24. april 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Teknologitosser

Emborg: »Det er allerede for sent«

I dag fremlægges forslaget til fremtidens mediestøtte. Den største ændring bliver, at netmedier kan få del i millionerne. »Det er vigtigt, at omlægningen sker hurtigst muligt. Vi er allerede bagefter i Danmark,« siger Rasmus Emborg, direktør på Avisen.dk, til Journalisten.dk.
30/09/2011 | 07:44

Af: Andreas Marckmann Andreassen

I dag fremlægges forslaget til fremtidens mediestøtte. Den største ændring bliver, at netmedier kan få del i millionerne. »Det er vigtigt, at omlægningen sker hurtigst muligt. Vi er allerede bagefter i Danmark,« siger Rasmus Emborg, direktør på Avisen.dk, til Journalisten.dk.

I dag klokken 10 fremlægger det såkaldte Dyremose-udvalg deres anbefalinger til en ny dansk mediestøtte.

Et af de væsentlige hovedtræk er, at man omlægger den såkaldte distributionsstøtte til en produktionsstøtte. Fremover skal de 350 millioner kroner i den pulje ikke være forbeholdt trykte medier, men kan også støtte netmedier.

Avisen.dk er et af de netmedier, der i årevis har råbt på støttekroner. Journalisten.dk har spurgt chefredaktør og direktør Rasmus Emborg, hvad han håber og frygter, at processen fører til.

Hvad håber du, at Avisen.dk får ud af denne her proces?

»Helt konkret håber vi, at vi med vores snævre interesser får støtte til kvalitetsjournalistik, der leveres på nettet. Dermed kan vi få gjort op med den utidssvarende og konkurrenceforvridende mediestøtte, vi har i dag,« siger Rasmus Emborg.

Det er ifølge Journalisten.dk's oplysninger kun omtrent 7 % af mediestøttens 6 milliarder, der er i spil i Dyremose-udvalgets anbefalinger. Hvad mener du om det?

»Nu har vi jo ikke set rapporten endnu, men jeg deler frygten med Claus Theilgaard for, om denne omlægning vil være bæredygtig i længere perspektiv og tager højde for den galopperende udvikling i mediebranchen.«

Hvad er der på spil for jer på Avisen.dk?

»Helt overordnet er vi et af få eksempler på nye medier, der prøver at tage højde for ændringerne i danskernes medieforbrug. Det er jo væsentligt, hvis vi skal have en mediestøtte, at den støtter kvalitetsjournalistik på de platforme, hvor de danske mediebrugere søger hen,« siger Emborg og fortsætter:

»Konkret er det for os et spørgsmål om kroner og ører. Vi er gået ind i vores tredje leveår, vi blev ikke skabt på en forventning om mediestøtte, men det er klart, at mediestøtte vil være en rigtig stor hjælp i forhold til at kunne være en økonomisk bæredygtig forretning på nettet.«

Hvis I stadig ikke får støtte, hvad kommer det så til at betyde?

»Det kommer til at betyde, at vi kører videre med status quo og får sværere ved at få enderne til at hænge sammen, end hvis vi får støtte. I dag får vi jo ikke en eneste krone i mediestøtte. Men det ville være så hovedrystende, at jeg har svært ved at forestille mig det.« 

»Vi vil fastholde vores målsætning om at lave egenproduceret kvalitetsjournalistik om de forhold, der optager danskerne på deres arbejde hver dag. Det ændrer en omlægning ikke på. Men for os gælder det samme som for alle andre medier - for hver krone i kassen har vi bedre mulighed for at lave den kvalitet.«

»Baseret på det, der har været fremme, vil jeg give stor opbakning til de nye kriterier, der lader til at være på vej for uddeling af støtte. Netop at gå væk fra at støtte distribution af papir og over til at støtte produktion af kvalitet, det er en meget vigtig ændring. Hvis vi skal støtte god journalistik, så er det jo irrelevant, om det er på et stykke papir, en telefon eller en computer.«

Et element i rapporten handler om, hvordan man konkret måler de journalistiske ressourcer, et medie kaster i produktionen - og herudfra fastsætter støtte. I udvalget har der været debat om, hvorvidt det skal være antallet af årsværk, altså journalister ansat, eller tilknyttet mediet - eller om det skal være den samlede lønsum til journalistiske medarbejdere, der skal være afgørende.

Rasmus Emborg mener, at årsværk er den rette model.

»Jeg håber, man vil give støtten sådan, at man får mest journalistik for pengene. Man bør kigge på, hvordan vi får flest journalister til at lave kvalitet, frem for hvad der vil give høje lønninger i en branche, der i forvejen har et meget højt lønniveau.«

Emborg håber også, at de danske politikere vil være hurtige til at tage anbefalingerne fra Dyremose-udvalget til sig og lave dansk lov om.

»Det er vigtigt, at omlægningen sker hurtigst muligt. Vi er allerede bagefter i Danmark. Mediestøtten tager slet ikke højde for udviklingen. Det er allerede for sent, kan man sige. Danskernes medieforbrug har allerede ændret sig.«

Dknyt.dks direktør, Claus Theilgaard, mener, at den ideelle løsning vil være at afskaffe al mediestøtte. Er du enig?

»I den ideelle verden klarer medierne sig selv. Men i et lille land som Danmark med 5 millioner mennesker, der taler deres eget sprog, er der gode grunde til at støtte medierne. Men det er helt afgørende, at støtten ikke er konkurrenceforvridende og fremmer, frem for bremser, en helt nødvendig udvikling af medierne.«

Kommentar

30/09/2011 - 08:23
Niels Riis Ebbesen

Hmm... Rasmus Emborg udtaler, "Vi er allerede bagefter i Danmark". 

Danmark er da et af de få lande, som bruger skattekroner på at støtte aviser og dagblade. Mener Rasmus Emborg, at vi skal skynde os at afskaffe mediestøtten, så vi kan komme på omgangshøjde med alle andre lande. 

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01