18. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Rektor: Studerende skal være mere hårdhudede

Journaliststuderende skal forstå, at man får knubs som journalist og ikke lade sig fornærme af grinende pressesekretærer, mener rektor ved DMJX Jens Otto Kjær Hansen. »Hvis det ikke gør ondt, har man ikke lært noget,« siger han til Journalisten.dk.
29/06/2012 | 13:44

Af: Peter Schwarz-Nielsen

Journaliststuderende skal forstå, at man får knubs som journalist og ikke lade sig fornærme af grinende pressesekretærer, mener rektor ved DMJX Jens Otto Kjær Hansen. »Hvis det ikke gør ondt, har man ikke lært noget,« siger han til Journalisten.dk.

Journaliststuderende er for dårligt klædt på til at håndtere politiske kilder, lyder det fra Venstreordføreren Birgitte Josefsen.

»Det er ikke et folketingsmedlems opgave at hjælpe studerende med at forklare noget, de kan finde på nettet,« siger hun.

Omvendt efterlyser studerende fra landets tre journalistuddannelser en bedre tone fra politikere og presseansvarlige, og bedre undervisning i at håndtere politiske kilder.

»Politikere er ikke ansat til at uddanne journalister, men derfor kan de godt svare pænt alligevel,« siger Nanna Cecilia Pedersen fra Center for Journalistik på SDU.

Rektor ved DMJX Jens Otto Kjær Hansen siger til Journalisten.dk, at uddannelsesstederne skal påtage sig det ansvar at ruste de studerende bedst muligt. Han har enkelte gange oplevet, at kilder har spurgt, om opgaveskrivningen kunne koordineres bedre, så de ikke blev kimet ned.

Møder normalt stor velvilje

Jens Otto Kjær Hansen synes generelt set, at de studerende møder ganske megen velvilje, og at kilder stiller sig til rådighed. Journalistik handler om aktuelle problemstillinger, så man kan ikke undgå, at de studerende tager fat i de samme kilder, forklarer han.

»Men det er vigtigt, at de studerende er klædt så godt på som muligt så kilder ikke skal svare på faktuelle spørgsmål. Hvis man behandler et særligt emneområde, skal de instruere de studerende i at lave ordentlig research. De muligheder er oven i købet blevet meget større i dag med internettet. Og hvis de studerende stiller faktuelle spørgsmål til en politiker, selvom svaret kan findes med tre klik på nettet, kan det være svært at tilgive. Der har underviserne og vi som uddannelsessted et stort ansvar.«

»Kan ikke regne med at være curlingjournalist«

Men de studerende skal også forstå, at journalister får knubs. Det er en del af den journalistiske dannelsesproces, forklarer Jens Otto Kjær Hansen.

»Jeg synes, at kilder skal opføre sig ordentligt. Men det at være journalist er også en beskæftigelse, hvor man bliver afvist eller at nogen prøver at grine en bort. Så kan det kan ikke nytte at blive fornærmet. I stedet skal man være vedholdene. Man snakker om overbeskyttede curlingbørn, og man kan altså ikke regne med at være curlingjournalist. Man vil hele tiden møde mennesker, der prøver at spænde ben for en. Hvis det ikke gør ondt, har man ikke lært noget.«

Han er dog enig i, at journaliststuderende skal tages lige så alvorligt som andre journalister.

»Journaliststuderende er samfundsborgere og har fortjent at blive taget alvorligt, og så er det temmelig arrogant at afvise dem. Men politikerne skal også forvente, at dem der henvender sig som journalist, er tilpas hjemme i det, de spørger om. Har man lavet sin research skal man være hårdhudet.«

Kommentar

09/07/2012 - 10:47
Rasmus Jantov
Helt enig med ham, man hører for meget piveri. 
09/07/2012 - 11:22
Henning Sørensen
Måske kilderne ville være lidt mere overbærende, hvis Jens Otto Kjær Hansen og resten af uddannelsesmafiaen ikke havde så travlt med at pumpe nye journalister ud til elendige lønpakker, arbejdsvilkår og ledighedskøen, mens DJ smækker skyklapperne på og jubler over et stigende medlemstal. Det tror da fanden.   
13/07/2012 - 00:40
Monsar Hansen
Journalister skal kunne stå model til lidt af hvert, ellers er man ikke kritisk nok.
25/07/2012 - 19:07
Petra Andersen
Ja, journalister skal - som alle andre nu om dage - have en smule modgang...ellers bliver der jo ikke "ordentlige" journalister ud af dem.

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Radio24syv søger 2 nyhedsjournalister

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 18/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk