20. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Enhedslisten: Berlingske skal miste million-tilskud

Regeringens støtteparti Enhedslisten vil fratage al mediestøtte fra Berlingske i ny medieaftale. Medier skal nemlig ikke modtage statsstøtte, hvis de sender overskuddet videre til aktionærerne.
02/02/2012 | 09:09

Af: Jakob Albrecht

Regeringens støtteparti Enhedslisten vil fratage al mediestøtte fra Berlingske i ny medieaftale. Medier skal nemlig ikke modtage statsstøtte, hvis de sender overskuddet videre til aktionærerne.

Berlingske skal indstille sig på at vinke farvel til de 66 millioner kroner, avisen modtager om året. Det siger Per Clausen, medieordfører for Enhedslisten, til jp.dk forud for de kommende forhandlinger om mediestøtten i Danmark.

Henning Dyremoses mediestøtteudvalg har tidligere anbefalet, at mediestøtten ikke skal gå til medier ejet af partier eller organisationer - blandt andet Dagbladet Arbejderen. Nu stiller Enhedslisten endnu et krav til ansøgere af mediestøtte:
De må nemlig ikke være »ejet af koncerner, hvis formål det er at tjene penge til aktionærerne«.

Og det kommer til at ramme Berlingske, som er ejet af Mecom.
»Der er ingen sikkerhed for, at støtten til de virksomheder kommer til at gå til at udvide demokratiet og den demokratiske samtale, men i stedet ender de måske i aktionærens lommer,« siger Per Clausen, medieordfører for Enhedslisten, til jp.dk.
Han er ikke i tvivl om, at forslaget vil ramme Berlingske.

Han forklarer, at Enhedslisten er klar til en overgangsordning for Berlingske, hvis forslaget skulle kunne finde et flertal. Og Per Clausen er også klar med et alternativt forslag:

»Det vigtigste er at sikre, at de store mediehuse ikke får mere ud af en omlægning af mediestøtten, men tværtimod får mindre. De skal have en mindre andel, så der er flere penge til de nye og uafhængige medier,« siger Per Clausen.

Hvis forslaget vinder flertal, vil det også gå ud over andre nuværende modtagere af mediestøtte - for eksempel MetroXpress, Børsen og de øvrige medier under Berlingske Media - for eksempel B.T. og Weekendavisen.

Kulturminister Uffe Elbæk vil inden for to uger præsentere regeringens nye bud på en aftale om mediestøtten.

Kommentar

02/02/2012 - 12:42
Uffe Gardel

Hm, gad vide om Enhedslisten venligst vil tillade Mecom først at hæve de 769 millioner kroner, som briterne indskød i Berlingske Media i 2009, da egenkapitalen var blevet negativ?

 v.h. Uffe Gardel, Berlingske

02/02/2012 - 13:08
Lasse Glavind

Kære Uffe Gardel

 Hvor ville det bare være fantastisk, hvis man her på sitet kunne få en debat, der forholdt sig til det Enhedslisten siger: Skal der gives offentlig mediestøtte til private aktieselskaber, der så kan trække pengene ud af landet?

Om Montgommery kan finde ud af at drive forretning, og hvordan hans kreditorer i England prøver at sikre bare en del af deres 'dårlige' lån er vist en lidt anden historie, ikke? Jeg mener, det er vel strengt taget ikke danske skatteyderes ansvar og forpligtelse, vel?

 

 

02/02/2012 - 13:15
Niels Riis Ebbesen

Aktionærer indskyder nok ikke penge i en virksomhed, uden at de forventer at få dem igen som udbytte og værdistigninger på aktiekursen. Men det kan da aldrig bive skatteyderne som skal sørge for, at aktionærerne tjener penge på deres investeringer.

Jeg har i øvrigt den holdning, at mediestøtten helt bør afskaffes, og hvis der er medier som ikke kan overleve på helt alm. markedsvilkår, ja så må de da bare lukke, det er jo betingelserne for enhver anden virksomhed, der ikke er rentabel. 

MVH Niels Riis Ebbesen 

02/02/2012 - 14:18
Uffe Gardel

Kære Lasse Galvind, lad os endelig tage debatten, men find hellere lige først ud af hvad du egentlig mener.

Du taler om "private aktieselskaber, der så kan trække pengene ud af landet". Er det kun udenlandsk ejede aktieselskaber, der ikke må få mediestøtte, eller gælder det også dansk ejede aktieselskaber?

Skal der stilles yderligere krav til hvem ejerne må være; skal det fx absolut være en fond som ejer aktierne, eller er det OK at det er privatpersoner, som er ejere? Vi er fx en del privatpersoner som ejer aktier i Information, og som gerne ser at avisen kan fortsætte med at få mediestøtte.

Eller har dine indvendinger i virkeligheden slet ikke noget med ejerforholdene at gøre, men med adgangen til at hæve udbytte? Hvortil jeg så vil indvende at Mecom fx næppe havde skudt penge ind i Berlingske, hvis ikke også koncernen måtte have lov at hæve udbytte senere. Og så var Berlingske blevet lukket i 2009.

Men måske ville alle dine og Enhedslistens indvendinger være lidt ligemeget, hvis støtten blev fordelt efter antal journalister eller efter lønsum?

Nå, tænk over det, og giv dig gerne god tid; det er jo kompliceret stof og et vigtigt emne, som ikke fortjener at blive gjort til genstand for politisk plat.

Bedste hilsner, Uffe Gardel, Berlingske

 

02/02/2012 - 14:51
Lasse Glavind

Jeg har såmænd tænkt over det 'komplicerede' stof, Uffe Gardel, og for at gentage mig selv, så nej, jeg mener ikke, at det kan forsvares, at skattekroner skal bruges til at udbetale udbytte til private aktionærer (eller dække deres underskud), hverken på Information eller Berlingske - det ene retfærdiggør ikke det andet, det blokerer snarere for en åben debat om forholdet mellem penge og mediemagt.

 Men hvad mener du? Altså andet end at jeg og Enhedslisten ikke har set lyset i en 'kompliceret' verden.

 

MVH Lasse Glavind

02/02/2012 - 14:57
Jan Larsen

Hvis fordelingen sker efter mediets lønudgifter, så står journalsterne i hvert fald med gode kort på hånden, når der skal forhandles løn. Er det dén bagvedliggende logik, du er glad for, Uffe? Eller er det andre ting, der burde styre retningen på mediestøtten?

Hvis det er antallet af journalister, der skal styre det, så kan Se&Hør også få del i mediestøtten. Og hvis der er journalister ansat i tv-produktionsselskaber til at lave f.eks. Paradise Hotel eller Dagens Mand eller lign., så kan de også få. Er det det, du ønsker, Uffe?

Hvorfor ikke stille krav om at støtten skal styrke demokratiet og dermed være orienteret efter mediernes publicistiske målsætning og virke. Herunder at man tjener penge for at kunne udkomme, ikke for at tjene til aktionærer eller andre interessenter. 

02/02/2012 - 15:53
Uffe Gardel

Det skal jeg sige dig, Lasse Glavind; jeg mener at du og Enhedslisten slår plat på en vigtig debat om dansk demokrati og danske medier.

For mig at se er formålet med mediestøtte at sikre uafhængige kvalitetsmedier, og medierne bliver hverken mindre uafhængige eller af dårligere kvalitet, fordi de er ejet af private aktionærer.

Hvis formålet er at undgå at medieejeren sparer på journalistikken og stikker pengene i egen lomme, så kan man lade støtten følge antallet af journalister eller lønsummen til journalister; to forslag som længe har indgået i debatten (det er såmænd ikke mine forslag, Jan Larsen, og i øvrigt har ingen, mig bekendt, foreslået at medier som Se og Hør skal kunne få mediestøtte).

 Bedste hilsner, Uffe Gardel, Berlingske

02/02/2012 - 16:01
Steen Ole Rasmussen

Der er en pudsig uoverensstemmelse mellem de store markedsorrienterede kommercielle mediers mere ideelle holdning og sp den position, de indtager konkret, når de argumenterer for, hvorfor de også skal have alt, hvad de kan opnå fra det offentlige af markedsforvrængende former for bistandstandshjælp.

De store kommercielle medier er ideologisk engageret i at fremme det fri markeds mekanismer. Berlingske Tidende er ideologisk fast forankret i et sådant borgerligt liberalt verdensbillede, hvor markedet beskrives som den mekanisme, der ikke kun rent faktisk afgør, hvem der har succes eller ej, men som altså også af ideologiske grunde beskrives som den mekanisme, der "bør" sætte forskellen mellem legitim og illegitim succes og fiasko.

Men når det så kommer til organisationen selv, dens muligheder for at modtage støtte, ja så mener den da slet ikke, at markedet alene skal råde!

Så falder organisationen, Berlingske Tidende, lige pludseligt uden for den kategori, der bør tematiseres ud fra egen ideologi!

Hvorfor denne forskel?

Er man kun ideologisk når det kan betale sig, også selv om ens ideologi handler om at kun markedet bør råde!

Har man ikke tillid nok til de markedsmekanismer, som man ellers stoler på og lefler for i et og alt?

Er det lige som med Finanssektoren, der med sine fire bankpakker repræsenterer det frie marked i en grad, så man slet ikke kan tillade sig at lade det gå ned, fordi det frie marked pr. definition er løsningen på alle problemer! (også selv om finanskrisen en gang for alle har vist, at sektoren ikke en gang kan holde sig selv oppe!)

Kan man over hovedet se sig selv! Eller er man en lang undtagelsestilstand i forhold til sig selv, hævet over den verden, som man ellers lever af at fokusere på, med sine slet skjulte intentioner af kommerciel art og af ideologiseret kommerciel art!

 Hvor mange bag Dyremoses anbefalinger kan overhovedet se hyklerriet her, hvor de på den ene side:

- lever af at lefle for markedskræfterne, finansieret af det mest købestærke betalende brugersegment og af erhverslivets omsætningsfremmende investeringer (reklamer), dvs. i en situation hvor de dårligt kan tillade sig andet end at bekræfte de kommercielt højtflyvende i at deres kommercielle succes ikke bare er en kommerciel succes, men at den sammen med markedet er selve det, der "bør" afgøre, hvad der er udtryk for legitim succes og mindre legitim succes,

samtidigt med at de på den anden side:

aldrig kunne drømme om at sige nej til de offentlige midler, selv om det i den grad er fuldstændigt uforeneligt med den ideologi, som de plæderer for og som de lever af at sælge til de købedygtige i en uendelighed!

Deres totale mangel på integritet, deres kaskader af performative selvmodsigelser, paradokserne, der kommer til syne ved sammenligningen mellem deres krav om offentlig hjælp og deres proklarmerede liberale holdninger, det er med til at forklare, hvorfor så mange efter hånden har fået nok af den stort anlagte kommercialiserede og politiserede italesættelse af alt og det modsatte, spin, poliitiseren og uvederhæftighed.

En gang var det moderne at tale om propaganda. Det gør man ikke længere. En gang var det også moderne at tale om det eftermoderne, det postmoderne, det gør man heller ikke mere. Alle taler om spin. Og snakken om spin, kan ikke hæve sig over mistanken om ikke at være andet end spin, og "kun politiske udtalelser".

http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-172.pdf

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-93.pdf

02/02/2012 - 16:30
Mads Kolby

Jeg synes sådan set, at det er et fuldt forståeligt forslag. Man kan da sagtens stille spørgsmålstegn ved, om staten skal støtte et medie, hvis ejere stiller krav om afkast.

Nu er det jo langt fra hvert år, at det sker, men i princippet er det jo skattekroner ned i Mecoms tegnebog (i øvrigt har David Montgommery ikke været direktør for Mecom i over et år).

Men jeg går ud fra, at Enhedslisten så i samme omgang er klar til at fjerne alle andre former for erhvervsstøtte. Og jeg vil gerne se, hvor længe vindmølleindustrien regner med at holde sig i live, hvis det sker. Vestas er også et aktieselskab.

Realiteten er, at Enhedslisten kan vinke farvel til alle drømmene om grøn energi, hvis det ikke var for erhvervsstøtteordninger. Og derfor giver man støtte til nogle brancher, selvom de fleste kan blive enige om, at erhvervsstøtte i princippet er noget skidt. 

Det er det samme med medierne. Man giver statsstøtte, fordi man gerne vil have effekten af mange medier. Også selvom det til tider kan støde retfærdighedssansen.

Enhedslistens forslag er efter min mening enten populistisk og inkonsekvent, uigennemtænkt eller endnu værre: et gennemtænkt forsøg på at ramme "den blå avis". Ingen af delene klæder partiet.

Mvh,
Mads Kolby, Berlingske

02/02/2012 - 16:43
Uffe Gardel

"Har man ikke tillid nok til de markedsmekanismer, som man ellers stoler på og lefler for i et og alt?", spørger Ole Steen Rasmussen - og det er vist essensen i hans lange indlæg.

Jeg ved ikke af at jeg i min journalistik lefler for nogen eller noget, men mon ikke vi kan blive enige om at der ville blive produceret mindre dansksproget kvalitetsjournalistik, hvis der ikke var mediestøtte. Ligesom der ville blive sat færre operaer op uden støtten til Det Kgl. Teater.

Hvis man afskaffede mediestøtten, ville både Mecom, Mecoms aktionærer og Berlingske Media overleve det. De ville bare finde noget andet at leve af end kvalitetsjournalistik.

 v.h. Uffe Gardel, Berlingske

02/02/2012 - 16:56
Steen Ole Rasmussen

Berlingske Tidende bekender sig til markedsideologien i de sammenhænge, hvor det kaster af sig. Her hvor det drejer sig om effektivt at huske at glemme hvor man står i forhold til markedsideolgien, orientere man sig og italesætter sårende for enhver bare nogenlunde intellektuelt integreret, som om man her kunne skalte og valte med alt hvad der har lov til at vise sig på den ydre skærmterminal eller den omvendte termskærminal.

Skam over sig!

02/02/2012 - 17:19
Lars Wang

Mediestøtte er i princippet en uskik ligesom så meget andet erhvervsstøtte.

Men konkurrencevilkårene er i ulige. Hvert år kører en lastbil op foran Danmarks Radio med tre milliarder skattekroner til en mediemastodont, der i praksis fungerer som en kommerciel virksomhed. Bl.a. med et kæmpestort, gratis website, der gør det plat umuligt for private medier at tjene penge på nettet.

Den problematik kunne Per Clausen jo også kaste sig over.

 

Lars Wang, Berlingske. 

02/02/2012 - 17:34
Uffe Gardel

Ak, Ole Steen Rasmussen, "markedsideologien" er såmænd det økonomiske system der sikrer at du har ordentligt tøj på kroppen og god mad i køleskabet, men lad det nu ligge.

Der er ting, markedet ikke er så godt til at producere i et land af vores størrelse, herunder kulturprodukter og kvalitetsmedier. Vil man have sådan nogle, må man give støtte. Er man ligeglad, kan man bare sløjfe støtten.

Mecom og Berlingske vil overleve det, men der bliver nok lukket nogle aviser. Er det dét, du vil have? Valget er dit og mit, som vælgere og samfundsborgere.

v.h. Uffe Gardel, Berlingske

02/02/2012 - 17:48
Majbritt Jacobsen
Min holdning er ret klar - lad falde, hvad ikke kan stå. Lad os afskaffe mediestøtten og licensen helt og lad os så koncentrere os om at lave kvalitetsjournalistik, som borgerne i samfundet rent faktisk vil have.
02/02/2012 - 18:32
Christian Thordal

Enhedslisten forslag er ganske fornuftigt. Selvfølgelig skal statsstøtte ikke udbetales som udbytte. Har en mediekoncern overskud, og eventuelt udbetaler udbytte, skal statsstøtten naturligvis betales tilbage. Mediestøtten bør være en trangsydelse på lige fod med SU og dagpenge – har en virksomhed overskud, betales ydelsen tilbage, så andre kan få gavn af den. Om det ødelægger incitamentsstrukturen for at drive effektiv medievirksomhed må jo være op til virksomheden selv, men selvfølgelig skal man have lov til også at drive medievirksomhed på fuldt kommercielle vilkår i et land med mediestøtte.


I øvrigt kan man jo godt komme i tvivl om Berlingske Media gavner eller undergraver demokratiet: BT's interesse for Helle Thornigs personlige skatteforhold er blot et grelt eksempel, men også et kig på Berlingskes webside bringer en i tvivl om, om det er en avis, man er kommet ind på eller en ”gossip-central.” Ti års understøttelse af en borgerlig regerings åbenlyse ulovligheder pynter heller ikke – og resultatet ser vi nu, hvor den nye regering nærmest drukner i undersøgelseskommissioner, mens journalister, redaktører og tidligere spin-doktorer (i.e. journalister på fjendens side) falder over hinanden i grådkvalte moralske opbyggelsestaler.


Hvis Berlingske kan få mediestøtte, så kan Ugebrevet A4, Arbejderen, Sygeplejersken, Haven og alle andre fagblade naturligvis også – og hvis de ikke kan, så kan Berlingske Media naturligvis heller ikke. Det burde alt være helt i Dyremoses borgerlige ånd.


Mvh,


Christian Thordal (tidligere elev på DJH)


NB: Jeg tror, det er tilladt at tvivle på rigtigheden af dette spam-filter-spørgsmål: ”SPAMSIKRING. LETTERE AT SVARE PÅ END MANGE AF SPØRGSMÅLENE TIL DJHS ADGANGSPRØVE”.

02/02/2012 - 18:33
Frede Jakobsen

Jeg synes da, at det absolut er væsentlig at have med i diskussionen, om et bladhus, der har kæmpe overskud - JP/Politikens Hus - bør betale (en del af) mediestøtten tilbage. 175 mio. i overskud sidste år, samtdig med at JP fik 19 mio, Politiken 19 mio., EB 11 mio., 24timer 19 mio, metroXpress 19 mio. Og om Berlingske bør have mediestøtte (samlet cirka 66 mio. sidste år), hvis formålet med at udgive koncernens aviser er at tjene penge til private aktionærer - ikke at tjene penge for først og fremmest at have råd til at udgive aviser.

Frede Jakobsen

02/02/2012 - 18:36
Steen Ole Rasmussen

Markedet er ikke nogen ideologi.

De kommercielle medier idealiserer, dyrker markedet som både budskab og realitet, undtagen, når det bedre kan betale sig at stikke snablen ned i de offentlige kasser, stik imod egen ideologi.

Gud fri mig vel, hvor er du dog elendig til at argumentere, je Effu delGar (for nu lige at lave min egen udgave af din omvendelse af en meddebattørs navn)-

Med kærlig hilsen, Steen Ole Rasmussen

02/02/2012 - 20:38
Bjarke Blicher Hansen

Selvfølgelig skal et Aktieselskab da ikke have Offentlige ydelser.

03/02/2012 - 06:31
Uffe Gardel

Nå, så krakelerede den demokratiske fernis: Berlingske Media skal kvæles for at have støttet den borgerlige regering og skrevet om Helle Thornings skatteforhold.

Ganske morsomt bliver det, når man samtidig skælder ud på Berlingskes website for at bringe for meget "gossip": Netmedier modtager jo i dag slet ikke mediestøtte. Det er altså bare sådan, et ustøttet medie ser ud.

Så mon ikke det er bedst at beholde mediestøtten. Er det så et problem at den også kan gives til kommercielle virksomheder? Kun hvis man ikke er i stand til at overvåge om virksomhederne så også leverer det de skal til gengæld for støtten. Det gør man i dag ved at lade støtten - i form af momsfritagelse - følge indtægterne; dermed er der læserne der bestemmer, hvad der skal støttes. 

Kan det ligefrem være en fordel at medier drives af kommercielle virksomheder? Ja, det kan det værel, for de er af og til i stand til at rejse store beløb til medierne, når der er brug for det. Sådan som Mecom gjorde, da man skød trekvart mia. kr. ind i Berlingske i 2009. Hvorved jeg er tilbage ved mit første indlæg.

 Dette vil samtidig blive mit sidste indlæg i debatten.

v.h. Uffe Gardel, Berlingske 

 

 

 

03/02/2012 - 08:32
Christian Thordal

Uffe Gardel, du kan ikke læse indenad. Ikke alt er enten eller - og nogle forhold er blot konstateringer. Jeg er liberal økonom med ønske om at demokrati og frihed - inklusive friheden til at tjene penge eller lade være - har de bedst mulige forhold. Intet af det jeg skrev modsiger dette.

 

Med venlig hilsen, Christian Thordal

03/02/2012 - 09:39
Jan Larsen
Ærgerligt at du ikke ville svare på mit indlæg:-(
03/02/2012 - 10:20
Uffe Gardel

Okay, Jan, jeg kan ikke have siddende på mig at jeg ikke vil svare på et sagligt indlæg.

Jeg har nu svaret delvist: Forslagene om at støtte journalister eller journalistlønninger er ikke mine; de har længe cirkuleret i debatten om mediestøtteudvalgets rapport.

Der er godt og skidt at sige om begge forslag. De er begge "platformsuafhængige"; de vil nemlig også blive givet til netmedier, som sjældent kan skaffe abonnementsindtægter.

Støtten med et fast beløb pr. journalist risikerer at blive misbrugt til at ansætte lavtbetalte amatører, mens støtte i forhold til lønsummen risikerer at blive delvist ædt af højere journalistlønninger, som du selv er inde på. Dog vil støtte med fast beløb også presse lønningerne i vejret, hvis der bliver tale om ansættelse af almindelige journalister, fordi stigende efterspørgsel til sidst vil presse prisen - altså lønningerne - op.

Ingen af forslagene behøver at betyde støtte til Se og Hør; man kan sagtens opretholde en form for kvalitets- og indholdskrav til støttede medier, herunder at der skal være tale om medier med en publicistisk målsætning.

En publicistisk målsætning kan udmærket forenes med at tjene penge. Det beviser JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Børsen.

Berlingske Media har i øvrigt ikke i mange år betalt en krone i udbytte til sin ejere. Det har til gengæld JP/Politikens Hus A/S, som både i 2009 og 2010 afleverede otte mio. kr. i udbytte til sine to ejere, A/S Politiken Holding og Jyllands-Posten Holding A/S ;-)

 Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at indføre et forbud mod udbyttebetaling, sådan at pengene bliver i udgivervirksomheden. Så skal man nok bare heller ikke regne med at aktionærerne kommer med friske penge, hvis der en dag skulle blive brug for det. 

V.h. Uffe Gardel 

03/02/2012 - 11:00
Lasse Glavind

På en eller anden måde er det sgu fantastisk, hvordan en principiel debat om vilkårene for mediestøtte altid ender i et skingert forsvar for status quo og egne arbejdspladser - "politisk plat" og så skal vi også nedlægge vindmølleindustrien og DR og landbruget - og var der nogen, der sagde journalistisk metode, analytisk sammenhæng og proportionalitet? Det er fuldt forståeligt, at folk er bekymrede for deres levebrød (det er der mange, der er i Danmark lige nu), men at man på den måde sætter lighedstegn mellem Berlingske Mediers fortsatte eksistens (som om koncernen var skrevet ind i Grundloven) og ytringsfrihed, fri debat og pluralisme i Danmark er et mildt sagt noget forvrænget billede af medievirkeligheden i DK - den slags hedder vist normalt spin på journalistdansk.

Tænk, hvis det faktisk forholdt sig lige omvendt. Tænk, hvis der kom en bedre samfundsdebat og journalistik ud af at gøre op med det forrige århundredes megalomaner mediekoncerner med alt deres gøgl og gejl, der alligevel efterhånden kun laver seriøs journalistik til den stadig mindre del af befolkningen, der tager på weekendshoppetur til New York - for nu at sætte det lidt på spidsen.

 PS. Og uanset hvor meget I piver og synger, så er det sgu en anelse forvirrende at debattere statsstøtte (og nu også statsgaranteret løn til journalister såmænd) til et privat aktieselskab med små fodsoldater fra et medie, der bare knuselsker det fri marked på alle platforme i hele universet - men det er selvfølgelig lidt mere i den polemiske ende.

03/02/2012 - 11:11
Jan August Hillers

Lad os lige slå fast, at mediestøtten vel skal sikre, at danskerne skal have gode medier i demokratiets og oplysningens navn (oplysning er en forudsætning for et velfungerende demokrati).

Det har vi ikke pt i Danmark. Vores presse er centrum-højre. Store dele af befolkningen har ikke medier, der repræsenterer deres grundholdninger. Det er nødvendigt, fordi  den anstændige omnibusavis er en saga blot.

Jeg er ikke i tvivl om, at mediestøtten skal omfordeles. Det ville også være en demokratisk god ting, hvis kvalitetsaviser kan købes for en 10-12 kr som i Norge og Sverige.

03/02/2012 - 14:06
Steen Ole Rasmussen

Liberalister og frimarkedsideologerne kan ikke få snablerne langt nok ned i de offentlige kasser!

Paradokset, den performative modsigelse, der ligger i det at man på en gang påstår at gå ind for det frie marked, samtidigt med at man ikke kan få snablen langt nok ned i de offentlige kasser, er påfaldende.

Uffe Gargamel taler uden om her, eller osse klapper han i som en østers og husker omhyggeligt at glemme at forholde sig til paradokset, selvmodsigelsen, det der afslører ham og hans mangel på intellektuel integritet.

Vi andre, der både tillader os at kritisere markedet - bl.a. der hvor monopoler på offentlig bistand og i lommen på de helt store forvrider den offentlige diskurs med uvederhæftigt spin, løgn og humbug - og lovprise det, der hvor det helt i overensstemmelse med Milton Friedmans idealer formår at formidle mødet mellem et maksimum af differentieret udbud med en lige så differentieret efterspørgsel på samme.

03/02/2012 - 14:38
Torben Cederholm Krogh
Et lidt problematisk forslag - der er ikke rigtig noget, der tyder på, at at ret mange reelt gider læse aviser. Men det er måske ligemeget?
03/02/2012 - 16:54
Mads Kolby

Det er bemærkelsesværdigt, at man skal påduttes at være skinger og at knuselske frimarkedstænkning, fordi man påpeger, at Enhedslistens argument ikke er konsekvent.

Og undskyld mig meget, men jeg synes godt nok ikke, det er særlig god debatskik at kalde andre for skingre, pivende, uvederhæftige eller for øgenavne. Det lyder mere af kværulantforrykthed end af argumentation.

Der er rigtig mange gode argumenter for at ændre mediestøtten. Enhedslistens er efter min mening bare ikke et af dem. Hvis nogen af d'herrer Steen Ole Rasmussen eller Lasse Glavind har andre bud, vil jeg gerne debattere videre. Hvis I bare vil udgyde jeres fordomme om ansatte på Berlingske, gider jeg ikke spilde min tid på det.

Er der i øvrigt nogle herinde, der har læst Dyremose-udvalgets rapport om fremtidens mediestøtte? (Den fås her: http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/Rapporter/Demokratistoette.pdf)

Lad os nu få debatten på op et højere niveau, tak.

Mvh
Mads Kolby

03/02/2012 - 17:12
Steen Ole Rasmussen

I stedet for at forholde sig til de paradokser, som framarkedstilhængerne er de levende udtryk for (med deres hang til at få snablen ned i de markedsfordrejende offentlige kasser samtidigt med at de bruger midlerne til at argumenterer for det frie marked) og som man så fremhæver her i tråden, så gemmer man sig bag påstanden om at tonen sandelig ikke er pæn, og man taler om at den herskende orden slet ikke har nogen relevans, med mindre opponenterne opruller hele listen af alternativer, som man så heller ikke gider forholde sig til!

Hvad er det lige der er grimmest her? Er det den pæne måde at repræsenter mangelen på intellektuel integritet på, samtidigt med at de herre fra tante berlingeren i den grad kører med klatten på sine gene kanaler, på en måde, der slet ikke levner plads til de modsigelser, som man møder her i tråden, hvor deres form for censur netop er sat ud af kraft!

Prøv lige at se jer selv!

Søg videre på "den herskende orden", "kommercielle medier", "italesat dagsorden", "den kun politiske udtalelse", "kommunikation spin og det sociale" via Google eller læs min mediekritiske bog: "Realitetens konflikt eller konfliktens realitet"

Med kærlig hilsen Steen Ole Rasmussen

03/02/2012 - 22:44
Lasse Glavind

Kære Mads Kolby

Det duer atlså ikke at bede om en bedre tone og så kalde folk for " kværulantforrykte" i samme moment - det er bare inkonsekvent. Din kollega på Berlingske, Uffe Gardel, lægger ud med at kalder mine argumenter for 'politisk plat' - er det så en debattone, du finder passende? Hvis I var på arbejde, ville det vist hedder bias.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at du i ramme alvor prøver at sammenligne vindmølleindustrien med mediebranchen - jeg kan bare ikke se det konsistente i argumentationen. Du nævner firmaet Vestas - Har den danske stat nogensinde støttet firmaet Vestas direkte? - det ville vist ikke være lovligt. Man har i 90'erne støttet produktionen af vindmøllestrøm på forskellig vis (ligesom man har støttet prodution af journalistik), men VKO besluttede mig bekendt ret hurtigt, at det fra da af skulle foregå på markedsvilkår, ligesom VKO i øvrigt besluttede de facto at skære i støtten til udgivelsen af bl.a fagblade. Og Schlütter besluttede i sin tid at indrette mediestøtten på en måde, så dine kolleger på Weekendavisen også var berettiget til støtte, selvom de kun udkommer en gang om ugen og støtten dengang var til dagblade.  Pointen er, at det er fuldstændig legitimt - og ikke politisk plat - at indrette støtteordninger, så man mener, at de skaber størst mulig værdi for samfundet. Man kunne gå så vidt som til at sige, at det var en politisk pligt. Og det er sådan set bare det, Enhedslisten gør. De foreslår jo ikke at afskaffe mediestøtte.

Jeg mener, at i kommer til at forveksle Berlingske Mediers tarv med den danske offentligheds tarv og journalistikkens tarv - og måske jeres egne job, og det sidste er meget forståelig - men det ender med at blive enormt bagstræberisk. Tror I virkelig i ramme alvor, at de kreditorer fra London og Frankfurt, der holder røven oppe på Mecom (for ikke at tabe endnu flere penge) bekymrer sig en døjt om kvaliteten på det danske avismarked? De fyrede Montgommery - velsagtens, fordi han var en økonomisk fantast, der købte avisen alt, alt for dyrt for lånte penge, og de forsøger nu at redde så meget som mulig af deres investeringer (de 800 mio. skød de jo ind for ikke at miste det hele), og så luner det da dejligt med 60 mio. danske skattekroner om året. De sparerunder, I nu oplever, er vel strengt tager heller ikke gennemført for at lave en bedre avis. I kan jo evt. spørge jeres lidelsesfæller i Tyskland, hvad de mener om Mecoms publicistiske ambitioner.

 

04/02/2012 - 10:54
Bjarke Blicher Hansen

Nej nu må i altså holde op.

 Det er er da indlysende at et Aktieselskab hvis eneste og  fornemste opgave er at skabe profit for en lille håndfuld super-priviligerede ikke skal have del i Offentlige ydelser, det er iøvrigt også Konkurrenceforvridende

At nogen overhovedet kan bringe begreber som ytringfrihed og støtte til folkeoplysning og brud på demokratiske rettigheder ind i billedet, er fuldstændigt absurd.

Det er et AKTIESELSKAB, den mest kolde og kyniske virksomhedsform der findes, og i den forbindelse er Avisen Berlingeren overhovedet ikke interessant, MECOM er bedøvende ligeglade med hvad Berl. skriver, siger og gør, bare den skæpper på bundlinjen, og gør den ikke det, så er MECOM de første til at lukke Bladet, uanset om Tante Berlinger er på Overførsel eller ej.

Mon Aktionærenes Bestyrelser i MECOM bruger så meget som et sekund på at spekulere over Pressefrihed, når de skriver under på selskabslukninger der skal gavne bundlinjen?

Så fri mig for udtryk som Pressefrihed, Folkeoplysning og Demokrati i forbindelse med Offentlig støtte til Berlingeren og dermed MECOM A/S, de ting har intet med hinanden at gøre.

Som man kan se her: http://www.business.dk/media/mecom-klar-med-ny-strategi

04/02/2012 - 14:41
Steen Ole Rasmussen

Jeg har hidtil valgt ikke at gå ind i spørgsmålet om selskabsform.

I mit fattige univers handler det om distinktionen mellem kommercielle medier og andre medier.

Der findes en længere række af interessefællesskaber, der kunne være interesseret i at se deres verdensbeskrivelse befordret videre i bestemt eller ubegrænset omfang. Dybest set er det krop umuligt at lave en entydig definition på, hvornår disse interesser er af kommerciel karakter eller anden karakter. Men ikke des mindre er det her, at det sker.

Så jeg holder fast i distinktionen mellem kommercielle og ikke kommercielle medier.

Og, som forslaget fra Enhedslisten anbefaler, så skal privat profit ikke generes med offentlig bistandshjælp. Det, at man så fokuserer på berlingeren, skyldes selvfølgelig at hun er en gammel krukke, der er kommet i kløerne på det ondeste man nu kan se for sig fra de kanter.

Men jeg synes altså, at støtten generelt skal fjernes fra alt, hvad der kan mistænkes for at være sat i verden for at tjene penge. Det ville altså ramme meget bredt i det danske mediebillede.

Hvis TV2 bliver privatiseret, ja så er der kun DR tilbage. Hvilket ville være fint med mig.

I øvrigt er det ikke platformen, fremføringsmediet, der koster længere. Og det indhold, der genereres fordi en og anden nu mener at det skal genereres, ja det kan via den moderne teknologi sagtens finde ud til den der måtte efterspørge det skabte budskab. Det behøver ikke koste noget! Så hvorfor mediestøtte i det hele taget?

Dem, der vil betale for at høre en bestemt fortælling om dem selv og alt andet, de skal nok få deres fortælling.

Lad bare markedet råde. Og for guds skyld, så se dog og få fjernet statsstøtten til alle de der mærkelige frimarkedstilhængere, der ikke kan få snablen langt nok ned i de offentlige kasser. Det er jo ødelæggende for al kommunikation, netop fordi de ikke hænger sammen inde i deres hoveder. Det forpester den offentlige debat. Lad dem dog få deres egen medicin!

I øvrigt har vi stadig et almindeligt bistandssystem, selv om netop befolkningen i og omkring tanten lever af at bekæmpe det i sin brede folkelige form. De fortjener virkeligt at møde sig selv.

05/02/2012 - 10:58
Bjarke Blicher Hansen

Pressens frihed er en anakronisme.

Jeg bragte for et stykke tid siden et indlæg som blev slettet grundet Informations.dk besynderlige forhold til det Frie ord , eller rettere, jeg fik aldrig en forklaring, i stedet fik jeg en "flad" og et "hold kæft".  

Jeg bringer det her, fordi at jeg der er inde på problematikken omkring Journalisters frihed kontra at deres blad er ejet at et Aktieselskab med store økonomiske(og dermed også Politiske) interesser der også rækker ude over, det skrevne ord.

Bjarke Hansen

siger: (på Informations Netdebat)

Efter Carl Bernstein og Bob Woodward´s afsløring af Watergate-skandalen, er undersøgende Journalistik i Vesten blevet en bovlam ko. Man har siden, systematisk sikret at stort set alle medier er ejet af de "rigtige" som via lønchecken holder eftertidens Carl og Bob´er i så stramme tøjler at magten aldrig mere for alvor, kan trues af et par Skriverkarle.

Man opdagede med Watergate, hvor farlig for magteliten et par dedikerede Journalister kan være.
Men selvfølgelig skal der fra tid til anden kastes et par lunser "kød" til den frådende Presse, således at det ikke er helt løgn, når man siger at vi har Ytrings og Pressefrihed.

Men jeg havde nu aldrig troet at Censur var noget som den Frie Presse selv ville udøve, for at pleje egne økonomiske interesser, som det er tilfældet dag. (slut på indlæg)

Det var så det Indlæg der blev slettet af Information (Fri og uafhængig af Politiske og Økonomiske interesser)

Da jeg udbad mig en forklaring, blev jeg helt slettet som Bruger på sitet sammen med en anden, der også udbad sig en forklaring på hvorfor mit indlæg blev slettet. I denne uge kunne man så(også på Information) opleve at kritik af Minister Pia Olsen Dyrh(SF), så sandelig heller ikke er velkommen på Informations Website, i artiklen "ACTA er en sejr for Danmark".

Der var Moderatorerne virkelig ude med den helt store grønthøster, mindst 20- 30 (ganske lødige men kritiske) indlæg af forskellige brugere blev brutalt fjernet således at hele trådens sammenhæng brød sammen og tilbageværende indlæg fremstod som helt absurde, fordi de er svar eller henvisninger til ikke længere eksisterende indlæg. Jeg har ALDRIG set noget lignende i Dansk Presse.

Når Information er så brutale i deres censur i en Debat om en Artikel skrevet af en SF-Minister, så er det vist så som så med "Uafhængig af Politiske interesser". Mht. Økonomien har jeg ingen gisninger.   

Min pointe:

Når Politikkere, og Finansfolk (Aktieselskaber, Finansfonde etc.) får ejerskab af eller økonomisk støtter Pressen og betaler Journalisternes løn,  så er det slut med det frie og uafhængige ord. Og vi får aldrig igen Journalister som Carl Bernstein og Bob Woodward.

Med hensyn til Berlingeren er afhængigheden så ganske indlysende at jeg ikke engang gider at spekulere over den, men jeg må sige at Dagbladet Information skuffer mig temmelig meget.

God Søndag og skål på en Presse der er helt fri for Politiske og økonomiske interesser.

Bjarke Blicher Hansen

05/02/2012 - 12:03
Leopold Galicki

Frihedsgudinden og stjernetegnet skytten

Gav tanteberlingskes stærke mænd et vink:

Jag disse røde svende

Gør I det, glemmer I i rusen, I er på støtten

Sludrebøtten er de jo ikke

Citerer Old Whigs manden Burke i søvne

mens deres koner drømmer

Oh ja, om prægtige skikke og manden på den hvide hest

Som jæger de røde, så de kommer

Og kommer at elske med deres mænd

Selv om de er på støtten

05/02/2012 - 13:19
Bjarke Blicher Hansen

Der var engang hvor Pressen overfor Offentligheden profilerede sig på den gode, dybdeborende og afslørende Historie.

I dag profilerer Pressen sig, overfor Investoren, på hvor stor Profit Historien kan generere til ejerne af Mediekonsernen.  

07/02/2012 - 21:41
Mads Kolby

Kære Steen Ole Rasmussen

Tak for endnu et indlæg i debatten. Du tror, det er løgn, men jeg lånte din bog på biblioteket i fredags. Så har du prøvet det. Ifølge bibliotekaren var det første gang nogen har lånt den. Måske er det fordi du beskriver dig som "nedbryder" og "økofacist" på forsiden. Eller måske er det billederne af Hitler. Hvem ved?

Jeg deler ikke din fascination af Luhman eller af systemteori. Jeg synes, det er et forsøg på at opdele en kompliceret størrelse i stadig mindre stykker, for at få det til at passe ind i det kommunikativt konstruerede verdensbillede. Men lad det nu ligge.

Din bog gav til gengæld et fint billede af baggrunden for dine indlæg her på siden. Som du selv skriver det, så er det for mig at se en flugt ind i en ideologisk konflikt. Det er måske bare ikke så konstruktivt i denne konkrete debat.

Men understreger nok, hvorfor du tilsyneladende nægter at forholde dig til argumenter, men i stedet kommer med den samme smøre om snabler og offentlige midler igen og igen.

Du antager, at jeg er frimarkedselsker, fordi jeg arbejder på Berlingske. Det mener jeg ikke, der er grundlag for at antage. Jeg vil også gerne stille spørgsmåletegn ved, hvem af os to, der "forpester" den offentlige debat, når du siger, at vi ikke "hænger sammen oven i hovedet". 

Mvh,
Mads Kolby

07/02/2012 - 21:42
Mads Kolby

Kære Lasse Galvind

Tak for et fornuftigt indlæg. Min kommentar om kværulantforrykthed var mest møntet på Steen Ole Rasmussens indlæg. Men lad nu det ligge.

Vindmølleindustrien og andre grønne energiformer er støttet gennem den såkaldte PSO-afgift, der opkræves over el-forbrugernes elregning. I 2012 er den fastsat til 11,3 øre/kWh.

Jeg har endnu ikke set tal fra 2011, men i 2009 løb det op i 3,5 milliarder kroner og i 2010 var det 2,5 milliarder kroner. Der var et loft, så støtten ikke må overstige 4,5 milliarder, men tidligere miljøminister Lykke Friis (V) ville hæve loftet med yderligere 1,4 milliarder. Jeg kan ikke huske, om det blev gennemført.

Vestas får ikke direkte støtte - i hvert fald ikke af den type - men faktum er lige nu, at vindenergi er så dyrt, at det ikke kan betale sig uden en ekstra afgift. Så uden støtten - ingen efterspørgsel på vindmøller. Tilsvarende støtteordninger findes i øvrigt i stort alle de lande, hvor der opsættes vindmøller.

Dermed ikke sagt, at det er forkert at give støtten. Der kan, som du også er inde på, være mange afledte effekter og gode grunde til at give støtten. Det samme kan siges om mediestøtte.

Jeg er enig med dig i, at støtten skal indrettes således, at den giver mest mulig værdi for samfundet. Når den værdi, man går efter, når man uddeler mediestøtten, er demokratiets samtale, skal Enhedslistens forslag så forstås sådan, at kun fondsejede eller privatejede medier kan skabe værdi for samfundet?

Men mit argument mod Enhedslistens forslag, og grunden til at jeg mener, at det lyder som et hurtigt skud fra Clausens hofte, er, at de ikke argumenterer mod støtte til medier med overskud, men kun mod aktieselskaber med overskud.

Jeg anerkender fuldt ud politikeres og mediers trang til at fyre en skarp salut af. Det viser principfasthed og positionerer afsenderen i forhold til vælgere og modstandere, og det giver en letsælgelig rubrik og mange klik på nettet.

Men jeg ville meget gerne høre Per Clausen uddybe sin holdning. Hvad tænker han f.eks. om at give mediestøtte til en publikation, der også tjener en del penge på prostitutionsannoncer? Jeg har ikke spurgt, men det forekommer mig at stritte tilsvarende mod Enhedslistens moral.

Jeg mener faktisk, at det er i den danske offentligheds tarv, at Berlingske Media også får støtte fremover. Vi består af 13 landsdækkende medier, 39 regional- og lokalmedier og 28 øvrige webmedier (så vidt jeg kan se på vores website). Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det en hel del demokratisk samtale.


Jeg er sikker på, at Enhedslistens vælgere ikke ville savne Berlingske, hvis den lukkede. Jeg tror heller ikke, Dansk Folkepartis medlemmer vil vente ved postkassen efter Politiken, hvis den ikke længere fandtes.
Men jeg håber alle kan blive enige om, at netop det brede udbud af holdninger er til gavn for demokratiet.


Kridsen kradser (for nu at bruge erhvervsjournalistikkens mest slidte kliche), og vi har lange røde neglemærker på armene på Berlingske for tiden. Sparerunderne på Berlingske er bestemt ikke sjove, men alternativet var værre. Så ja, selvfølgelig kan vi på Berlingske ikke lade som om, vi ikke også taler vores eget jobs sag.

Og spørger du mig, om jeg helst vil have en Berlingske-ejer, der giver overskuddet videre eller en, der bruger hver en tjent klink på at lave en endnu bedre avis, er jeg da klart til det sidste. Jeg tvivler på, at du kan finde en eneste journalist, der ville vælge det modsatte.

For kort at opsummere denne lange smøre: jeg kan sagtens se logikken i, at man ikke skal støtte medier, der giver overskud. Men i så fald synes jeg, at man også burde fjerne støtten fra andre ejerformer. Der er ingen grund til at støtte medier med overskud. Hvis de kan klare sig uden, kan den bruges bedre andre steder.

Og dermed sidste indlæg fra min side i denne omgang.

Mvh,
Mads Kolby
 

08/02/2012 - 09:37
Uffe Gardel

Jeg kan naturligvis fuldstændig tilslutte mig kollega Kolbys indlæg, men vil gerne tilføje to overvejelser:

Som jeg læser indlæggene her, og Enheldslistens forslag, så vil man også ramme JP/Politikens Hus, som giver overskud og endda betaler udbytte til sine ejere. Ejerne er i sidste ende fonde og må formodes at bruge pengene på medierne, men der er ingen sikkerhed for det.

Og så en aller-allersidste pointe, til Lasse Glavind. Du spørger "Tror I virkelig i ramme alvor, at de kreditorer fra London og Frankfurt, der holder røven oppe på Mecom (for ikke at tabe endnu flere penge) bekymrer sig en døjt om kvaliteten på det danske avismarked?"

Nej, det tror jeg bestemt ikke. Mecom og dets aktionærer er her kun for pengenes skyld og er bedøvende ligeglade med hvad der står i aviserne.

Men det er faktisk ikke det ringeste man kan sige om en medieejer! Det er i hvert fald en garanti for redaktionel uafhængighed. Måske er det i sidste ende en fordel for medierne at have grådige, men politisk farveblinde aktionærer som ejere frem for idealistiske fonde eller organisationer med klare politiske motiver.

Bedste hilsner, Uffe Gardel 

08/02/2012 - 09:47
Steen Ole Rasmussen

Tak for din fokusering på min person, kære Mads Kolby. Personangreb er altid kærkomne i min verden, min realitet, om man vil. De kommer nemlig af noget.

 

Spørgsmålet om den personlige identitet, jeget, ikke mindst mit eget jég, dets forhold til sig selv, forfængeligheden og spørgsmålene om hvad det lille ”jeg” i det hele taget er for noget, det forekommer mig vildt interessant. Se følgende tekster:

www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-82.pdfwww.arbejdsforskning.dk/pdf/art-80.pdf 

Forsiden af min bog, som du omtaler, er en udløber af denne interesse.

 

Egentlig havde jeg bedt Lars Von Trier om at optræde på forsiden sammen med Hr. Hitler, fordi han, lige som mig, prøver på at forstå Hitler. Det ville Lars desværre ikke, til min store ærgrelse. Så måtte jeg stille op selv, i selskab med Hr. Hitler. Det var nu også godt nok. Som du ser, og husker ikke at gøre opmærksom på, kan man se, at jeg ser meget glad og afslappet ud. Andre end dem, der ikke kan lide mig, vil lige frem sige ironisk og selvtilfreds!

 

I manges verdensbillede er jeg nok en slags økofascist. Det kan sammenlignes med, at socialdemokrater og muslimer er nogen man må skyde i den konstruktion af en realitet, der er opstået i hovedet på fx Anders Breivik, helt rationelt ifølge præsten Sørine Godtfredsen, og vil jeg næsten sige, som naturlig konsekvens af den måde, som man har italesat muslimer og socialdemokrater på i pressen over de sidste ti år.

 

Jeg bruger provokationen, min ironiske selvbeskrivelse, som udgangspunkt for refleksion.

 

Dem der ikke kan lide mig, dem der bliver hængende i antagonismens, konfliktens fordummende dæmonisering, de ser kun det onde i mig, når jeg beskriver mig som fascist. De få, der måske kommer til at læse bogen, vil nok opdage at min ”økofascisme” er mere kompliceret end som så.

 

I øvrigt har du været hurtigt ude, med at få fat i min bog. Den er nemlig dårligt nok nået ud i bibliotekerne endnu. Så der var du vel nok heldig Mads!

 

I øvrigt har du fået travlt med at påstå, at du slet ikke er markedsfundamentalist. Det synes jeg du skal skrive noget mere op på Berlingeren. Det er i hvert fald ikke noget man skilter for meget med her. Og det gør det også meget lettere at leve med, at man her lever af at være på bissen.

 

Med kærlig hilsen Steen

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk