25. april 2014
BLOG
Nick Allentoft:
Gør DR til open source

Mit fagblad?

Jeg er medlem af Journalistforbundet, og mit fagblad hedder Journalisten.. selvom jeg er fotograf!
12/06/2012 | 09:35
Søren Svendsens billede
Søren Svendsen

Jeg er medlem af Journalistforbundet, og mit fagblad hedder Journalisten.. selvom jeg er fotograf!

Allerede her burde min mistanke nok for længst være vakt, men jeg lever nu det meste af tiden i den tro at også mine interesser bliver varetaget, både af forbundet og af bladet.

Et par gange om året går det galt. Journalisten dumper ind af døren, og jeg tæt på en blodstyrtning når jeg kortvarigt indser at der er alle de andres interesser på spil. Forleden fik jeg en appellerende mail fra Journalisten om at deltage i en "undersøgelse" om den sidste del af arbejdslivet, fordi jeg er over 50 år. Først skulle jeg udfylde om jeg er ansat/freelancer, eller på overførselsindkomst af den ene eller anden art. Det er vist den første undersøgelse der sådan har slået ansatte og freelancere i hartkorn når det handler om arbejdsliv! Derefter skal jeg afkrydse om jeg arbejder med journalistik eller kommunikation. Hmm.. indrømmet der var en rubrik hvor de stod "andet" og man kunne skrive det man syntes var dækkende for ens perifære arbejdsfelt. Resten af spørgsmålene var en kort række af banale spørgsmål som; er du bange for at blive fyret, tror du det bliver nemt at finde et nyt job og tror din alder er en hindring. Jeg husker dem ikke nøjagtigt, men jeg vil mene jeg kan gætte svarene, med hænderne bundet på ryggen. 

Det er ikke første gang jeg har spekuleret på om mit forbund har glemt at de også har fotografer om bord. For en del år siden, lige efter Konkurrencestyrelsen underkendte PF's vejledende prisliste, havde Journalisten en 3 siders artikel under rubrikken "Fotografer sætter pris på sig selv". Det kunne have være en artikel om fotografers forskellige prissætning, men det var det ikke! Det var en artikel med en flok hylende redaktionssekretærer med fast løn og pension, der brokkede sig over fotografers grådighed. Nu kunne man jo håbe at mit og andre fotografers fagblad havde pli og indsigt nok til at spørge nogen af os fotografer, hvorfor priserne er som de var. Men det var der åbenbart ikke blevet plads til, da hylekoret af forargede redaktionssekretærer ikke kunne fatte sig i korthed. Det var en lang artikel, som først til sidst indeholdt en kort diplomatisk statement fra en eller anden fra PF. 

Der gik nogle år inden jeg havde tillid til bladet igen, men så begyndte vores fælles efteruddannelsesprogram Update at komme som indstik en gang om året. Første gang åbnede jeg Update med stor spænding, kun for at opdage at kurserne for fotografer bestod af to (!) PhotoShop-kurser og seks kurser til journalister, som gerne ville lære at fotografere. Jeg skrev et læserbrev .. og fik et diplomatisk svar. Naivt tænkte jeg at det måtte være en begynderfejl og at det nu ville blive bedre, men så kom den udgave af Update hvor der slet ikke var kurser for fotografer .. nu hed det visuel journalistik. Men ellers lignede det året før, små 50 spændende journalistiske kurser .. og en håndfuld om visuel journalistik, med en overvægt af kurser om hvordan man som journalist fotograferer. Resten var de sædvanlige to PhotoShop-kurser.

Faktisk tabte jeg tålmodigheden, for jeg mener at fotografer også betaler for efteruddannelse og Update, så jeg lavede lidt research .. og brokkede mig. På det tidspunkt var der ansat 23 mennesker på Update, ingen med visuel baggrund. Hvor mange fastansatte ordmennesker skal der til, for at vide hvad der er interessant for en visuel selvstændig? 

Prikke over i'et var et debatmøde om "Det store portræt", altså bøger, TV-dokumentar o.lign. Indbydelsen startede med en beskrivelse af nogle billeder, altså fotografier, hvor fotografen havde været helt tæt på motivet, men panelet bestod kun af journalister! Og det til trods for at at Tine Harden lige havde udgivet sin store bog om Victor Borge, og Thomas Sjørup sin bog om Mikkel Kessler. Jeg spurgte pænt om en forklaring, men fik trods flere henvendelser intet svar fra Update. Efter flere rykkere svarede min egen formand .. diplomatisk. 

Forleden havde jeg en kvindelig kollega til bords ved en middag, og da en tredje gæst bemærkede at vi begge var fotografer, replicerede hun: "Ja vi er konkullegaer". Det er meget præcist beskrevet, og det ville være rart hvis både Journalistforbundet, og dets talerør Journalisten, gjorde sig klart at medlemsskaren er andet end journalister af den ene eller anden slags, og at medlemmerne ofte har decideret modstridende interesser. Fastansatte og selvstændige har sjældent samme interesser, ligesom de fleste freelance fotografers arbejdsgivere, er journalister. 

Jeg læser stadig Journalisten og synes det er et interessant blad, men mest fordi det holder mig ájour med medieverdenen. Mit fagblad, det er det altså ikke. 

PS. Undskyld oversættere, tekstere, tegnere og alle I andre. .. kan I ikke selv erstatte fotograf med jeres titel?

Kommentar

12/06/2012 - 11:29
Øjvind Hesselager

Kære Søren


Tak for indspark.


Jeg er uenig.


Jeg tæller cirka 30 artikler om foto siden 1. januar 2012. Linket er her:


http://www.journalisten.dk/emne/fotografi


Desuden har den faste rubrik "Bag om fotoet" været en del af magasinet nye intro hele året.

I nogle tilfælde vil jeg støtte en kritik af, at de mange forskellige grupper i Dansk Journalistforbund ikke altid tilgodeses godt nok i magasinet. Udfordringen er, at der heldigvis hele tiden optages flere typer medlemmer med nye vinkler på vores fælles faglighed; at vores "gamle" jobfunktioner samtidig er under voldsom og evig udvikling - og at magasinet jo i år udkommer med 5 numre færre end tidligere.

Flere skal kort sagt tilgodeses på mindre plads.

Men jeg synes ikke fotograferne på nogen måde er overset. Slet ikke. Hverken online, hvor en stigende del af dækningen ligger, eller i magasinet.


Men det er rigtigt, at vi ikke er fagfagblad for fotografer. Det er vi ikke for nogen faggruppe. Forstået på den måde, at vi ikke inden for alle former for mediefaglighed hver gang kan dække alle aspekter. Vi prioriterer hver dag benhårdt.


På to måder. Dels forsøger vi at fortælle generelle historier med principiel betydning for alle medlemmer. Dels udvælger vi problemstillinger fra de enkelte faggrene, som vi borer ekstra i, fordi vi synes, at væsentligheden kan bære det.

Angående det første princip: Jeg tror på, at presse- og kommunikationsetik, offentlighedslov, mediestøtte og mediekritik, interesser langt hovedparten af medlemmerne.

Angående det andet, hvor vi ser på en særlig gruppe: For tiden kan jeg nævne freelancernes honorarer. Tidligere har det været tabloidpressens udfordring af de presseetiske regler. Og før det såmænd kriterierne for udtagelse til Årets Pressefoto. Blev du også overset der?

Angående navnet. Bladet har altid heddet journalisten - har du et bedre bud, der favner identiteten lige så godt for en lige så bred gruppe medlemmer? Skulle det hedde Mediearbejdernes blad? Ville det være bedre? Eller Fotografen? Men hvad så med de andre grupper?


Jeg tror, at ordet journalist er det, der bedst dækker over flest medlemmers fælles identitet. Jeg tror, at mange fotografer også føler sig som journalister. De arbejder journalistisk med foto.


Jeg sidder tilfældigvis med årgang 1908 foran mig. Her hedder det i kolofonen, at Journalisten "i hvert Numer vil indeholde tekstledsagede Billeder af nulevende, virkende Pressemænd ...".

Allerede dengang pulsede debatten mellem forskellige medlemsgrupper - der læste samme blad:

Under overskriften "Journalistik og Fotografering" præsenteres "Billedstoffet" der tidligere var et anliggende for tegnerne - "men nu mere og mere bliver fravristet disse af Fotograferne, som bogstaveligt talt trænger sig ind overalt" - fordi, som det understreges:


"Hvad Paalideligheden angaar maa Gengivelser efter Fotografier selvfølgelig staa over mere eller mindre samvittighedsfulde Tegneres Produkter."


Og dermed var den fototekniske og -etiske debat sat i gang. Den er som bekendt ikke slut endnu. Heller ikke i Journalisten. Skribenten understreger desuden, at et godt objektiv er det vigtigste. Og det skriver vi ganske rigtigt ikke systematisk om i Journalisten. Men vi har dog skrevet om kamerateknik i vores teknikspalte - fordi vi mente, at netop det kamera, var interessant også for andre end fotograferne.

Med andre ord: Fotografiet har altid været en del af Journalisten. Først som illustration, siden som fag. Præcis som en række andre funktioner, der er gledet ind journalistforbundets favn - grafikere, tekstere, designere.

Og fotografiet er som håndværk stadig en højt skattet del af Journalistens indhold og redaktionelle prioritering. Det er kun få uger siden, vi høstede to førstepriser for godt magasindesign, hvor fotografernes arbejde er altafgørende. Den ene pris fik vi i øvrigt for vores dækning af fotofestivallen i Perpignan. Skrevet i al beskedenhed.


Ja, vi har udsendt et spørgeskema. Cirka 1.500 medlemmer er blevet spurgt om arbejdslivets sidste fase - 500 svarede selv om de kun fik 3 dage. Vi har fået mange tankevækkende svar, som vi glæder os til at præsentere i næste nummer.

Jeg skal ikke afvise, at vi kunne have spurgt mere præcist. Men sigtet med vores tema er ikke at sige noget fuldstændigt om hvordan selvstændige eller fastansatte hver for sig har det med udsigten til "den sidste byline". Vi vil derimod gerne finde de fælles fortællinger og særtræk, der samler os som gruppe.

Flere af disse fortællinger kommer fra dine fotografkolleger. Jeg er sikker på, at mange journalister også vil finde dem vedkommende.

Så når du spørger: "Mit fagblad?"

Så er mit svar: "Ja!"

12/06/2012 - 21:40
Gert K Nielsen

Sjovt du lige skriver dette blog-indlæg, når forsiden på Journalisten er placeret her til venstre med rubrikken ego-news ...

Kravet om mere personaliseret nyhedsformidling - nu også hos fagbladene - er måske ikke nyt, men er ved at være en teknisk mulighed. Be careful what you wish for ...

Selve artiklen på side 14-16 handler godt nok ikke om et dødt egern på en infografikers dørmåtte, men er alligevel så interessant, at jeg er glad for at læse den i mit fagblad. 

Den omtalte debattør, Eli Pariser, holder TED-foredrag om The Filter Bubble:  http://blog.ted.com/2011/05/02/beware-online-filter-bubbles-eli-pariser-on-ted-com/

12/06/2012 - 22:42
Søren Svendsen

Kære Øjvind

 

Tak for dit forsvar af dit blad. Som jeg slutter mit indlæg med, synes jeg Journalisten er et interessant blad, det er bare svært at se det som fotografernes fagblad. Det er måske også et umuligt og urimeligt krav, men tænk hvis journalister blev spist af med lidt skrivetekniske og fagpolitiske nyheder, samt en fast rubrik: "Bag om artiklen"!

En lettere omskrivning af en anden del af mit indlæg kunne være: hvordan kan man forvente at fastansatte journalister, ved hvad der interesserer freelance fotografer? En stor del af fotograferne i forbundet er forøvrigt ikke pressefotografer, og har sjældent noget at gøre med journalister. Du vil gerne "finde de fælles fortællinger og særtræk, der samler os som gruppe". Problemet er bare at der er flere og større modsætninger, end der er fællestræk, og indtil du og forbundet erkender det, bliver det ikke rigtig interessant.

 

Venlig hilsen

Søren 

 

13/06/2012 - 08:40
Øjvind Hesselager

Kære Søren

Jeg forstår dig sådan, at du drømmer om et fagblad, der i højere grad er sektioneret og specialiseret, således at den enkelte rammes præcist på sin kernefaglighed. Hver gang. Bredt og grundigt.

Redaktionen skal beskrive freelancevilkår hver gang. Fotoudvikling og -etik hver gang - både inden for pressefoto og anden foto. Avisjournalistens trængsler. Udviklingen i DJ-politikken. Nye job på nye platforme - hver gang. Etc.

Der kunne ligefrem stå Freelancefotograf, Freelancejournalist, Tillidsmand/kvinde, Offentligt ansat kommunikatør, Privat ansat Kommunikatør, Freelancetekster, Fastansat tekster, Art director ... etc. hen over siderne. Hjemmesiden kunne tilsvarende være mere specialiseret.

Et mere opdelt Journalisten og journalisten.dk, hvor man indenfor det indhegnede reservat finder det, der interesserer en - ud fra din din devise:

"Der er flere og større modsætninger, end der er fællestræk."

På et felt er vi allerede meget målgruppeorienterede for tiden. Historierne fra kommunikationsafdelingen i Region Midtjylland i seneste nummer præsenterer en del af kommunikationsfaget, som vi ikke tidligere har skrevet om. Vi forsøger at byde disse kolleger indenfor og præsentere deres faglighed - måske til inspiration for andre faggrene, hvor jobbene bliver færre.

Men jeg er modstander af en generel sektionering, hvor fagligheden hegnes ind. Jeg tror, vi har meget ud af at udveksle synspunkter trods - eller snarere på grund af - forskellighederne.

Jeg ville dog hjertens gerne følge dig en del af vejen og lave et Journalisten og et journalisten.dk med en vis grad af øget specialisering indenfor grupperne. Små redaktionelle øer, der optræder med øget frekvens, så du ikke skal nøjes med "Bag om fotoet". Men det kræver specialister i redaktionen - ud over generalisterne - og flere sider.

Og selv om DJ har en målsætning om at øge medlemstallet, er det vist ikke lige den vej, de politiske vinde blæser.

Mange venlige hils

13/06/2012 - 11:19
Luci Smith

Tak for et godt indlæg, Søren.

 Som billedredaktør skal man også kigge andetsteds end fagbladet Journalisten for at orientere sig.  Jeg er enige om, at bladet godt kunne trænge til at opruste på det visuelle område - både i form og indhold.   

13/06/2012 - 12:03
Øjvind Hesselager

Kære Luci

Tak for bidraget.

Kan du blive mere konkret: Hvordan trænger bladet til at opruste visuelt på formsiden? Har du gode eksempler på magasiner, vi kunne inspireres af?

Vi lytter gerne.

Mange venlige hilsner 

 

14/06/2012 - 16:09
Luci Smith

Hej Øjvind,

Jeg synes at Journalisten ligner Samvirke til forveksling for tiden. Og begge blade er usexet og uindbydende.

Lige på stående fod kan jeg ikke svare dig hvordan Journalisten burde se ud, men jeg vil lave noget research og evt. købe nogle blade og aflevere dem til redaktionen med en regning. 

Bedste hilsener,

Luci Smith 

 

 

 

 

 

 

14/06/2012 - 16:17
Søren Thomsen
Det var da et mærkeligt og meget lidt konstruktivt svar fra en kollega til en anden. Øjvind spørger blot, om du har nogle gode idéer. Ikke at du skal lave en designguide. I øvrigt mener jeg, at Journalisten er både pænt og relevant sammenlignet med andre fagblade. Det er fair nok at brokke sig, men hvis det bliver brok med brok på uden reelle argumenter, så er det op ad bakke. Tak for et godt blad.
13/06/2012 - 23:19
Søren Svendsen

 

Hej Øjvind

Det er tydeligt jeg ikke er nogen god journalist, for jeg kan åbenbart ikke forklare mig så du kan forstå det. Men jeg prøver alligevel igen. 

Hvis man hver gang tager udgangspunkt i den største gruppe i forbundet, som man selv tilhører, bliver historierne ikke så interessante for de mindre grupper. Specielt ikke hvis det også konfikter. Eksempel: de fleste billedbestillere er journalister, også helt nyuddanede, som i kraft af de er bestilleren, mener de også er de mest kvalificerede til at beslutte hvad der er godt og skidt. Det er et tilbagevendende problem for fotografer. Las os få en kvalificeret historie om problemet, hvor I kikker på journalisters uddanelse og kompetence på området, og på den praksis der foregår i den virkelige verden.

Mange ansatte oplever usikkerhed i ansættelsen i krisetider, men freelancere hænger i en tynd tråd hver gang en kunde skifter redaktør eller redaktionsekretær! Fotografer vælges tit ud fra andre kriterier end deres billeder. Personligt er jeg en gang blevet valgt til et job fordi jeg havde en komfortabel bil, og vi skulle køre langt. En kollega sagde til mig for over tyve år siden, at hvis man kunne komme til tiden og opføre sig ordentligt, kommer man langt. Lad få få den ærlige historie om hvordan journalister vælger deres fotografiske samarbejdspartnere.

Teknologien har gjort at selv en abe kan tage et skarpt og vel exponeret foto! Mange mener at et sådant foto opfylder kvalitetskriterierne. Hvad skal vi gøre for at overbevise billedbrugere om at den er den visuelle del af billedet, der er den vigtigste? Næsten al kommunikation foregår med ord, og som der bliver sagt i filmen Magnolia: At tale om kærlighed, er som at danse om arkitektur. Lad os få nogle kvalificerede bud på kommunikation med billeder .. her mener jeg ikke worldpress repotagebilleder, men en videnskabelig tilgang til hvad vi oplever visuelt. Man kan faktisk skrive fagartikler hvor ens egen faggruppe ikke nødvendigvis er kilde.

For 20 år siden var det et håndværk at lave et foto. I dag er det et tryk på nogle knapper, og de fleste vil synes det er et fint produkt, selvom billedet ikke har været i det digitale mørkekammer. Det betyder at vi som fotografer må brede os ud, og lave flere ting. Video, web-sider, lay-out osv. Lad os få både nogle artikler om hvem vi kan stjæle fra og nogle kurser i hvordan vi gør det! Update har udbudt kurser i fotografi for journalister i en del år, nu er det pay-back time. Vi vil have kurser i lay-out, video og i at skrive. De fleste fotografer vil være skidegode medarbejdere i kommunikationsafdelinger i virksomheder, med et minimum af efteruddannelse .. og lidt inspiration.

Den digitale udvikling og lukningen af mørkekamrene har også betydet at behovet for at sidde i kontor/mørkekammerfællesskaber er dalet betydeligt. I 1990 kendte jeg nærmest ingen som ikke var med i et fællesskab, i dag sidder de fleste hjemme og arbejder. Hvad har det betydet for vores fællesskab og faglighed? Lad os få en voxpop med 10 fotografer, og lad os høre om deres valg og overvejelser.

PS. Når i laver voxpops, uanset emnet, så husk lige at have en fotograf med mellem alle journalisterne. 

Journalisten skriver om Årets Pressefoto, men bruger de fotografer som ikke deltager, og måske endda har meldt sig ud af pressefotografforbundet, fordi de photoshopper deres billeder mere end ÅP vil acceptere. Deres billeder er langt mere kommunikerende i et magasin. Kan vi få den kvalificerede artikel om forskellige billedverdener! Avisfoto, altså dem der kan deltage i ÅP, er som en dinosaur i den moderne medieverden. Lad os få artiklen om hvorfor Journalisten proriterer helt anderledes end ÅP.

Journalisten skriver sikkert om fotografi, jeg oplever det bare ikke sådan. Der er sikkert artikler der handler om fotografi, vinklen er bare sjældent fotografens. Den eneste spændende historie om fotografi jeg husker fra nyere tid i Journalisten, er historien om den aarhusianske arkivfotograf, der sælger generiske billeder i hele verden .. og tjener millioner på det. Det er fanme interessant i et større perskektiv! Og så var det lidt som Se & Hør, at læse om Joachim Ladefogeds fotografering af Messi ;-)

Problemet er måske at forbundet har gjort så meget for at få alting til at være journalistik. En fotograf hedder i dag en fotojournalist og kurserne på Update er visuel journalistik, i stedet for fotografi. Det kan måske forplumre tingene og få nogen til at tro vi er en slags journalister. Jeg vil ikke afvise at nogen er det, men hovedparten er altså fotografer, mennesker som er mere visuelle end journalistiske. Men måske er det derfor Journalisten meget sjælden ser tingene i en fotografs perspektiv, vinklen er journalistens, uanset emnet.

vh/Søren 

 

13/06/2012 - 22:48
Søren Svendsen
PS. Jeg kan anbefale redaktionen at abonnere på PDN, Photo District News, et amerikansk blad, og web, som ikke handler meget om billeder og teknik, men om buisness og branche. Måske kunne det inspirere.
14/06/2012 - 15:31
Karina Bjerregaard

Tak, Søren, for at sparke liv i en go' og relevant diskussion!
Det handler nemlig om at ta' fat i kilder (som ikke er ordmennesker), lave artikler (som ikke handler om ordmennesker), visuelle problemstillinger og udviklingen på vores arbejdsområder som netop ikke handler om nyheder, konflikter og spin. 
Jeg har gennem årene sendt stakkevis af visuelle artikelforslag, som stort set alle er havnet i skraldespanden. Men dejligt at andre orker at ta' kampen op, så vi kan få et fagblad som er relevant og interessant for alle medlemmerne!

14/06/2012 - 16:07
Kennet Islandi Havgaard

Hej

 Jeg er et langt stykke enig med Søren.....

Har altid undret mig over at stort set hele pressen og magasiner er jounalist styret, når vi som mennesker har den visuelle sans som den primære og det faktum at et godt billede som regel er hoved orsagen til at folk starter på at læse en artikel.......

Det hænger nok sammen med at det skevne medie var etableret da fotografiet kom på banen, det vil sige at det allerede var jounalister der sad på magten, var chefredaktører ect.... Og sådan har det været lige siden. Det eneste eksempel på det modsatte jeg kan komme ind på er National Geographic, men selv de bruger nogen af verdens bedste jounalister.

Nå men for at nå frem til min pointe.......var det ikke en ide at få en fotograf eller visuel formidler ind i redaktionen....... f.ex. Søren???

Så bladet kunne blive løftet og vise nogle andre måder at gribe jounalisk og fotografi an på, og forhåbentlig rykke lidt på prioteringerne, det kunne jo være at jounalisterne kunne lære noget........altså hvis de vil lytte!!!

VH 

Kennet I. Havgaard 

14/06/2012 - 16:18
Luci Smith

Jeg ved at jeg selv vælger og læser nyheder ud fra billeder. Og jeg regner med, at andre mennesker har det på samme måde. Man kan altid høre radio eller slå op i en nyhedsrulle/på en tekstside for at få noget at vide. Billeder taler til noget andet i min hjerne og på samme mode som natur og  jazzmusik giver de min hjerne brandstof.

 

14/06/2012 - 18:10
Anne Domino

"Lad få få den ærlige historie om hvordan journalister vælger deres fotografiske samarbejdspartnere."

Den vil jeg rigtig gerne læse! Og så gad jeg egentlig også godt læse noget om, hvordan fotografer udvikler hver deres personlige stil, og hvad der ligger bag. Man kunne endda - og nu ved jeg godt, at nogle (fotografer) måske bliver sure, men det er altså kun et lille, stille forslag - opdele fotografer i arketyper. (Mener at kunne mindes, at man har gjort noget tilsvarende med journalister engang - altså den politiske journalist, kriminalreporteren, miljømedarbejderen osv. Det var rigtig god underholdning, for vi elsker jo at læse om os selv - eller nogen, vi kan genkende.)

Man kunne også lade fire forskellige fotografer løse den samme opgave og se, hvor forskelligt, de griber det an. Og så kunne de måske fortælle, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Nej, det sidste er et typisk forslag fra et ordmenneske. Ingen forklaringer. Bare billeder.

Nå, men det var bare et stille, forsagt forslag. Jeg er glad for mit fagblad, men fotograferne måtte for min skyld gerne fylde (endnu) mere.

15/06/2012 - 12:46
Claus Stenhøj

Endelig en, der skriver det, jeg og andre tekstere/oversættere har tænkt i årevis. Og som forstår, at det ikke kun er fotograferne, der føler sig "udenfor", når journalister skriver om ... journalister.

Jeg kommenterede for nylig en af de sjældne artikler om tekstning og kritiserede den for at handle for meget om oversættelsesbøffer og for lidt om teksternes generelle arbejdsbetingelser, lønforhold, branchen i almindelighed og truslen fra multinationale, rent profitorienterede firmaer.

Undertekstere bliver tit slået i hartkorn med de folk (journalister?), som laver fejl på fejl i skilte og kravletekster på tv. Oversættere ser ofte måbende på visse journalisters egne håbløse forsøg på at oversætte enten i aviser, i radioen eller i artikler på nettet. Som sprogprofessionel kollega tror man af og til ikke sine egne øjne eller ører, når man ser og hører det danske, som journalister frembringer. Bjarne Schilling, som er læsernes redaktør på Politiken, har for nylig skrevet et fremragende indlæg om problemet ved at lade journalister oversætte: http://politiken.dk/debat/profiler/laeserredaktoer/ECE1651454/lad-fagfolkene-oversaette/

Nu bliver DR Update nok nedlagt. Så slipper vi for journalisters til tider forkvaklede undertekster, som de mener, de selv kan producere til deres fremmedsprogede indlæg. Og lader professionelle tekstere/oversættere tage skraldet for deres ufrivilligt komiske "undersættelser" og dårlige dansk, for seerne tror naturligvis, at det er en tekster, der har lavet underteksterne.

Det problem har jeg før påpeget i Journalisten, som også i en periode har haft en klumme, hvor sproglige "knaster" blev behandlet ganske kort. Og her gik jeg og troede, at et af journalisternes vigtigste stykker værktøj var SPROGET, men desværre har man nogle gange på fornemmelsen, at "parattvivl", stavekontrol og sprogsans for mange journalister er en by i Rusland.

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

BERLINGSKE MEDIA SØGER //DIGITAL REDAKTØR TIL BERLINGSKE BUSINESS

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 19/05/2014

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01