denne mærkelige sportsgren med stene og koste, men DANMARK var i finalen, og det sker mildt sagt ikke ofte ved Vinter-OL. Den sølvmedalje, curling-holdet vandt, er stadig Danmarks eneste ved et Vinter-OL.

OL er og bliver en samling om nationen. Sådan er det for alle folkeslag (måske med undtagelse af svenskerne), og ingen dør derved. Ved 200-finalen for mænd, vandt Jamaica alle tre medaljer., og tro mig: Den jamaicanske kommentator har været helt vild i sin jubel, og ingen (!) jamaicanske aviser har bebrejdet ham det.

Hvis det blev forbudt de danske sportskommentatorer at holde med Danmark ved en OL-håndboldkamp, ville vi være det eneste land i hele verden, hvor den politiske korrekthed havde nået så vanvittige højder.

 

 

11/08/2012 - 03:14
Jørgen Christensen

Den fantastiske  800 m finale  blev sendt direkte på DR1  lige inden den forskudte tv-avis kl 21.05. Jeg ved det for jeg så det selv!  Jeg savner iøvrigt Hesselager, at du kommer med eksempler på god formidling. Personlig synes jeg at Henrik Lineger og Christian Munck Petersen med indsigt, indlevelse og begejstring (med eller uden danskere) har sat en høj standard  under transmissionerne fra  OLatletikken. Det samme gælder kommentatorerne  fra sejlsport, cykelløb, boksning og basket. Der har  været smuttere på interviewsiden , men generelt er det mit indtryk, at DR i modsætning til TV2  har gjort et forsøg på at luge ud i "hvad føler du lige nu" spørgsmålene. Ros skal DR også have for deres dækning af EM.  Både transmissioner og studiet med den suveræne Peter Møller, var præget af høj faglighed, men også passion for og kærlighed til spillet. 

12/08/2012 - 23:02
Luci Smith

Basketball? DR1? Jeg forsøgte at se finalen og måtte slukke for lyden, da kommentatorene havde så travlt med at tale om alle NBA spillernes bedrifter, svare på seernes sms'er og snakke op og ned ad stolper hele tiden. Meget lidt af tiden blev der talt om, hvad der foregik i kampen. Det er ærgerligt at skulle undvære lyden og heldigvis viste Eurosport kampens sidste kvartal. Med bedre kommentatorer, der talte om, hvad der foregik på banen og også holdte kæft ind i mellem. 

Hey guys, I just wanted to watch the game.

 Jeg oplever, at jeg selv er ved at udvikle en intolerance for studieværter og kommentatorer, der ikke forstå at formidle deres egen entusiasme på en neddæmpet facon. OL har varet i 12 dage og de kongelige har mange festdage, der skal fejres. Når kommentatoren/værten fylder så meget, er der ikke plads til mig.   

16/08/2012 - 14:06
Palle Hyldgård Poulsen

Er den her blog en joke? Eller mener du virkelig seriøst at dem, der har dækket OL er småracistiske? Du skylder en undskyldning til alle danske journalister, der har været i London, for der har ikke været nogen racister med. I hvert fald ikke af dem, jeg har mødt, og det var hovedparten af danske journalister. Hvad fanden bilder du dig ind? 

Og på ingen måder venlig hilsen

Palle Hyldgård Poulsen

16/08/2012 - 14:27
Øjvind Hesselager

Kære Palle

Du har ret - det er et hårdt ord.

Men jeg kalder ingen racist. Jeg siger, at dele af dækningen har smårascistisk karakter - fordi vi som nation primært vælger at udstille og more os over idrætsgrene, hvor Danmark ikke selv stiller op. Men vi ingen problemer har med at tage skydning og curling meget alvorligt - hvis Danmark vinder.

Det er en systematisk forskelsbehandling, som jeg ikke finder klædelig.

 Tak for din replik.

16/08/2012 - 20:51
Palle Hyldgård Poulsen
Du skriver nederst i din blog:”Småracismen er ikke tilfældig. Den er mere udbredt end vi lige aner. Den er blevet en del af vores karaktertræk i omgangen med andre nationers sportsfolk.”Småracisme er blevet en del af vores karaktertræk, ergo er vi småracister. Det kan næppe tolkes anderledes. Som hvis du sagde, at vold var en del af vores karaktertræk, ergo så var vi voldelige. Det er ganske enkelt ikke i orden. Så skriver du videre, at DR er bannerfører, ergo er DR mest småracistisk, og så går vi andre åbenbart bag ved som lidt mindre småracister. Du burde skamme dig. Du skriver så i dit svar, at der er en forskelsbehandling på hvem, der bliver gjort grin med. Åh nej, hvis du bare havde lavet en minimal research, så vil du finde masser af eksempler, hvor danskere er blevet gjort til grin. Også hos DR. Anders Lund Madsen lavede sjov med prinsesse Nathalie og hendes hest ”Digby”. P3 har mig bekendt lavet en jingle, hvor de har taget DR journalisten/kommentatoren Thomas Vestergaards sangudbrud, da Danmark vandt guld i roning. Den jingle var næppe en hyldest til Thomas Vestergaards sangstemme. Så det er ganske enkelt forkert, når du hævder, at der har fundet en systematisk forskelsbehandling sted. Den påstand må du virkelig kunne dokumentere, når du hævder sådan noget pis.  Ved du overhovedet hvad racisme er? Jeg har min tvivl. For du snakker om forskelsbehandling, men det er ikke racisme. Racisme er, når nogen tror, at deres egen race er bedre end andre. Jeg ved ikke, hvordan du definerer småracisme. Er det folk, der føler, at deres race i hvert fald er bare en lille smule bedre end andre racer? Uanset hvad, så har jeg ikke mødt nogen småracister ved OL i London. Du bør trækker dit ordvalg tilbage med det samme. Jeg hjælper dig gerne med et andet ord, også selvom jeg ikke mener, at det passer. Diskrimination. Det er vel det ord, du burde bruge? Men smådiskrimination lyder selvfølgelig ikke så skarpt som småracisme. Palle Hyldgård Poulsen
17/08/2012 - 07:29
Øjvind Hesselager

Kære Palle

Måske har du ret - ordet "diskrimination" er måske mere dækkende.

Det ord indgår netop i Nudansk Ordbog, under definationen af "racisme": Racisme er ifølge NO:

"Diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m."

Og jeg mener stadigvæk, at havde iagttaget en smådiskriminerende attitude i dele af dæningen fra OL.

Jeg er sikker på, at du har ret i, at der også har været selvironiske indslag om danske sportsfolk. Især den slags indslag, der er båret af "stand up"-journalistik, hvor afsenderens manglende viden i sig selv gøres til en dyd. Det kan man jo vælge at kalde en slags balance.

Jeg havde nu hellere set, at Danmark og danske medier interesserede sig mere nysgerrigt og sagligt også for sportsgrene, danskerne ikke selv dyrker normalt.

Mange venlige hilsner

17/08/2012 - 10:18
Palle Hyldgård Poulsen
Jeg må antage, at du taler mod bedre viden, når du prøver at definere racisme. Jeg har en Nudansk Ordbog for starten af 90’erne, og den ligger i en kasse i kælderen, men hoveddefinitionen på racisme er ikke diskrimination. Du kan hurtigt opdatere din viden ved at søge på racisme, og her vil du se, at racisme er noget helt andet end diskrimination. Racisme er teorien, der mener, at nogen racer står over andre. Tjek det selv, og du kan også læse op på nogle af de spor racismen har trukket. Bevares, måske står der en underdefinition, at racisme også kan ses i sammenhæng med diskrimination, men ordet småracist står næppe i Nudansk Ordbog. Småracist er nu et ord, der bliver brugt. Men når man taler om småracister, så er det folk, som spytter på jorden, når en fremmed går forbi, eller det der er værre. Du bruger ganske enkelt ikke ordet småracist om en journalist, der laver en joke med en sportsgren, dertil er det ord helt ude af proportioner. Er det så svært at forstå? Men din påstand om forskelsbehandling holder stadigvæk ikke. Som omtalt tidligere, så er der også blevet gjort grin med danskerne. Både sportsfolk og journalister. Du skriver så, ironisk går jeg ud fra, at ”Det kan man vælge at kalde en slags balance.” Du har ingen dokumentation for dine påstande om forskelsbehandling, og nu bliver din retorik til: ”Jeg mener stadigvæk, at havde iagttaget en smådiskriminerede attitude i dele af dækningen af OL.” Jeg vil sige, at du er rykket dig markant fra din oprindelige blog. Nu er det ikke længere småracistisk, men smådiskriminerende, og dine kontante konklusioner, er blevet til ” at du mener, at du har iagttaget noget.” Jeg kan godt forstå, at du nu prøver på at nedtone din kritik til ”dele af dækningen af OL”. Men det er ikke det, der står i din blog. Der får alle danske journalister, der har dækket OL sat prædikatet småracist på sig. DR var bannerføreren, og så gik vi andre bagved. Men nu må du ud af busken.

Kom med de konkrete eksempler og navne på afsenderne af et småracistisk indslag/historier. Det går jeg ud fra, at du kan. Du har vel ikke bare siddet og kaldt folk for småracister uden at kunne underbygge det med noget konkret? Det vil da se rigtig skidt ud. Så lad os få småracisterne frem i lyset, som du ser det.

Palle Hyldgård Poulsen

18/08/2012 - 21:40
Palle Hyldgård Poulsen
Jeg har siddet og ventet på din replik. Var det ikke det, du kaldte min første kommentar? Replik. Din replik er tavs. Hvorfor? Det kan der være flere grunde til. Jeg ser dog primært to muligheder. Enten er du en tøsedreng uden nosser, der ikke tør sætte navn på dem, som du mener, er småracister. Eller også kan du ikke sætte navn på en småracist, da der jo ikke var nogen småracister blandt de danske journalister i London, og dermed er du jo en fidusmager. Nogen vil nok bruge et stærkere ord. Det kan også være, at du ikke kan navnene på de journalister, der var af sted til London. Det eneste navn, du selv bringer i spil er Anders Lund Madsen. Er Anders Lund Madsen en småracist? Det mener jeg jo ikke, at Anders Lund Madsen er. Men hvad mener du Øjvind? 

Det kan også være din tavshed skyldes din dårlige sag? Det er jo pinligt, at skrive en blog om en dårlig journalistisk dækning, når du så selv leverer en bommert af de store, hvor du kommer med udokumenterede påstande og kalder folk for småracister. Se det er elendig journalistisk. Men du har selvfølgelig også været under hårdt pres. Alle de noter du skulle tage. Nåhhh, det kan være så overvældende, og så begynder man jo at kalde folk for småracister i sin lille blog.Tsk tsk tsk.

Måske var det nu, at du var en mand, og trak din blog tilbage. Eller i hvert fald noget af den, og gav folk en undskyldning. Så vil jeg tage hatten af og trække en streg i sandet.  Indtil da, skal jeg nok blive ved med at sende dig navne på journalisterne, der var med i London. Tavshed fra din side betyder, at vedkommende ikke er småracist. Når vi så er kommet igennem listen – evt. uden svar – så har vi vel et resultat og konklusion. Venter på din replikPalle Hyldgård Poulsen
20/08/2012 - 08:59
Øjvind Hesselager

Kære Palle

Jeg må være dårlig til at formidle mit budskab. Det er ærgerligt.

Jeg har selvfølgelig ikke til hensigt at reducere den enorme dækning af OL til et spørgsmål om hvad den ene eller anden har gjort. Jeg har skrevet en blog om en tendens, som jeg synes, jeg ser. Det kan man være uenig i.

Tendensen handler om, at idrætsfolk, der ikke er danske, ret systematisk er dem, der gøres grin med (det har jeg kaldt smårascistisk), når der produceres "skæve" indslag, hvor formidleren - det behøver jo ikke være en journalist, og er ret sjældent en journalist, der arbejder med sport - laver sjov med noget, vedkommende samtidig ikke ved noget om.

Uvidenheden om emnet bliver en del af vinklen og nærmest en dyd - og det rammer meget sjældent danske sportsfolk.

Det synes jeg er uklædeligt og som sportsinteresseret, synes jeg også det er lidt spild af tid.

En anden tendens er, at formidleren - og det er i høj grad også journalister - ofte bruger ordet "vi" når danske præstationer, især de gode, skal ud over kanten. Jeg tror at dette "vi" kan stå i vejen for den kritiske distance, der sammen med euforien og livespeaken, i min grønspættebog bør præge dele af dækningen.

Mange venlige hilsner

24/02/2013 - 10:31
michael
hej,
følger særlig med alpint skiløb og må sige, at der findes mange begejstrede danske kommentatorer. Men hvad der er trist og ødelægger oplevelsen er, at alle på nær af en har ikke taget tid til at finde ud af, hvordan man udtaler deltagernes navne -især de franske og italienske... og Tina Mazes navn udtales ikke som majs på engelsk og Lara Gut hededer heller ikke som tarm på engelsk :(
mvh mic

Seneste nyheder

24/04/2014 | 09:21
Andreas Marckmann Andreassen
24/04/2014 | 09:18
Andreas Marckmann Andreassen
23/04/2014 | 19:23
Lasse Højsgaard
23/04/2014 | 17:14
Andreas Marckmann Andreassen

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

BERLINGSKE MEDIA SØGER //DIGITAL REDAKTØR TIL BERLINGSKE BUSINESS

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 19/05/2014

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01