18. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Mr. Statsminister tager til Washington

Der var noget cirkus over foretagendet, da Lars Løkke Rasmussen besøgte Barack Obama i Det Hvide Hus denne uge. På alle måder.  
15/03/2011 | 09:00
Annegrethe Rasmussens billede
Annegrethe Rasmussen

Der var noget cirkus over foretagendet, da Lars Løkke Rasmussen besøgte Barack Obama i Det Hvide Hus denne uge. På alle måder.

»Vi kan altså udmærket forstå, hvad du siger, at du bare ved det. Så hvis du har noget, du gerne vil sige til os eller om os, så kan du bare gøre det direkte.«

Den danske journalist Cathrine Gyldensted, som DR's seere og lyttere vil kende fra indslag produceret i og omkring den amerikanske hovedstad, var rasende mandag. Og hun leverede sin bevidst indignerede svada, mens det forsamlede (beskedne) danske pressekorps af korrespondenter, fotografer og et par tilrejsende stod og småfrøs i The Rose Garden foran Det Hvide Hus mandag. Vi ventede på at komme ind til det store politiske højdepunkt - statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Det Ovale Værelse hos USA's præsident Barack Obama.

Ind med træsko fra landet
Modtageren af skideballen var et par lettere blaserte amerikanske mediefolk, der havde svært ved at skjule deres overbærende foragt over for de tilrejsende guds ord fra landet. De danske journalister, ja selv de danske diplomater knipsede løs med medbragte Smartphones, så man kunne hjembringe (og måske poste på sin Facebook-side) billeder af sig selv i Det Hvide Hus' briefingrum, ude i haven og naturligvis også senere, da vi alle havnede i det Ovale Værelse, hvor præsidenten (som alle, der kom i nærheden af et elektronisk medie eller en hjemmeside mandag, vil vide) hældte, ja overskyllede Lars Løkke Rasmussen med roser for alt. Ja, faktisk alt.

For fantastisk ledelse i Mellemøsten, for loyal deltagelse og opbakning i Afghanistan, for en fabelagtig klima - og energipolitik, ja kort sagt for at være verdens bedste (lille) ven. For som Obama også fik sagt et par gange eller fire så er Danmark et lille land, der yder mere end sin vægt, sådan relativt set. Det koster ikke præsidenten det mindste. Som Politikens korrespondent bemærkede i en artikel senere så er det den allermest almindelige måde at belønne små udenlandske allierede på (og donorer til det demokratiske parti): et møde med præsidenten. En photo opportunity. 45 minutters velforberedt samtale. Og så videre i teksten.

»Et præsidentielt barn - en hund«
Tilbage til The Rose Garden og opsangen. Da Malia Obama begyndte at spille bold med The First Dog, Bo, ikke langt fra os, var vi et par stykker - herunder overtegnede og frk. Gyldensted - der bemærkede optrinnet. Indrømmet: vi pegede. Men diskret. Og vor kollega fra JP tog vist også et billede. »Hvor fantastisk, et barn. En hund. Og de er rigtige, sådan levende« lød det dybt sarkastisk fra den amerikanske journalist til sidekammeraten.

Det skulle Cathrine ikke have siddende på sig. Iklædt en flammende figursyet rød kjole, der matchede hendes stilfulde kobberfarvede frisure vendte hun sig halvt om, og spurgte vor ven, om han skulle have noget klinket. Det skulle han ikke, men han mumlede dog igen »et barn, en hund, næh hvor fantastisk,« før han skyndte sig at vende sig om.

Opsangen var helt på sin plads. Som Cathrine senere på dagen skrev til mig så handler det om at »slå hårdt ned på dompapsnak.« Men den amerikanske kollega havde alligevel på sin egen snobbede og nedladende facon fat i noget. Der er et element af cirkus. Og de danske gæster er bønderne. Det gælder både politikerne og journalisterne. Der er en masen og skubben og ventetid og screeninger og Secret Service eskorter og busser og højtidelig atmosfære, der hele tiden bekræfter alle i, at vi ikke er hjemme på gården. Vi er i centrum for verdens betydeligste magt.

Lyserød Løkke i skysovs
Og den danske statsminister malker besøget for alt det er værd. En hel aftens optræden på »Horisont«. Interviews med samtlige kanaler, Tv, radio, morgenaviser hvor budskabet naturligvis er 100 procent enslydende. Man kan vinkle på Libyen, på Japan, på energi, på Afghanistan eller på hvor glad Lars Løkke er over at kunne sove i den officielle gæstebolig, Blair House. Forbeholdt supermagtens særlig fine venner.

Summa summarum er dog det samme. Alt er fint for Løkke, der sandelig også kan bruge lidt medgang. Mens besøget (næsten) intet betyder i Obamas bog - det betyder en smule, fordi det er opportunt og nyttigt for USA, at der er andre lande, som bliver i Afghanistan. Men statsmands-points giver det kun i det danske. Og lille og lyserød ser han ud, Løkke, som han sidder der ved siden af den atletiske præsident.

»Jeg har hørt, der bliver valg i Danmark om tre dage,« siger jeg til statsministeren efter det officielle pressemøde i Blair House var forbi. »Logikken er at der nu har været en halvgod meningsmåling og Obama har rost dig til skyerne. Det bliver nok ikke bedre.«

Derhjemme sagde Løkkes spindoktorer op på stribe og det var egentlig bare Michael Jeppesen, der havde skrevet det på sin blog.

»Nå,« svarer Løkke mildt og lettere svedende. »Tænk at der er nogen, der ved så meget, mens jeg slet ikke er hjemme.«

Det tog jeg egentlig som en bekræftelse. Så kom der da noget ud af det besøg.

Kommentar

15/03/2011 - 15:49
Louise Pettersson
"Flammende fiigursyet rød kjole med matchende kobberfarvet hår" Vi fornemmer klart. hvem der er helten og hvem der er skurken i denne beretning. Smukke og stilfulde og kun en anelse selvoptagede Cathrine Gyldensted, der på lige fod med  bloggeren bliver tegnet som guds gave til menneskeheden. De kloge snarrådige journalister, der ikke blot sætter de amerikanske journalister, men også den lille lyserøde svedende statsminister på plads. Bloggen lugter så meget af jantelov og misundelse, at det næsten bliver ubærligt. Betoningen af hvor ligegyldige Danmark er i det store USA's øjne og antydningen af, at al respekten fra præsidentens side er skuespil er lige så deprimerende som den er usand. Vi skal ikke tro vi er noget - nej det forstår vi Annegrethe Rasmussen. Men er det ok med dig, hvis vi alligevel er nogen, der ikke til daglig er iklædt figursyet rød kjole med flammende kobberhår, der alligevel tillader os at tro det?
15/03/2011 - 18:22
Annegrethe Rasmussen

Ha ha. Vi må gerne tro vi er noget. Alle sammen. At Cathrine var velklædt til mødet med præsidenten er da bare fint. Jeg tror ikke vi skal tage os selv alt for alvorligt (jeg gør i hvert fald ikke, hvad angår mig selv). Jeg ved ikke helt hvor Janteloven og misundelsen er i bloggen. Jeg er hverken misundelig på de amerikanske journalister hvis dalige opgave det er at sidde i the briefing room dag ud og dag ind og rapportere på enhver mikroskopisk udvikling i Det Hvide Hus og omegn. Eller på USA som sådan ift. Danmark, hvis man ellers kan være misundelig på et helt land.

Jeg elsker at bo og arbejde i USA. Og jeg elsker skam også mit fædreland. Denne blogpost var en helt enkel kommentar til det cirkus, der altid stables på benene, når en dansk statsminister besøger Washington. Mere skal der ikke lægges i det.

alt godt

Annegrethe

15/03/2011 - 18:29
Nels Sørensen
"Og den danske statsminister malker besøget for alt det er værd." Hmmm, det er vel nærmest pressen, der i dén grad malker situationen!

Og Løkke Rasmussen er "lyserød", mens Obama er … "atletisk". Huh? Burde der ikke, hvis fremhævelsen (og latterliggørelsen!) af Løkke Rasmussens farve/etnicitet skulle have nogen mening, have stået, at Obama er sort ? Og angående det atletiske så har du vist ikke set ham "shoot hoops" eller spille golf. Atletisk my foot!

"Derhjemme sagde Løkkes spindoktorer op på stribe." Hmmm … skal der nu kun to personer til at udgøre en "stribe"? Og eftersom Michael Helbo sagde op for en uge siden – og vist for øvrigt også deltog i rejsen til Washington – var der vel i sandhedens interesse kun én, der sagde op "på stribe" … "derhjemme".

I øvrigt forstår jeg ikke referencen (i rubrikken) til "Mr. Smith Goes to Washington", når du så åbenlyst kun har hån og despekt tilovers for "Mr. Rasmussen". Men måske har jeg blot momentant mistet min humoristiske sans … eller …
15/03/2011 - 22:17
Susanne Sayers

Hold nu op - det er da helt relevant at se på, hvordan sådan et besøg bliver iscenesat, det er der ingen despekt i. Selvfølgelig vil en statsminister - uanset partifarve - benytte sådan et besøg til at skaffe sig maksimal positiv omtale, det ville da være dybt underligt andet. Og selvfølgelig er pressen ved at falde over sig selv for at få lov til at dække det. Det ville også være dybt underligt andet - det kildrer altså i maven for at få lov at være i rum med en af verdens mægtigste personer. 

Men det er da befriende at få et skarpt blik på den næsten servile rapportering fra mødet, der har præget dele af pressen. Det er et kig bag kulissen, og det er skrevet i en skarp, men uhøjtidelig klummeform. Det giver altså plads til større armbevægelser end en klassisk journalistisk reportage. Og til flammerøde kjoler, lyserød kulør og atletiske præsidenter. Og en hund. 

Bedste hilsner

Susanne Sayers 

 

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Radio24syv søger 2 nyhedsjournalister

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 18/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk