20. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Kritiker af DJ-økonomi: jeg fik ret

Ved årets delegeretmøde advarede tidligere HB-medlem Finn Arne Hansen mod overforbrug i DJ, men fik ingen opbakning. Nu konstaterer han, at mådeholdenheden har indfundet sig alligevel.
24/11/2011 | 13:59

Af: Lasse Højsgaard

Ved årets delegeretmøde advarede tidligere HB-medlem Finn Arne Hansen mod overforbrug i DJ, men fik ingen opbakning. Nu konstaterer han, at mådeholdenheden har indfundet sig alligevel.

DJ's hovedbestyrelsesmedlemmer havde taget sparekniven med, da næste års budget i sidste uge blev behandlet. Det oprindelige budget blev i alt barberet ned med omkring 700.000 kroner, hvilket blandt andet gik ud over Journalisten og Magasin K.

»Vi er ikke i krise, men det risikerer vi at komme, hvis vi ikke gør noget,« udtalte næstformand Lars Werge efterfølgende.

Men ovre på Fyn sad det tidligere HB-medlem Finn Arne Hansen og tænkte, at det var da helt nye toner. Et halvt år før tændte han på delegeretmødet advarselslamperne omkring DJ's økonomi og forsøgte at få flertal for en udtalelse, der kritiserer hovedbestyrelsen for et for højt udgiftsniveau. Det var der absolut ingen opbakning til dengang.

»Ja, jeg sad da og tænkte, at jeg så alligevel fik ret. Men det er ikke noget, jeg vil hovere over, jeg er bare tilfreds med, at man nu vælger at være mere forsigtig,« siger Finn Arne Hansen.

Han er dog stadig betænkelig ved udgiftsniveauet i DJ. Problemet er, som han ser det, at renteindtægterne fra sikringsfonden bliver brugt på driften. På den måde skaber man et udgiftsniveau, der ikke vil kunne bære, at sikringsfond-formuen forsvinder ved en storkonflikt.

»Jeg er simpelthen nervøs ved, at man bruger løs af pengene, og får vi så en konflikt, er vi nødt til at sætte kontingentet op. Det så vi efter DR-konflikten, og det er som om, man intet har lært«, siger han.

Finn Arne Hansen mener, at et eventuelt højere kontingent vil skubbe medlemmer over til konkurrenter som DM, hvis medlemskab er billigere.

DJ's direktør Linda Garlov medgiver, at hun også oplever en større økonomisk forsigtighed i hovedbestyrelsen, end der har været de senere år.

»Man er blevet mere bevidste om, at hvis man skal satse nogle steder, så skal pengene findes andre steder på budgettet. Tidligere var man måske mere tilbøjelig til at uddele ekstra-bevillinger, men det er økonomien ikke til nu,« siger hun.

Garlov slår dog fast at økonomien er sund og rask, at man forventer at kunne fortsætte den medlemsfremgang på 3 procent årligt, der har været på det seneste.

Hun bekræfter, at hovedbestyrelsen i øjeblikket vælger at lade renterne fra sikringsfonden finansiere driften, men målsætningen på længere sigt er at have et budget, der balancerer uden renteindtægter.

»Sidste år brugte vi renteindtægten til driften, og det lægger vi også op til næste år. Man har valgt at acceptere det, fordi vi rigeligt har opfyldt målet om, hvor mange penge vi skal have i sikringsfonden. Men det er naturligvis ikke en holdbar situation i længden,« siger Linda Garlov.

 

Kommentar

24/11/2011 - 23:41
Michael Bjørnbak Martensen
Finn Arne Hansen er en fighter - hatten af for det ..
25/11/2011 - 10:37
Finn Arne Hansen

Tak Michael. Kan også godt lide din kritik af fluffy snak i kommunikationsbranchen...

Hvis nogen vil læse mine vise ord på delegeretmøde, så er de her: http://oernereden.blogspot.com/

 

25/11/2011 - 14:30
Villy Dall

Finn Arne Hansen skrev tidligere i en anden tråd bl.a. følgende: "... når DJ allerede ikke overholder sine egne økonomi-regler og bruger løs af strejkekassens afkast til driften... ". Men det gør vi jo netop, overholder egne økonomi-regler. Og derfor kan vi bruge renteafkast til drift.

Hvor klogt det er, diskuterer vi løbende. Også som led i den store fremtidsstrategi (se styret kommunikation på www.journalistforbundet.dk) for DJ Medier & Kommunikation. Finn Arne Hansen har en pointe i, at det i længden er sundest, hvis driften går i nul. På den anden side kan man så diskutere, om ikke netop renteafkast på forbundets investeringer kan bruges til ny satsninger, og dermed kan man diskutere, hvad der er drift, og hvad der er særlige satsninger.

Med venlig hilsen

VILLY DALL, medlem af HB

25/11/2011 - 18:24
Michael Bjørnbak Martensen

Villy Dalls argumentation er fin nok - for bruger man pengene på reversible investeringer, kan man naturligvis bare stoppe, når man ikke synes, at man har råd til alle de gode ideer.

Problemet er så bare, at pengene er pist væk, der bliver fantastisk den dag, man har brug for dem. 

Spørgsmål, der toner frem  på nethinhinden: får vi overhovedet brug for penge til strejker; er strejker ikke bare noget gammeldags noget, som tilhørte den tid, hvor Thomas Jensen røg cigarer? Får firbundet brug for penge på andre områder, hvor det er en kendsgerning at forbundet favner mange personalegrupper der ikke trækker helt på samme hamel, osv. osv. 

Ja, hvad søren byder fremtiden af spændende udfordringer, der skal finansieres .. ?

01/12/2011 - 23:36
Finn Arne Hansen

Villy, jeg er lidt skuffet over, at du som mange andre "politikere" mener, at pengene ligger bedst i "systemets" lommer i stedet for i lommerne hos dem, der har knoklet for dem. Det sundeste må være, at "systemet", det være sig det offentlige eller et fagforbund, kun opkræver præcist det, der er brug for. I DJ's tilfælde har vi som højtlønsgruppe en særlig moralsk forpligtelse, fordi 1/3 af vort kontingent refunderes af skatteyderne, også hr. og fru Lavtlønssdanmark. Og i DJ's tilfælde har udgiftsstigningerne de seneste 10-11 år været langt højere end den i øvrigt kraftige medlemstilgang. Det har kunnet lade sig gøre, fordi strejkekassen - efter at den blev fyldt op efter DR-konflikten - har kunnet bidrage med et godt afkast. Men DJ har ikke fulgt sine interne beslutninger om et overskud på 2,5 mio. kr., om året (kilde: tidligere næstformand Fred Jacobsen, beslutningen må stå i et eller andet HB-referat). Det betyder, at det almene udgiftssniveau er vokset til et usundt niveau, og at brølere som Mit DJ til en million kroner går hurtigere i glemmebogen, end de vedtages. Budgetoverskridelserne på Fagfestival og de meget høje lønninger til nogle medarbejdere ikke nævnt. Hvis vi får en konflikt og tømmer strejkekasssen igen som under DR-konflikten, skal medlemmerne for det førrste betale ekstra strejkekontingt på 100-200 kr. om måneden, til kassen igen er fyldt op plus at de kan se frem til en generel kontingentforhøjelse, forrdi afkastet fra strejkekassen jo mangler! Jeg synes, det er himmelråbende, at HB-medlemmer, der selv oplevede dette pinlige sandhedsøjeblik efter DR-konflikten nu lader som om, de ikke fatter min pointe.

Da det nok er de færreste, der får klikket sig ind på min blog, så er her mit indlæg på årets delegeretmøde. Og bare rolig, jeg fortsætter kampen mod overforbruget i DJ (hvis nogen vil støtte mig i at blive faglig revisor, er jeg klar), Ikke for at skade DJ, men tværtimod:

 

DJ-underskud på 8,4 mio. kr. på tre år

”DJ er en økonomisk sund forening – og forretning” stod der på DJ’s hjemmeside den 21. marts. Det står der også i beretningen.
Men det passer ikke, det er et skønmaleri. DJ bruger i virkeligheden alt for mange penge, og det er hovedbestyrelsens ansvar.
Jeg har rekvireret et lidt mere dybtgående regnskab end det, DJ har lagt ud på hjemmesiden. Og det viser, at DJ i 2010 fik et ordinært overskud på 990.000 kroner. Men hvis der ikke havde været renteindtægter på cirka 4 millioner kroner, især fra strejkekassen, så ville der have været et underskud på 3 millioner kroner.
I 2011 er det endnu værre. Her budgetteres der med et ordinært resultat på minus 330.000 kr. Og hvis der ikke havde været renteindtægter på 3,1 mio. – især fra strejkekassen – vil underskuddet vokse til ca. 3,4 millioner kroner.
I 2012 vil det efter samme forudsætninger ende med et minus på 2 millioner kroner.
Det er et overforbrug på 8,4 millioner kroner på bare 3 år. Det er simpelthen ikke holdbart. Vi bør IKKE bruge renteindtægterne fra strejkekassen til den almindelige drift. Hvis der kommer en konflikt i stil med DR-konflikten, tømmes strejkekassen, og så skal der ikke alene udskrives 100 eller 200 kroner ekstra om måneden i kontingent til strejkekassen – med en masse udmeldelser til følge – men så skal der også findes 2-3 millioner kroner til driften for at undgå kraftige nedskæringer. Så får vi endnu en kontingentforhøjelse på 15-20 kroner. Det er en farlig kurs. Vi ligger i forvejen meget højt i forhold til konkurrerende fagforbund, og vi ligger langt over den fradragsberettigede grænse på 300 kroner om måneden. Og så begynder medlemmerne at stemme med fødderne. Og så går det for alvor galt. Vi er en populær fagforening, men der er grænser for, hvad lavtlønnede og freelancere har råd til. I forvejen skal freelancere betale 80 kroner ekstra til deres egen gruppe plus gruppelivsforsikring plus eventuel sundhedsforsikring plus a-kasse plus eventuelt efterlønsbidrag – vi nærmer os 2.000 kroner om måneden, hvis man skal have de samme forhold som ansatte. Men indtægten er typisk meget lavere.
Jeg synes derfor, at vi skal sende et tydeligt signal til den politiske ledelse af DJ: Stop den uansvarlige kurs. Derfor: stem ja til udtalelsen.

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk