19. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Mads Brügger fyret - som diplomat

Journalist og chef på Radio24Syv er ikke længere diplomat for den afrikanske stat Liberia.
01/08/2012 | 09:45

Af: Bo Elkjær

Journalist og chef på Radio24Syv er ikke længere diplomat for den afrikanske stat Liberia.

Liberias ministerium for information, kultur og turisme har udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Liberias regering betragter sagen om Mads Brüggers liberianske diplomatpas med største alvor, og at den afrikanske stat vil retsforfølge den danske journalist.

"Liberias regering har med bestyrtelse hørt om en dokumentarfilm, hvor den danske journalist Mads Johan Brugger Cortzen præsenterer sig selv som liberiansk diplomat med titel af generalkonsul og ambassadør-At-Large akkrediteret til Den Centralafrikanske Republik (CAR)", hedder det i pressemeddelelsen.

"Liberias regering finder ikke alene at Mr. Cortzens handling er umoralsk men også, at den er kriminel og krænkende for Liberias regering og befolkningen."

Nu indleder Liberia en omfattende efterforskning af, hvordan Mads Brügger fik udstedt sit diplomatpas. Alle ansvarlige vil blive retsforfulgt nationalt såvel som internationalt, skriver det liberianske ministerium.

"Samtidig vil Liberias regering anlægge sag mod Mr. Cortzen, og søger de relevante forklaringer og erstatning fra regeringerne i Den Centralafrikanske Republik og Danmark gennem diplomatiske kanaler."

I forbindelse med undersøgelsen vil den afrikanske stat gennemgå hele sit diplomatkorps for at undersøge, om andre skulle have købt sig til diplomatisk beskyttelse.

Journalisten.dk har forsøgt at få en kommentar fra Mads Brügger til sagen. Men ingen på Radio24Syv ved tilsyneladende, hvor Mads Brügger befinder sig.

Til Politiken siger Mads Brügger at han tager sagen med ophøjet ro.

"hvis en journalist fra Liberia havde afsløret, at det var muligt at bestikke den danske udenrigsminister og drive gæk med Danmarks førende selskabsadvokat, ville det jo være mærkeligt, hvis den danske stat begyndte med at retsforfølge den liberianske journalist", siger Mads Brügger til Politiken.

Kommentar

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk