16. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Forbrugeroplysning eller vildledning

At medierne dagligt revser politikerne for både det ene og andet, er efterhånden ved at være hverdagskost og o
18/05/2009 | 23:39
Ellen Trane Nørbys billede
Ellen Trane Nørby

At medierne dagligt revser politikerne for både det ene og andet, er efterhånden ved at være hverdagskost og også den rolle, den demokratiske vagthund skal spille. Men det forpligter også at være den store revser, og her synes jeg i høj grad, der mangler konsistens og refleksion.

Et helt konkret eksempel er overgangen til digitalt tv, hvor vi i Danmark slukker for det analoge sendesignal ultimo oktober. I den forbindelse har aviserne bragt spalte efter spalte om at danskerne ikke er klædt godt nok på, at politikerne (læs: blandt andre mig) ikke har gjort nok for at sikre, at der ikke sidder danskere tilbage med sort skærm og stor undren dagen derpå.

Og jeg medgiver, at det er en kæmpe overgang, og ingen vil nok lægge hovedet på blokken og garantere, at ikke en eneste dansker ikke vil overse den teknologiske udvikling, som også vil afvikle en del gamle fjernsyn.

Men hvis overgangen til digitalt tv skal give mening, må avisernes forbrugertest og anbefalinger også løfte sig fra at være reel vildledning og nærme sig noget, som ligner vejledning.

Bare for at tage et eksempel – og der er desværre mange – så bragte JP tirsdag den 21. 4. en stor analyse af de bedste fladskærme i den forbrugssektion, som hedder Puls. Normalt beskæftiger Puls sig med forbrugerrelaterede spørgsmål, prissammenligninger og test af forskellige produkter. Det er også en sådan test af fladskærme, jeg her vil fremdrage. For til min skræk - som jeg læste mig gennem testen – var der igen tale om en sides misvejledning frem for forbrugeroplysning.

Og nej, jeg forsøger ikke at indsnige reklame for det ene eller andet produkt, men JP testede fladskærme med MPEG2 - en standard, der allerede ved overgangen til det digitale tv-signal her til efteråret vil være delvist forældet og i 2012 helt afløst af MPEG4. Stod der noget om dette? Nej, ikke det mindste!

Ja, vi har som Folketing en stor forpligtigelse for at sikre en ordentlig oplysningskampagne frem mod slukningen af det analoge sendesignal til efteråret og overgangen til digitalt tv, og det har vi blandt andet afsat 50 mio. til, og den store kampagne for at sikre, at ingen sidder tilbage med sort skærm, er i fuld gang.

Men vi må også forvente, at de danske aviser og forbrugermagasiner hjælper til og ikke som JP Puls gør mere skade end gavn. Som forbrugeroplysning kan det afslutningsvis siges, at man kan opkvalificere sin MPEG2 til MPEG 4 ved køb af en tuner, men hvem regner med den ekstra omkostning, når de nu har læst og fulgt JP's anbefalinger og test? Jeg håber, JP og andre tænker sig om en ekstra gang, næste gang ny teknologi anbefales til læserne.

Kommentar

19/05/2009 - 01:10
Henrik Andersen

Reel konkurrence på det danske TV marked nu!

Måske skulle i politikere hellere begynde at se på den manglende konkurrence på det danske tv-marked.

Vi har nogle af de højeste priser i Europa og vi er tvunget til at købe dyre tv-pakker mv.

Vi skal også leve med manglende kundeservice, settop-bokse der ikke fungerer ordentlig måneder efter lancering osv.
Sammenligner vi priser og indhold i Danmark med andre lande er vi til grin!

Læs for eksempel her

http://politiken.dk/tjek/digitalt/article636620.ece

om tv-forbrugere i Frankrig, der for 223,50 kroner om måneden får adgang til:

- 643 tv-kanaler
- 10 Mbit/s bredbånd
- Gratis telefoni til fastnet

Hvorfor har vi ikke sådanne pakker og priser herhjemme? Fordi konkurrencen på markedet ikke er hård nok. Det virker desuden som om udbyderne har en stillestående aftale om at holde prisniveauet og dele markedet i mellem sig.

For hvis nu de begynder at sætte priserne ned og konkurrere lidt med hinanden vil det jo ødelægge deres indtjening.

Jeg er imod statslig styring, men når udbyderne åbenbart ikke kan forstå, hvad reel konkurrence er, må de jo have en med stokken.
Som sagt ser det for mig ud til at f.eks. kabelselskaberne har valgt at dele markedet imellem sig.

Her hvor jeg bor har vi f.eks. kun en kabel-tv udbyder, så det er jo en form for monopol.

Og nej, når Boxer kommer, kan de ikke tilbyde de samme kanaler eller HD, så der kommer ikke reel konkurrence.

Facebook-gruppe: www.facebook.com/group.php?gid=59888084824

Edtwodth
(www.enfrustreretforbruger.dk)
(www.twitter.com/frustreret)

02/11/2009 - 21:28
Pernille Nielsen

Jeg mener bestemt at der sker en forskel når Boxer kommer på markedet. I deres pakkeløsning kan man da i hvert fald vælge hvilke kanaler man ønsker at se, så man ikke bliver påduttet en masse tyske kanaler man aldrig får set i sin basispakke.

 

06/11/2009 - 11:19
Chris Rasmussen

Pernille, det løser jo ikke det problem som Henrik nu skriver, at der er ingen konkurrence i Danmark indenfor kabel-tv udbyder og vi dansker betaler en kæmpe overbetaling, hvor derimod er der ingen garanti på bl.a. hvor god kundeservicen er.

Det kan bare ikke passe at udbyderne går sammen i et fælles prisleje og hygger sig med det, når vi alle sammen ved det kan gøres meget bedre. 

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

BERLINGSKE MEDIA SØGER // SPORTSJOURNALIST TIL BT MED FLAIR FOR NYHEDER

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 17/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Radio24syv søger 2 nyhedsjournalister

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 18/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk

14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01
08/04/2014 | 11:48
31/03/2014 | 12:03