En tur i kælderen
Har du været nede i kælderen på Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek? Ellers tag en tur derned ved lejlighed og gerne inden 20. februar.
Når du kommer derind, så start med at stil dig lige oven for trappen og kig ud over kanten ned i kælderen. Derfra kan du se et gulvtæppe. Bevæg dig med ad trappen og gå derefter hen over det. Pas på du ikke får våde tæer. I fantasien. Heldigvis.
Nede i rummet under havnevandshøjde udstiller fotografen Per Morten Abrahamsen i øjeblikket sin fotokunst, sin anden kunst og sit håndværk. Han leger som sædvanlig med os almindelige dødelige, og så kan han det der med at fremprovokere følelser som glæde ("hvor er hun smuk!"), forvirring (hvad fanden skal den trækasse med et foto på?), vrede ("hvorfor har han udstoppet en hund?"), forundring ("hvad vil han egentlig fortælle mig med det?") og angst ("sig mig er der noget galt med mine øjne, eller er det billede helt ud af fokus?"). Hans mennesker fremstår på en gang alt for smukke og tudegrimme, og når man kigger nærmere på scenarierne, skelner man langsomt lagene af hans fremstilling. Per Mortens iscenesættelse og fortolkning af en virkelighed. Hos Per Morten er et foto aldrig kun et foto. Han gasser sig, driller os, vrider sine objekter og giver verden et twist af noget noget. Tilfældigt? Med forsæt? Er det mig eller ham, der drejer det hele i den retning?
Det er svært at undgå at blive inspireret til at se verden på en ny måde efter en tur i kælderen med PMA.
Jeg anbefaler også en tur op til mikrofilmene på 1. sal. Find et dagblad fra 1905, 1917 eller 1923 og læs en par udgaver fra dengang for ca. 100 år siden. Same, same, but different?
Endelig kan man også frekventere restaurant eller café. De er heller ikke dårlige bekendtskaber. Men de giver jo kun næring for kroppen.






