Glemmer du de unge arbejdsløse?

Dagens udfordring: Skriv noget mere om ungdomsarbejdsløshed og noget mindre om politikernes personlige forhold. Hvorfor det?


Jo, her til morgen stak jeg hånden ned i den danske tidsånd, og vupti så fik jeg fat på endnu en løsagtig mening. Den nærmest klistrede sig til mig, og jeg kan ikke ryste den af mig.

Nej, faktisk sad jeg tilfældigvis med Trygfondens store tryghedsmåling fra sidste år, og her har man spurgt danskerne, om medierne giver et undervurderet, et overdrevet eller et realistisk billede af virkeligheden. Det kan man måske lade sig inspirere af. Det problem, som medierne undervurderer mest, er arbejdsløsheden blandt unge, derefter følger 'vanrøgt af børn', 'uligheden i Danmark' og 'udgifterne til ældre'.

Til gengæld synes danskerne, at vi overdriver dækningen af politikernes personlige forhold, risikoen for at blive udsat for vold på gaden og bandekrig.

Således belært af vores modtagere eller for aviserne især potentielle/forhenværende modtagere kan vi stikke snuden i sporet igen under mottoet: Sensation! Konflikt! Til kamp for salgskurven. For hvad fanden ved danskerne overhovedet om den gode historie? Eller hvad?

Fortsat god aften derude...

Del artiklen med dine venner på Facebook

Kommentarer
TIP: giv dit indlæg et langt liv. Overhold Journalisten.dks retningslinjer for debat.

Re: Glemmer du de unge arbejdsløse?

Hvor har de dog ret, danskerne!

De er gennemgående ret fornuftige. Men det er klart: Stller du tomme kalorier foran dem, æder de dem. Stiller du noget godt foran dem - noget der smager godt og også ER godt - æder de det med så meget desto større glæde.

Skal vi ikke glæde dem?

 

 

 

Re: Glemmer du de unge arbejdsløse?

Danskerne bliver dummere af nyhederne.

Forargelsen står i kø fra alle kanter i øjeblikket, og avisernes kommentatorer er med på bølgen.
Selvransagelse er udmærket - så det kan vi kun være glade for.

Men men.

Måske var det en idé at borgerne begyndte at navigere lidt rundt i det enorme udvalg, der i dag findes. Og her vil jeg gerne fortælle en lille historie:

I Kastrup mødte jeg en erhvervsmand - en tidligere skolekammerat, fra Herning, hvor jeg kommer fra. Jeg dukkede nakken, da jeg fortalte, at jeg var journalist, men den attitude kunne han slet ikke følge.
"Hvor er der mange dygtige journalister," lød det. Jeg spurgte så, hvad han mente om dagbladenes personlige beretninger, der gik noget tæt på.

"Jamen, det ser jeg altså ikke. Nej du, der er så meget andet at gå ombord i - og jeg synes at kommentatorerne er utroligt spændende. Jeg hører meget P1 og der er da også mange rigtig gode artikler i aviserne. Jeg synes altså, at jeg har mange gode tilbud. Jeg er faktisk lidt imponeret."

Måske en idé til alle kritikerne .. -:)

 

Re: Glemmer du de unge arbejdsløse?

Enig, Michael.

Jeg mener, at den massive overflod af produkter af enhver art og kvalitet, som medieforbrugere modtager dagligt, for længst har tvunget dem til, så at sige, at være deres egne redaktører.

Noget, din tidligere skolekammerat så fint bekræfter.

Nogle forbrugere er så bare mere kritiske egen-redaktører, end andre i forhold til hvad de ønsker at modtage, hvor andre går efter det lette/nemme måltid.

Så kan man jo altid diskutere, hvorvidt det er godt eller skidt ud fra et eller andet fællesopfattet kriterie for kvalitet og relevans osv. Men selve definitionen af det kriterie tror jeg, bliver enormt svært at blive enig om. V'et i nyhedskriteriernes VISA-K model er forlængst væk for mange store og toneangivende mediers vedkommende, hvis du spørger mig. Den burde snarere hedde ISSSSAKK.

Men så igen, who am I to judge?

 

Re: Glemmer du de unge arbejdsløse?

ØØØHHHH, glemmer vi nu de unge arbejdsløse igen? Eller er det bare endnu et sidespring?

 

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Tilladte HTML mærker: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <img> <object> <param> <embed>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Om formatering af kommentarfeltet

CAPTCHA
Svar os
Spamsikring. Lettere at svare på end mange af spørgsmålene til DJHs adgangsprøve.
Udgiv indhold