24. april 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Teknologitosser

Lille spejl på væggen der

Mette Cornelius er da en sød pige på omkring de 28 år. Efter sigende har hun sagt ja til at gifte sig med sin kæreste. Hun ved også noget om fodbold.
23/09/2009 | 11:25
Kurt Lassens billede
Kurt Lassen

Mette Cornelius er da en sød pige på omkring de 28 år. Efter sigende har hun sagt ja til at gifte sig med sin kæreste. Hun ved også noget om fodbold. Heidi Frederikke er gravid, faren er også sportsstudievært på en konkurrerende kanal. De ved begge noget om fodbold. Maria Yde er på barsel, så man må gå ud fra, at hun er blevet mor. Camilla Martin er netop vendt tilbage til Onside-skærmen efter barselsorlov.

Kolleger i sportsbranchen, der tegner biksen udadtil. Studieværter med et vist behov for appearance eller udseendet som en del af deres spidskompetence. En lettere chauvinistisk betragtning, men selvfølgelig spiller the looks en rolle i ruden. For målgruppen, for stofområdet, for troværdigheden.

Jeg var faktisk selv med til at ansætte Maria Yde på DR Sporten for et par år siden. Dejlig pige, synes jeg. Sådan helt nøgternt betragtet og oplagt som potentielt anchor-ansigt til et landsdækkende sportsnyhedsprogram med godt og vel en halv million daglige seere. Frisuren kunne også sagtens sættes op til galla og Sport 2008 eller lidt lækrere garderobe til en lang magasinrække i AftenTour. Men først og fremmest var og er hun en seriøs og dygtig journalist. Ikke dengang med sport som sit foretrukne stofområde, da hun havde gjort sig som nyhedsvært på TV2 News, men journalistik er nu engang journalistik.

Nu er Maria Yde altså blevet mor. Akkurat som Heidi Frederikke snart skal være det. Hun er sammen med Thomas Kristensen vært på fodbold-mandagsmagasinet Hutlihut på TV2. Hun er også nyhedsvært og landsholdreporter. Mette Cornelius er sidelinjereporter og studievært. Og nu skal hun så snart giftes.

Men hvem er egentlig den lækreste? Sådan i lummerlækker pornoforstand, for det er vel nogenlunde sådan, vi skal opfatte Sporten.dk’s såkaldte ”Babe-dyst – vær med til at kåre landets lækreste sportsvært”. En trafikbooster af rang. Direkte i synet på husarerne og delt op i otte klik, så man kan anskue og bedømme hele rækken en ad gangen med ottedobbelt myldretrafik til følge. Af samme grund en af de mest besøgte historier på sitet de seneste dage.

Næsten 11.000 har i skrivende stund stemt. Heidi Frederikke fører knebent foran TV2’s Ulla Essendrop - ”den mørke skønhed kan erobre de fleste mandehjerter, når hun toner frem på skærmen som vært på TV2s sportsnyheder”, som beskrivelsen af Essendrop fortsætter.

Tja, jeg har ingen barselsvinkel på Ulla Essendrop. Ved heller ikke om hun skal giftes indenfor nærmeste fremtid. Men jeg stemte selvfølgelig selv. Som jeg gør på alt, hvad jeg falder over af den slags, også for at se resultatet. I stemmeboksen er man mutters alene, så jeg slipper for at pege på en af de otte i fuld offentlighed. Jeg er jo godt gift, ej at forglemme far til to døtre.

Men hvem synes du egentlig er den lækreste i Sporten.dk’s BABE-dyst? Den vordende mor, den barslende mor eller hende, der netop er vendt tilbage til skærmen fra barsel. Eller foretrækker du bare den giftemodne?

En af sportsjournalistikkens grand old men, Poul Erik Andersson, forsøgte sig med sit helt eget bud på Danske Sportsjournalisters debatforum i dag: ”Det Berlingske Hus burde efter min mening skamme sig”...

Kommentar

24/09/2009 - 07:07
preben nyborg madsen

Jeg er fuld på linje med Jan Løfbjerg på debatforum hos Danske Sportsjournalister, for det ER en skuffelse, at sporten.dk ikke har gjort afstemningen mere festlig med nøgenfotos af de kønne unge værter.

Når Quortrup kan stille op nøgen i Se og Hør, må kravet være det samme til de fotogene værtinder på skærmen. Det manglede da bare.

Jeg kommer i tanke om et succesfuld tv-station, som havde en stripper som oplæser. For hvert oplæg røg der et tøjstykke. Tror du hun fik seerne til at glemme zapperen? YES!

I øvrigt synes jeg Mette Corneliussen er en gave til fodboldelskere som jeg. Hun er kompetent, stiller de direkte og  rigtige spørgsmål. Hun har været årets gave for mig - og jeg er egentlig ligeglad med, at hun også ser forbandet godt ud med glimt i øjet og et kækt smil, der viser at hun har styr på sit stofområde. 

 

 

Seneste nyheder

23/04/2014 | 19:23
Lasse Højsgaard
23/04/2014 | 17:14
Andreas Marckmann Andreassen
23/04/2014 | 15:10
Andreas Marckmann Andreassen
23/04/2014 | 15:03
Andreas Marckmann Andreassen

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01