17. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Werge: Den mindste lønstigning i nyere tid

Der er igen udsigt til reallønsnedgang for danske journalister, efter forhandlingerne på dagbladene kun gav 216 kroner mere i løn, forklarer DJ-næstformand Lars Werge. DJ-medlemmers realløn er i forvejen faldet to år i træk. DJ-toppen mødes tirsdag for at stemme om aftalen. (opdateret).
27/02/2012 | 12:04

Af: Jakob Albrecht

Der er igen udsigt til reallønsnedgang for danske journalister, efter forhandlingerne på dagbladene kun gav 216 kroner mere i løn, forklarer DJ-næstformand Lars Werge. DJ-medlemmers realløn er i forvejen faldet to år i træk. DJ-toppen mødes tirsdag for at stemme om aftalen. (opdateret).

216 kroner mere i løn om måneden er det dårligste overenskomstresultat i nyere tid, og det er næppe nok til at sikre reallønnen. Næstformand Lars Werge, DJs forhandlingsleder, erkender, at der er tage om en lille lønfremgang.

»Det er det mindste, der er aftalt i nyere tid. Hvis man tjener 40.000 kroner om måneden svarer det til en stigning på en halv procent, og det er næppe nok til at sikre reallønnen,« siger Werge til Journalisten.dk.

Ifølge Lars Werge venter der en udfordring for de tillidsfolk, der den kommende måned skal forhandle lokalt.
»Man kan ikke forringe det samlede resultat lokalt. Der kan kun bygges ovenpå,« siger han

Lønstatikken viste fornylig, at DJs medlemmer to år i træk havde oplevet faldende realløn. Nu falder reallønnen måske yderligere. Hvordan har du det med det?

»Det bliver en kamp for vores tillidsfolk, at det ikke sker igen. Men det afspejler både konjunkturerne i samfundet - og i mediebranchen i særdeleshed. Dagbladene har det skidt,« siger Lars Werge, der vurderer at lønstigningen skal op på omkring 2½ procent for at kunne følge med prisudviklingen i samfundet.

Lyttede arbejdsgiverne, da I sagde, at flere mediehuse kører med store overskud?

»Der har været stod lydhørhed. Men de har henvist til, at det handlede om en central aftale, ikke lokale forhandlinger. Samtidig har begge parter vidst, at hvis vi ikke kunne blive enige, skulle vi i forligsinstitutionen, hvor resultatet også ville blive 216 kroner, som var resultatet på industriområdet.«

Ser du en risiko for, at aftalen smitter af på overenskomstforhandlingerne for andre dele af mediebranchen, hvor det økonomisk går bedre end på aviserne?

»DR, TV 2 og de store magasinpresseudgivere har sikkert allerede fået og læst overenskomsten, og der kan godt komme en afsmitning. Den udfordring har vi.«

Arbejdsgivernes forhandler Thomas Rønnow har over for Mediawatch.dk kaldt forliget for »økonomisk ansvarligt«.

Praktikanterne fik 344 kroner mere om måneden, hvilket også er et resultat af industriens overenskomst. Til gengæld har praktikanterne ikke mulighed for at få mere i lønposen lokalt. På Illbunker.dk fortæller KaJ's forhandler Mathias Hagemann-Nielsen, at man kæmpede forgæves for mere uddannelse i praktikken og bedre mulighed for barsel. Selv om månedslønnen for praktikanter stiger, havde de studerende håbet på mere.
»Jeg forstår ikke, at man i en periode, hvor man snakker om krisebevidsthed, ikke vil give sig på de bløde områder som retten til barsel og kvalitet i uddannelsen.«

Lars Werge forklarer, at for Kristeligt Dagblad skal medarbejderne nu tage stilling til et forslag om forbedret efteruddannelse.

Samtidig er der mellem parterne lavet en aftale om at undersøge behovet for mere tidssvarende efteruddannelse. Der er ikke afsat penge til det, men et udvalg skal kigge på behovet for efteruddannelse, så det eventuelt kan indgå i de næste overenskomstforhandlinger om to år.

Samtidig er der - ligesom på industriområdet - lavet en aftale om større frihed for, hvornår man kan lægge sin forældreorlov.

Parterne begyndte forhandlingerne 4. januar. Lars Werge siger, at de sidste forhandlinger strakte sig over 30 timer. Fra morgen til lørdag eftermiddag.

»Så har man smagt på kaffen, og prøvet at holde sig vågen i halvandet døgn uden at være på Roskilde Festival. Jeg er faktisk stadig lidt ved siden af mig selv. Det føles lidt ligesom jetlag.«

Næste skridt er, at DJs hovedbestyrelse skal tage stilling til, om de vil anbefale de godt 2.000 stemmeberettigede medlemmer at sige ja til forliget. Det sker til et HB-møde tirsdag. Forhandlerne bag forliget anbefaler et ja. Herefter skal de 2.000 medlemmer tage stilling.

Resultatet omfatter
Fællesoverenskomsten
Berlingske
Ekstra Bladet og Politiken
Morgenavisen Jyllands-Posten
Kristeligt Dagblad
24 Timer
Dagbladenes Bureau
Ritzaus Bureau
Uddannelsesaftalen

(Opdateret 13:05 med kommentar fra de studerende.)

Kommentar

28/02/2012 - 09:29
Markus Lund
Jeg kan ikke forstå hvorfor det kun er DJ-toppen der skal stemme om overenskomsten? Jeg er også medlem af 3F og her får alle i den givne branche, som overenskomsten vedrører, et stemmekort og kan dermed give deres mening til kende om forhandlernes evner. Findes der en saglig begrundelse for at medlemsdemokratiet er begrænset ved et så centralt og vigtigt anliggende som medlemmernes løn?
28/02/2012 - 09:56
Troels Johannesen.

Kære Markus,

Jo de berørte medlemmer skal bestemt stemme om overenskomsten. Først skal den i gennem hovedbestyrelsen, og er der der flertal for den der, sendes den i urafsteming hos de berørte medlemmer. Som der også står sidst i artiklen.

 Bedste hilsner
Troels Johannesen / Kommunikationskonsulent i DJ

03/03/2012 - 16:18
Markus Lund
Tak for opklaringen. Men betyder det så at såfremt toppen stemmer eks. nej til en overenskomst, så skal medlemmerne ikke tage stilling til den?
04/03/2012 - 22:48
Finn Arne Hansen
Hej Markus. Svaret er nej, medlemmerne skal stadig stemme.

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

BERLINGSKE MEDIA SØGER // SPORTSJOURNALIST TIL BT MED FLAIR FOR NYHEDER

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 17/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Radio24syv søger 2 nyhedsjournalister

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 18/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk