20. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

Dumping af løn dumper kvalitet

Freelancernes honorarer er under voldsomt pres i langt den overvejende del i de trykte medier.
22/05/2012 | 13:05
Mogens Blicher Bjerregårds billede
Mogens Blicher Bjerregård
Formand for Dansk Journalistforbund

Freelancernes honorarer er under voldsomt pres i langt den overvejende del i de trykte medier. Det gør det langt vanskeligere for den enkelte freelancer at levere det kvalitetsprodukt, som aviser og magasiner skal leve af. Derfor er det meget kortsigtet, når udgivere presser prisen på freelancearbejde så meget ned, som flere af DJ's selvbeskæftigede i øjeblikket oplever.

Jeg finder det forstemmende, at honoreringen skraber den bund, der får dygtige selvbeskæftigede til i skarpe vendinger at konstatere, at det næppe er umagen værd at levere stof til eksempelvis en række dagblade. Samtidig udtaler chefredaktør for Kristeligt Dagblad, at han synes markedet i forvejen er alt for reguleret og har det tilsyneladende helt fint med at dumpe prisen på freelance-stof.

Det er noget af en selvmodsigelse, arbejdsmarkedet skriger lige præcis på regulering, og derfor var en aftale på freelanceområdet også på forhandlingsbordet meget længe under de nu overståede overenskomstforhandlinger med dagbladene, men udgiverne ville ikke indgå aftaler her. Med den nuværende udvikling kan dette krav kun blive større.

Hverken DJ, de fastansatte eller freelancerne kan bare se til, mens en stigende del af produktionen lægges ud i entreprise til vilkår, der undergraver vores overenskomster.

I DJ skaber et stigende antal medlemmer deres eget job, og vi står klar med rådgivning, vejledninger og kompetenceudvikling til dem. Selvbeskæftigede i andre dele af branchen kompenseres økonomisk for den eftertragtede fleksibilitet som en vigtig resurse, der løser specialopgaver og/eller tager fra i spidsbelastninger, så produktionen hænger sammen. Sådan bør det også være inden for trykte medier, og et vigtigt skidt på vejen er, at freelancere og tillidsfolk holder hinanden orienteret om lønniveauet.

Alle, både journalister og arbejdsgivere erkender, at den vigtigste målestok for den trykte presse er dens kvalitet, ikke dens kvantitet. Det er kvaliteten, der skaffer læsere, fordi det er kvaliteten, der sikrer den troværdighed, som trækker læsere til.

Hvis nogen skulle have overset det, må jeg minde om, at politikerne i disse måneder er ekstremt optaget af, hvordan aviserne udvikler sig troværdighedsmæssigt og kvalitetsmæssigt. Det har ført til en meget alvorlig debat om mediernes helt afgørende selvregulering

Kort sagt, det betaler sig at satse på kvalitet, og det koster. Derfor er det i alles interesse - også udgivernes, at der bliver sat ordentlig pris på ordentligt arbejde.

Kommentar

22/05/2012 - 15:28
Bodil Rohde

Kære Mogens

Det er godt og nødvendigt, at du kommer på banen.

Det er også godt, at du gør klart, at hverken DJ, de fastansatte eller freelancerne kan se til, at overenskomsterne - på grund af underbetaling - undergraves.

Og at et vigtigt skridt på vejen er, at freelancere og tillidsfolk holder hinanden orienteret (det må man åbenbart ikke på f. eks. Politiken).

Men hvor er DJ, og hvad kan forbundet gøre? Vi må gå ud fra, at løn- og arbejdsvilkår stadig udgør en væsentlig del af DJs arbejde, og at der er ressourcer til at gribe ind mod dårlige - for ikke at sige elendige - lønforhold.

Og vil du ikke godt lade være med at kalde os selvbeskæftigede. Jeg ved ikke, hvor den besynderlige gammeldags klingende konstruktion stammer fra. Det lyder, som om vi sidder og laver husflid. Det gør vi ikke. Vi lever af at sælge arbejdskraft/arbejde til vore arbejdsgivere/kunder.

Venlig hilsen

Bodil Rohde

23/05/2012 - 11:52
Uffe Gardel

Ak, gid dog Mogens havde ret. Gid at det også var i arbejdsgivernes interesse at betale en god løn; så var livet lettere for Journalistforbundet. Ja, så behøvede vi slet ikke Journalistforbundet.

Virkeligheden er anderledes: Det er absolut muligt for arbejdsgiverne at få højkvalitetsjournalistik til lavpris fra freelancerne, og det gør de så. Og de bliver ved med det, selv om Journalistforbundet synes de skulle lade være.

Jeg var som tillidsmand for syv-otte år siden med til at forhandle en bestemmelse hjem i Berlingske Medias overenskomst som siger, at "det samlede vederlag for en freelance tilknyttet ikke må være mindre gunstig end den samlede aflønning for en sammenlignelig fastansat". Deusden har tillidsfolkene ret til indsigt i honorarniveauerne.

 Jeg er forbløffet over hvor lidt Journalistforbundet har brugt den bestemmelse.

Bedste hilsner

Uffe Gardel, berlingske

25/05/2012 - 02:42
Helle Maj
Jeg har skiftet stillig fra freelance til "selvbeskæftiget"! Fuck, hvor fik min formand lige det ord fra? Ordet minder mig om mænd, der ikke kan få sex med kvinder og derfor gør noget med hånden. Men findes ordet på dansk?
25/05/2012 - 11:01
Lasse Glavind

Ordet 'selvbeskæftiget' er et 'spin-ord' opfundet i en kommunitionsafdeling et sted. Formand Mogens bruger ordet i et forsøg på at bygge bro over den identitetskonflikt, der er i DJ og såmænd også i mange DJ-medlemmer, mellem det selvbillede man dyrker - vi er stærke og selvstændige fagfolk, der selv sidder ved roret i vores karrierevalg - og så den medieprolatariatsvirklelighed, som et støt stigende antal medlemmer reelt lever i, hvor det er købers marked med stress, dårligt betalt løsarbejde og faldende realløn. Hvad er freelancere egentlig, når deres løn viser sig at være markant lavere end de fastansattes for det samme stykke arbejde? Løsarbejdere eller måske fastlancere eller hvad med løntrykkere? Alle tre begreber er kontroversielle både for DJ og for medlemmerne og her kommer 'selvbeskæftiget' os så til undsætning på herlig nysprogsvis - alle de interne spændinger forsvinder med et trylleslag.

Jeg bryder mig heller ikke om begrebet 'selvbeskæftiget'. Det minder lidt om 'autoerotik', og det kommer efter min mening altså til at skjule de faktiske forhold i jernindustrien i en tid, der om nogen kalder på noget 'fælles' i stedet for al det 'selv', der ender med at æde folk op indefra.

Jeg er altså ikke enig med formand Mogens i hans ordvalg - ord skaber bevidsthed - men jeg tror faktisk, at han på fuld demokratisk vis udtrykker flertallets ønske om at præsentere DJ-medlmmer som selvstændige, fri og uafhængige til en hver tid,  på alle platforme i hele universet. Lidt polemisk sagt, så er det middelklassens ulidelige funktionæridentitet, der blandes op med selvrealiseringens lige så ulidelige selvpineri, der går sin sejrsgang i ordet 'selvbeskæftiget'.

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk