23. april 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Teknologitosser

Forhandlinger om medieforlig skrider støt fremad

Muligvis allerede aftale på plads i næste uge, siger flere kilder til journalisten.dk
19/09/2012 | 10:38

Af: Jakob Albrecht, Bo Elkjær

Muligvis allerede aftale på plads i næste uge, siger flere kilder til journalisten.dk

I realiteten består oppositionen på medieområdet af Ellen Trane Nørby (V) - og det er hende, der på oppositionens vegne forhandler medieforlig med kulturminister Uffe Elbæk, siger flere kilder til journalisten.dk.

Liberal Alliance er tidligere udvandret fra forhandlingerne om medieforliget, og Dansk Folkeparti og Konservative har overladt scenen til Trane Nørby, der bliver rost for at være godt inde i stoffet.

Hun bliver samtidig rost for reelt at forhandle om forliget og ikke blot forhale forhandlingerne af taktiske grunde. Dermed er døren åben for et bredt forlig, der hurtigt kan komme på plads.

En del af forhandlingerne mellem regeringen og oppositionen handler om balancen mellem DR og dagbladene, bekræfter Socialdemokraterns medieordfører, Mogens Jensen.

»Jeg synes, vi skal passe på med at skabe et fjendebillede mellem aviserne og DR. Det har nogle travlt med, og det vil jeg gerne advare imod.«

»Konkurrencen om det danske mediemarked og danske avisers indhold kommer ikke fra DR, men fra Google og Facebook. Det er der, folk henter deres information og nyheder, og det er der, væksten kommer. Derfor synes jeg, at man hellere skal se på, hvordan DR og dagladene kan bruge hinanden til at være et bedre tilbud til danskerne og en stærkere konkurrent til sociale medier og søgemaskiner,« siger Mogens Jensen. 

»Jeg er bekymret for, at man holder forhandlingerne om licensmidler og mediestøtte adskilt,« siger Ellen Trane Nørby til journalisten.dk.

»Jeg mener, at det hænger sammen. Når DR skal have flere penge, så er det med til at skævvride mediebilledet og rammer mangfoldigheden. Vil vi gerne sikre balance. Vi er bekymret for flere penge til DR, fordi mediemarkedet bliver mere ensidigt. DR er en stor mastodont, og samtidig ser vi, at de regionale og landsdækkende aviser har store problemer. Ligesom public service-radio og -tv spiller en vigtig rolle for vores demokrati, gør dagbladene det også.«

Fredag er der et orienteringsmøde om nogle detaljer vedrørende radio-delen af forliget. Det er ikke et reelt forhandlingsmøde, men blot svar på nogle spørgsmål, der tidligere er blevet rejst.

Næste forhandlingsmøde kommer engang i næste uge, og allerede her er der mulighed for, at en aftale kan komme på plads.

Kommentar

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01