17. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Mediestøtten skifter spor

»At støtten til distribution fjernes og erstattes af en støtte til indhold, er i sig selv et markant sporskifte.«
09/11/2011 | 07:00

Af: Mogens Blicher Bjerregård

»At støtten til distribution fjernes og erstattes af en støtte til indhold, er i sig selv et markant sporskifte.«

Debatten er i fuld gang, og hvis vi alle forstår at holde ørerne helt ude og skiftevis lytte og reflektere, får vi måske ikke bare en forandret mediestøtte, men også en demokratistøtte, der kan holde flere årtier ud i fremtiden.

Mediestøtteudvalget har lagt linjen ved samlet at anbefale en model, nemlig den delvis platform-uafhængige, men inden for den er der utallige muligheder for at udvikle den nye mediestøtte. Ja, øjensynligt er det lige nu, den første del af innovationen foregår.

Jeg vil blot advare mod, at politikere, journalister, redaktører og andre med holdninger til mediernes udvikling bruger anledningen til at skabe et selviscenesat udvalgsarbejde, men faktisk prøver at forstå grundtankerne i den platform-uafhængige model og herigennem få skabt den demokratistøtte, der skal sikre et mangfoldigt medielandskab i fremtiden.

De helt grundlæggende forudsætninger i modellen er, at støtten følger produktion af indhold, at indholdet er uafhængigt af, om det kommer på papir eller digitalt, at der skal være ressourcer til innovation, at de enkelte medier skal leve op til de grundlæggende elementer i medieansvarsloven, samt at støtten går til medier, der har tilstrækkelige ressourcer til at gøre en forskel i medielandskabet.

Hertil kommer, at forandringen skal foretages på en sådan måde, at de eksisterende papirmedier får en chance for at følge udviklingen. Det er også her, at kombinationen af produktionsstøtte og udviklingsstøtte har sin berettigelse.
At støtten til distribution fjernes og erstattes af en støtte til indhold, er i sig selv et markant sporskifte, for på den måde bliver medierne ikke længere afhængige af at skulle udkomme på en bestemt måde, men kan modtage mediestøtte, selv om udgivelserne flytter til de platforme, hvor læserne i stadig højere grad er, nemlig i det virtuelle rum.

Inden for den platform-uafhængige model er der til gengæld et stort spillerum for både at fastlægge, hvor få medarbejdere der skal til, for at et medie kan blive støtteberettiget, om der skal være ejerskabsbegrænsning eller ej, samt om en støtte skal udmåles efter et medies redaktionelle udgifter eller antal af professionelle redaktionelle medarbejdere. Det er også her, der allerede er masser af debat, som vi alle skal forstå at lytte til.

Innovationen er et andet af de skelsættende spor, udvalget sætter. Dagbladsnævnet, som i dag skal hjælpe dagblade gennem omstillinger, har slet ikke tilstrækkelige muligheder. Derfor har DJ her arbejdet ihærdigt for ændringer. Den nye innovationspulje er en direkte opfølgning på det forslag, DJ kom med allerede for to år siden.

Puljen, som mediestøtteudvalget har fundet 20 millioner kroner til, bør være meget større. Det vil for alvor gøre den i stand til både at hjælpe initiativtagere i gang med etablering af nye medier samt sikre, at eksisterende medier i tide kan få støtte til helt nødvendigt udviklingsarbejde. Ved at øge midlerne her øges også mulighederne for, at den fremtidige mediestøtte lever op til sit formål.

I det hele taget er ressourcer et meget centralt spørgsmål i mediestøttedebatten. Fra første færd var opgaven både for udvalget og det forudgående arbejde, som professor Anker Brink Lund stod for, at give et bud på, hvordan de samme penge kan bruges på en ny måde.

Det er i sig selv vigtigt, fordi distributionsstøtte til trykte medier ligesom nul-momsen har det problem, at de begge bliver mindre værd i takt med, at der sælges færre aviser.

Derfor gælder det om at ændre støtteformen nu!
Mens der er ideer til at erstatte distributionsstøtten med en direkte mediestøtte, så er der ikke i denne omgang bud på at erstatte nul-momsen. Men vel vidende at nul-momsen taber 50-60 millioner kroner i værdi hvert år, er det værd at overveje, hvordan det værditab kan kapitaliseres.

Blandt de spørgsmål, der skal besvares i den kommende debat, er: Skal der være ejerskabsbegrænsning på mediestøtten? Hvor skal loftet ligge for støtte til det enkelte medie? Hvor lille en redaktion er stor nok til at sikre et fundament for et medie? Hvordan kan innovationspuljen blive større? Og hvordan måler man bedst omfanget af journalistisk egenproduktion?

Magasin: 

Kommentar

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

BERLINGSKE MEDIA SØGER // SPORTSJOURNALIST TIL BT MED FLAIR FOR NYHEDER

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 17/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Radio24syv søger 2 nyhedsjournalister

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 18/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk