19. september 2014
BLOG
Ernst Poulsen:
Man kan ikke tale med en mur

Espersen beklager: Forvekslede Sydney og Göteborg

Søren Espersen tog fejl af en svensk avis og en australsk, da han i sidste uge rettede skarp kritik mod svensk presse for at være slyngler. »Det var en tanketorsk fra min side, som jeg beklager,« siger Espersen nu til Journalisten.dk. Han fastholder kritikken.
20/02/2012 | 11:43

Af: Andreas Marckmann Andreassen, Søren Frandsen

Søren Espersen tog fejl af en svensk avis og en australsk, da han i sidste uge rettede skarp kritik mod svensk presse for at være slyngler. »Det var en tanketorsk fra min side, som jeg beklager,« siger Espersen nu til Journalisten.dk. Han fastholder kritikken.

Kritikken var ikke til at tage fejl af.

»Svenske journalister er nogle slyngler, og det må du gerne citere mig for. De har kun en ting for øje, nemlig at manipulere. For at give dig et eksempel, så lavede jeg selv et interview med en avis i Göteborg. Interviewet var gengivet helt korrekt, men illustrationen var Johnni Hansen, der marcherede gennem gaderne. Så kan de rende mig!« sagde Søren Espersen (DF) til Journalisten.dk i sidste uge.

Men den journalistuddannede politiker og tidligere pressechef tog fejl. Den avis, der bragte et nazi-foto ved en artikel om den danske højrefløj, var ikke fra Göteborg. Den var angiveligt fra Sydney i Australien.

Det erkender Søren Espersen, efter Staffan Dahllöf, Göteborgs-Postens korrespondent i København, venligt rettede henvendelse til Espersen og bad om dokumentation.

"Som korrespondent for Göteborgs-Posten har jeg skrevet ikke helt få historier gennem årene med direkte citater fra dig, Pia, Jesper Langballe, Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl og andre, og da der ikke er så mange aviser i Göteborg at vælge imellem, så bliver jeg lidt nysgerrig," lyder det blandt andet i mailen, som Journalisten.dk er i besiddelse af.

Staffan Dahllöf har fået et svar fra Søren Espersen, hvor han blankt erkender, at eksemplet ikke stammede fra en Göteborg-avis, men fra en australsk ditto.

»Det var en ren tanketorsk fra min side at nævne en svensk avis i denne forbindelse. Det var rent faktisk en australsk avis, som bragte billedet sammen med teksten,« siger Søren Espersen til Journalisten.dk.

Han siger videre:
»Det virkede som et hændeligt uheld fra avisens side. De har sikkert kontaktet et skandinavisk billedbureau for at få et billede af dansk højrefløj, og så har de fået tilsendt et forkert foto,« siger Søren Espersen.

Journalisten.dk har uden held forsøgt at finde den omtalte artikel på nettet.

Trods "tanketorsken" fastholder folketingsmedlemmet sin kritik af den svenske journaliststand som nogle »slyngler«.

Han nævner nu et andet eksempel. Dansk Folkeparti indrykkede ifølge Espersen for år tilbage en annonce i Göteborg-Posten.

»Vi blev kontaktet af mange svenskere, der var interesserede i vores politiske budskab, men da vi ville indrykke en annonce i avisen, var det mere end svært. Det lykkedes til sidst, men det holdt hårdt,« siger Søren Espersen.

Han fortsætter:

»Der er ingen reel pressefrihed i Sverige. Se bare, hvordan Sverigedemokraterna bliver holdt nede. Jeg ved, at de svenske avisredaktører indbyrdes har aftalt, at Sverigedemokraterna ikke må komme til orde i debatten. Det minder om det gamle DDR, hvor det kun var de "rigtige" meninger, der måtte komme frem,« siger Søren Espersen.

Har du dokumentation for den påstand?

»Nej, det har jeg ikke. Men det er min påstand. Det virker bare underligt, at alle svenske medier har samme indstilling til Sverigedemokraterne,« siger Søren Espersen.

Sidste uges interview med Søren Espersen kastede en del debat af sig. Du kan læse indlæggene og give dit besyv med her.

Kommentar

20/02/2012 - 12:31
Per-Henrik Goosmann

Jamen, det er da heller ikke så let med geografien, når man har viet det meste af sit voksenliv til at overbevise alle danskere om, at vi bør ligge på lur ved Dybbøl for at sige bøh til alle, der ikke har ariske aner eller bekender sig til EU.

Kunne man forestille sig, at der ikke er tale om en fejl? Det minder om et af de mange propagandanumre fra Espersens hånd, hvoraf rigtig mange synes at have fået lov til at passere i tidens løb uden at blive testet for dokumentation. Tak til Staffan fra Göteborg.

 

 

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

To journalister til FOA: Projektstilling

FOA
Ansøgningsfrist: 30/09/2014

To journalister til FOA: Barselsvikariat

FOA
Ansøgningsfrist: 30/09/2014

Pressekonsulent til Ledernes presseteam

Lederne
Ansøgningsfrist: 01/10/2014

Danske Regioner søger offensiv journalist

Danske Regioner
Ansøgningsfrist: 03/10/2014

Skarp it-journalist til Version2

Version2
Ansøgningsfrist: 23/09/2014

BERLINGSKE MEDIA SØGER // JOURNALISTER TIL BERLINGSKE NYHEDSBUREAU

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 21/09/2014

To journalister til nyoprettet nyhedsdesk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 22/09/2014

Journalist og redaktør til Vollsmose Avisen

Vollsmose Sekretariatet
Ansøgningsfrist: 22/09/2014

Bliv Journalistens nye artdirector

Journalisten
Ansøgningsfrist: 22/09/2014