24. juli 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Hot stuff

DJ støtter Google-told - DDF og FDIM kritiske

Skal Google betale en særlig told til Danmark, fordi søgegiganten tjener millioner på dansk-produceret indhold? Ja, siger Altingets chefredaktør Rasmus Nielsen. DJ støtter ideen, men DDF og FDIM mener, det er urealistisk.
04/01/2012 | 09:15

Af: Andreas Marckmann Andreassen

Skal Google betale en særlig told til Danmark, fordi søgegiganten tjener millioner på dansk-produceret indhold? Ja, siger Altingets chefredaktør Rasmus Nielsen. DJ støtter ideen, men DDF og FDIM mener, det er urealistisk.

Skal Google betale en slags told til Danmark, fordi søgemaskinen tjener penge på dansk journalistik og andet digitalt indhold?

Ja, siger Altingets chefredaktør Rasmus Nielsen. Han har lanceret ideen om en 'Google-told', der skal hente en del af de over en milliard kroner hjem, som søgemaskiner som Google trækker ud af landet i annonceindtægter.

Men ideen får en blandet modtagelse. Det skriver Mediawatch.

Dansk Journalistforbund er de varmeste fortalere for ideen om en Google-told i en eller anden form.

»Det er vanskeligt at finde en model, og vi har ikke fundet den, men det er oplagt at prøve. Så vidt jeg ved, betaler Google stort set ikke skat i Danmark, men trækker mere end en mia. kroner i annonceomsætning ud af landet årligt uden at bidrage til den danske indholdsproduktion. Det er et meget stort problem,« siger DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård til Mediawatch.

Danske Dagblades Forening er enige i problemet, men kan ikke umiddelbart se, hvordan en Google-told kan skrues sammen uden at skabe andre interessekonflikter. Internetmediernes forening FDIM afviser også ideen, fordi det simpelthen ikke kan lade sig gøre rent praktisk.

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen afviser også, at det er partiets politik at indføre en Google-told.

»Men jeg synes det, efter fransk forbillede, kunne være spændende, om der eventuelt kunne laves en ordning, hvor de store søge-sites frivilligt bidrager til at der produceres originalt indhold, som disse sites jo netop laver deres store overskud på uden i dag at bidrage til betaling for produktionen,« siger Mogens Jensen til Mediawatch.

Kommentar

07/01/2012 - 11:22
Peter Terkildsen

At indføre en told over for Google er et udtryk for, at man i den danske bladbranche stadig ikke har fundet ud af hvilket ben, man skal stå på. Oplagstallene er på vej ned, og de danske avisers online indsats har endnu ikke præsteret at skabe forretningsmæssig succes. Samtidig er alle danske aviser i den grad på støtten via subsidier fra den danske stat. Faktisk ville der være langt færre danske medier, hvis subsidierne forsvandt.

Man kan jo så sige, at det er i fin tråd med disse subsidier, at man ønsker at indføre en told overfor Google. For hvis man ikke selv er innovativ og kan finde ud af at klare sig i disse nye tider, så kan man da altid straffe dem, der kan.

I stedet for at straffe dygtige mennesker, så skulle man måske lære af dem? Og gå i alliance med dem? Så vidt jeg ved, så er danske medier dybt afhængige af den trafik, som Google sender til dem. Kunne man ikke forestille sig, at dette kunne udnyttes endnu mere? Og kunne man ikke forestille sig at de danske medier bliver dygtigere til at specialisere sig og koncentrere sig endnu mere om deres kernekompetencer - i form af længere dybdegående artikler -  i stedet for at skrive fladpandede artikler om X-factor, som man kan finde på alle andre medier.

For det er jo netop det, der er problemet. Hvorfor skulle jeg dog ønske at betale for de danske avisers nyheder, når jeg kan finde nøjagtigt de samme artikler på alle mulige andre medier? 

Så pointen er, at i stedet for at bruge tid på at jagte Google - og andre, der formaster sig til at tænke anderledes - så prøv at genopfinde jer selv. Og forstå, at i disse tider er der tale om at man konstant genopfinder sig selv. Hvis man ikke gør det, så uddør man. 

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Virksomhedsredaktør – genopslag

Dagbladet Børsen A/S
Ansøgningsfrist: 15/08/2014

Kommunikationskonsulent til KORA

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ansøgningsfrist: 07/08/2014

Webredaktør til religion.dk og kristendom.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 20/08/2014

Erfaren kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 25/07/2014

Reporter til Fyns Amts Avis på Ærø

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 10/08/2014

Vikar til Fyns Amts Avis på Ærø

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 10/08/2014

Lokalredaktør til Fyns Amts Avis på Ærø

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 10/08/2014

Pressekonsulent

Region Hovedstaden - Psykiatri
Ansøgningsfrist: 03/08/2014

Klipper/fotograf/visuel producer til dokumentar

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 15/08/2014

Tilrettelæggere til dokumentar

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 15/08/2014