24. april 2014
BLOG
Nick Allentoft:
Gør DR til open source

Minister blacklistede dansk journalist

Den norske miljø- og udviklingsminister Erik Solheim nægtede at stille op, da den danske journalist Tom Heinemann ville interviewe ham til NRK. Ministeren forlangte, at en anden lavede interviewet. Heinemann kalder ministeren for uforskammet.
22/06/2012 | 15:22

Af: Jakob Albrecht

Den norske miljø- og udviklingsminister Erik Solheim nægtede at stille op, da den danske journalist Tom Heinemann ville interviewe ham til NRK. Ministeren forlangte, at en anden lavede interviewet. Heinemann kalder ministeren for uforskammet.

Den daværende norske miljø- og udviklingsminister Erik Solheim afviste i månedsvis at stille op til interview med freelanceren Tom Heinemann til et dokumentarprogram på NRK om mikrolån. Ifølge journalisten.no var NRK-programmet Brennpunkt tæt på at acceptere kravet, men endte med at stå på Tom Heinemanns side.

Forløbet er blevet offentligt kendt via en artikel på nrk.no. I første omgang ønskede ministeren ikke at blive interviewet, fordi han havde dårlige erfaringer med dokumentarformen. Siden accepterede han et interview, hvis en anden end Tom Heinemann gennemførte det.

Heinemann var hyret af Brennpunkt for at lave en opfølgning på dokumentaren "Fanget i mikrogæld" fra 2010, hvor der blev rejst kritik af mikrolån.

Erik Solheim siger til Journalisten.no at han er parat tl at møde hvilken som helst journalist.
»Men jeg er generelt skeptisk over for at blive en råvare for programskabere som har et andet syn end jeg, og hvor konklusionen er klar på forhånd. Korte brokker av 20-30 minutter lange interview tages ud og sættes ind i en anden sammenhæng,« siger den tidligere minister, der gerne stiller op til direkte interviews.

»Heinemann er en korsfarer mod mikrokredit. Jeg går gerne i en saglig debat med ham, men jeg lader mig ikke krydsklippe.«

Tom Heinemann siger til journalisten.no at han blev overrasket over, at Erik Solheim ikke ville medvirke.
»Jeg er aldrig blevet kritiseret for at krydsklippe nogen. Det hele er faktisk ganske rystende når man tænker på, at jeg for eksempel sendte spørgsmålsrammen på forhånd. Han er jo uforskammet. Han har aldrig snakket et ord med mig.«

Erik Solheim er ikke længere minister for området og interviewet blev aldrig gennemført.

Kommentar

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

BERLINGSKE MEDIA SØGER //DIGITAL REDAKTØR TIL BERLINGSKE BUSINESS

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 19/05/2014

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01