23. april 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Teknologitosser

Lobbyister har fat i de danske politikere

Lidt over halvdelen af alle folketingspolitikere lader sig påvirke af lobbyister, viser en ny analyse. Og næsten hver fjerde folketingsmedlem har daglig kontakt med lobbyister. Det høje tal kommer bag på undersøgelsens talsmand, som selv arbejder med public affairs.
27/06/2012 | 08:58

Af: Ida Nyegård Espersen

Lidt over halvdelen af alle folketingspolitikere lader sig påvirke af lobbyister, viser en ny analyse. Og næsten hver fjerde folketingsmedlem har daglig kontakt med lobbyister. Det høje tal kommer bag på undersøgelsens talsmand, som selv arbejder med public affairs.

Spørger man de danske folketingspolitikere til lobbyisme, svarer 53 procent, at lobbyisterne påvirker deres beslutninger. Kun 8,3 procent af folketingspolitikerne mener, at lobbyisterne slet ikke har indflydelse på de beslutninger, de træffer. Det viser en ny undersøgelse fra kommunikations- og analysebureauet Advice, hvor 1.058 folketings-, regions- og kommunalpolitikere har deltaget.

Selv undersøgelsen talsmand, som selv arbejder med public affairs, er overrasket over resultatet:

»Det kommer bag på mig, hvor markant enige politikerne er i, at lobbyisme har indflydelse på deres beslutninger. Det er lidt overraskende, at de selv er så bevidste om det,« siger public affairs manager fra Advice Martin Vith Ankerstjerne til journalisten.dk

Advice betragter i undersøgelsen både interesseorganisationer, virksomheder, græsrodsbevægelser og public affairs-virksomheder som lobbyister.

Undersøgelsen viser, at næsten hver fjerde folketingspolitiker dagligt har enten møde, mailkorrespondance eller telefonsamtaler med lobbyister.

I den kommunalpolitik har kun to procent en daglig dialog med lobbyister, og kommunalpolitikerne er også mere skeptiske over for lobbyverdenen end resten af politikerne. Otte ud af ti folketingspolitikere mener, at lobbyisme er en fordel i den politiske proces. Blot fire ud ti kommunalpolitikere er enige i det udsagn.

Martin Vith Ankerstjerne er glad for resultatet og erkender blankt, at Advice har lavet undersøgelsen for at kunne målrette deres public affairs arbejde:

»Det kan vi målrette, når vi ved, hvad politikerne ønsker, og hvilke materialer de er modtagelige over for,« siger han.

Fx svarer politikerne i undersøgelsen, at de hellere vil på virksomhedsbesøg end at mødes over en frokost med en lobbyist.

Martin Vith Ankerstjerne har set sin branche vokse voldsomt de sidste år:

»Det er et område i gevaldig udvikling. Det foregår meget mere professionelt end for nogle år siden. Jeg talte med en kommunikationsdirektør i en dansk virksomhed for nylig. Da hun blev ansat år tilbage, fik hun at vide at public affairs ville fylde 5-10 procent af hendes arbejde. I dag siger hun selv, at det fylder 90 procent.«

I starten af året proklamerede politikerne Benny Engelbrecht (S) og Per Clausen (Ø), at de gennem tre måneder ville registrere alle deres møder med lobbyister. Registeret skulle komme både journalister og kommunikatører til gode og give borgerne og journalisterne bedre mulighed for at kigge politikerne over skulderen.

Den første dag i Benny Engelbrechts optælling havde han fire fysiske møder med grupper, han selv betegner som lobbyister. Følg hans forsøg på lobbyregistrering her.

På baggrund af de to politikeres undersøgelse af møder med lobbyister, opfordrede præsidiet alle folketingsmedlemmerne til at registrere møder med lobbyister.

Ifølge analyse fra Advice mener et flertal af politikerne dog ikke, at der er behov for at registrere de lobbyister, politikerne omgås. Et flertal blandt socialdemokratiske politikere imod registrering af lobbyister, mens man finder flest tilhængere af et lobbyregister blandt SF og Enhedslisten.

Kommentar

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01