24. april 2014
BLOG
Nick Allentoft:
Gør DR til open source

Punk på forsiden

Der er ikke noget, der er forbudt, når det gælder billeddækningen på Berlingskes nyeste satsning, gratisavisen Urban. "Hvad fanden sker der her?" skal den unge københavner tænke på vej til skole eller arbejde, fanget af et billede på forsiden af Urban, som er hovedstadens nye gratisavis. Billedet er vildt og trashet, og derfor får den unge københavner lyst til at læse avisen. Det er i hvert fald strategien for hovedstadens nye gratisavis.
26/09/2001 | 12:00

Af: Anne Steen

Der er ikke noget, der er forbudt, når det gælder billeddækningen på Berlingskes nyeste satsning, gratisavisen Urban.

"Hvad fanden sker der her?" skal den unge københavner tænke på vej til skole eller arbejde, fanget af et billede på forsiden af Urban, som er hovedstadens nye gratisavis. Billedet er vildt og trashet, og derfor får den unge københavner lyst til at læse avisen.

Det er i hvert fald strategien for hovedstadens nye gratisavis.

"Den skal have for fuld skrue, der er ikke noget, man ikke må," siger Lars Bech, som er billedredaktør på Urban.

"Der skal punk på forsiden. Vi skal lave vilde billeder, stærke farver, anderledes lys og skæve vinkler. Unge i dag er vokset op med 40 tv-stationer og er vant til visuelt eksplosive billeder," siger 27-årige Lars Bech, som har været uddannet fotojournalist i knap otte måneder.

Allerede i sin praktiktid på Berlingske Tidende vakte Lars Bech opsigt med sin syrede billedstil, som nu skal lokke unge københavnere mellem 18 og 35 år til at læse avis.

"Vi prioriterer billederne meget højt. Hver dag skal et enkelt, stort billede fylde forsiden med en kort tekst og en række henvisninger. Læserne skal have en overraskelse, når de ser billedet," siger Lars Bech, som selv skal lave billeder til Urban.

 

Knald på kreativiteten
"Rent kreativt skal der være knald på. Vi skal eksperimentere med forskellige filmformater, collager og kompositioner. Det gælder om at tænke anderledes, hvis man skal fange unge mennesker. Billedet er en måde at hive dem ind på," siger billedredaktøren, som går på loppemarkeder for at finde kameraer, der kan lave billederne til forsiden.

Storbyavisen vil også have gængse nyheds- og sportsbilleder mellem de vilde portrætter og skæve vinkler. Omkring 70 procent af billederne bliver indkøbt fra billedbureauer.

"Det er vigtigt, at der er en gennemarbejdet idé bag hvert billede. Vi skal ikke lave reklamelir, men alle billeder skal have en journalistisk baggrund," siger Lars Bech, som har vundet fire priser ved ÅRETS PRESSEFOTO.

Fotografen vil også være med ved Urbans redaktionsmøder, hvor journalister og fotografer skal idéudvikle sammen.

"Vi vil fortælle historierne på en meget visuel måde, og derfor er det vigtigt, at journalister og fotografer arbejder tæt sammen og er med i hele processen," siger Lars Bech.

Magasin: 

Kommentar

Seneste nyheder

24/04/2014 | 12:33
Andreas Marckmann Andreassen
24/04/2014 | 11:03
Andreas Marckmann Andreassen
24/04/2014 | 09:21
Andreas Marckmann Andreassen
24/04/2014 | 09:18
Andreas Marckmann Andreassen

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

BERLINGSKE MEDIA SØGER //DIGITAL REDAKTØR TIL BERLINGSKE BUSINESS

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 19/05/2014

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01