19. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

The final

Sydafrikritik: Jeg er klar til Spanien-Holland. Er du?
10/07/2010 | 16:25
Kurt Lassens billede
Kurt Lassen

Sydafrikritik: Jeg er klar til Spanien-Holland. Er du?

Countdown til VM-finalen. Som et kongebryllup værdigt og tilspidset konkurrencesituation på de to landsdækkende kanaler. På DR1 med afstemt og mådeholden halvanden times optakt, mens TV2 giver den hele armen fra klokken 10 formiddag og symbiosens sportssøndag i et sammensurium af VM i fodbold, Tour de France-bjergetape, nyheder og reklamer.

Tja, ikke at jeg kan hidse mig op over begge stationers trang til at binde behørig sløjfe på en måneds VM-tv. Det kvalificerede gæt går på en god million seere på TV2 til de 90 minutters live-transmission, noget nær det halve på DR. Lad bare billedet stå lidt. Også som bevis på, at samarbejdsklimaet de to pseudokonkurrerende kanaler imellem fremdeles er ikke eksisterende, og at der sikkert sidder en seer eller to, der gerne havde set VM-kulminationen koncentreret ét sted, mens public service-ressourcerne kunne være brugt i variationens tegn på den anden kanal.

Ingen grund til polemisk hyldest af den ene eller anden TV-station som vinder af VM, men i stedet blot en konstatering af den massive og skævvredne dækning på TV2 i forhold til DR på finaledagen som det åbenlyse udtryk for, at TV2 har brugt langt flere kroner på sin VM-satsning end DR. Det lå ligesom også i kortene, da TV2 havde retten til flere direkte kampe og på forhånd satte sig på det attraktive 23.05-slot til sin magasindel.

Så, gider ikke være sur. Ej heller mavesur, som man i denne yderst udsatte klummefunktion jo konstant får skudt i sko og taster. Til orientering spiser jeg rent faktisk Nexium hver dag for at holde mavesyren på et tåleligt niveau. Mediekritik skal være glad og fuld af overskud i forhold til de involverede, total team spirit, og selvom det kan være surt at hedde Kurt, er der jo ingen grund til at glide i en slutspurt.

Hermed sorry til dem, der undervejs har følt sig trådt for nær. Så længe de respektive mediehuse hver især er tilfredse med Sydafrika-dækningen, skal jeg ikke komme her. Og også lige et klap på skulderen til DBU, ikke mindst kommunikationsafdelingen, for at gøre jeres bedste. Kom igen, som vi siger, hvis bolden sejler ind i egne netmasker, og Thomas Sørensen egentlig ikke synes, det var hans fejl.

Efterkritikken lader vi BBC om. Den britiske mastodont lader nok ikke lige den Nigeria-historie dø med det samme. Og frem til den store finaledag, er det da også på sin plads lige at slå et hårnålesving forbi Rolf og drengene i den glohede Tour-kommentatorboks. Er overbevist om, at Lance herfra nok skal få med den retoriske rettesnor for at overføre store pengebeløb til UCI.

Sådan helt ærligt, er der i øvrigt ikke den udsendte eller hjemmearbejdende VM-journalist, der ikke arbejder oprigtigt og passioneret med sit stof. Mens timeregnskabet heller ikke bliver underlagt den kritiske revision. Sportsjournalistikken lever af begge dele. Passionen og de gråtonede lodrette streger mellem debet og kredit på 37 timers skalaen. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. Det kan selv ikke Villy eller Helle rette synderligt op på med 12 minutter ekstra om dagen.

Desværre får jeg ikke muligheden for at zappe mellem DR og TV2 søndagen igennem, men må i stedet ty til en storskærm i det græske øhav. Måske i virkeligheden den rette løsning, så jeg til lejligheden kan nøjes med at se fodbold. Ikke lytte men bare kigge. Som en dansk kommentator for nogle VM-slutrunder tilbage konstaterede, da den græske startopstilling tonede frem på skærmen: ”Lutter kendte navne...”

 

Kommentar

14/07/2010 - 14:01
Morten Ravn

Yes, Lassen. Undertegnede har aldrig forstået, at tv-kanalerne sender nøjagtig de samme begivenheder  - på samme tid! Vi får vel aldrig en forklaring. Er det helt slut med fantasien i det danske mediebillede. Skal vi bringe de samme historier som konkurrenten samme dag - eller dagen efter?

TV-kanalernes største udgift ved dette VM har formentlig været taxaboner til fodboldeksperterne, når de skulle fragtes fra et TV2-studie til et DR-ditto. Med få undtagelser var der tale om de samme mennesker. Man tror, det er løgn..

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk