20. april 2014
BLOG
Brigitte Alfter:
Små penge, stor betydning

DJ beklager fumleri i strid mellem to medlemmer

Procedurefejl betyder, at DJ sætter erstatningskrav på 52.000 kroner i bero. I sagen står en freelancer over for BT-journalist. Men kun den ene part blev tilbudt juridisk bistand. »Den måde, forbundet har presset mig har været ufin,« siger freelanceren.(rettet 17:00)
13/04/2012 | 13:48

Af: Jakob Albrecht

Procedurefejl betyder, at DJ sætter erstatningskrav på 52.000 kroner i bero. I sagen står en freelancer over for BT-journalist. Men kun den ene part blev tilbudt juridisk bistand. »Den måde, forbundet har presset mig har været ufin,« siger freelanceren.(rettet 17:00)

Ib Keld Jensen fra avisportalen Outside24.dk og medlem af Dansk Journalistforbund i 25 år, kan ånde lettet op. I stedet for et krav om at betale 52.000 kroner i erstatning for krænkelse af en af BT-journalists ophgavsret, har DJ trukket kravet om erstatning tilbage - indtil videre.

Sagen har skabt en af de heftigste debatter på det lukkede freelancenetværk Pingpong i længere tid. I debatten har flere freelancere truet med at melde sig ud af DJ, fordi selvstændige tilsyneladende behandles dårligere end andre medlemmer.

Direktør i DJ Linda Garlov siger til journalisten.dk, at DJ har lavet en procedurefejl i sagsbehandlingen, og at Ib Keld Jensen nu får en undskyldning.
»Når to medlemmer - og her er det to journalister - står over for hinanden i samme sag, får medlemmerne tilbudt hver sin konsulent af DJ. Den procedure har vi ikke holdt os til i fuldt omfang i den her sag. Derfor genoptager vi sagen og sætter en konsulent mere på,« forklarer Linda Garlov.

BT-journalisten og Ib Keld Jensen får nu hver sin juridiske konsulent, og de skal nu gennemgå sagen påny, hvorefter DJs forbundsledelse beslutter om erstatningskravet til Ib Keld Jensen skal opretholdes.

Ib Keld Jensen siger, at han er lettet over afgørelsen, "det er vel det bedst jeg kan opnå lige nu". Men han har svært ved at glemme, hvor ubehagelig sagen har været indtil nu.
»Den måde, forbundet har presset mig har været ufin. De har hele tiden vidst, at det var en sag mellem to medlemmer. Alligevel har de bare kørt damptromlen ud af garagen, selv om de godt ved, at jeg ikke har de samme muskler som de har.«

Sagen er vigtig, fordi den handler om DJs håndtering af tvister, hvor begge parter er DJ-medlemmer. Hvis DJ kun støtter BT-journalistens side i sagen betyder det at Ib Keld Jensen gennem sit DJ-medlemskab er med til at finansiere et erstatningskrav mod sig selv.

Ib Keld Jensen har været DJ-medlem i 25 år. De sidste godt ti år har han undervist på deltid i journalistik på Journalisthøjskolen og i fire år har han også været administrerende partner i den internationale avisportal outside24.dk, der har 2.000 aviser fra 95 lande - herunder danske BT.
Sagen starter med, at Ib Keld Jensen i november 2011 modtager et krav på godt 52.000 kroner fra en journalist fra BT, som mener hans ophavsret er krænket. Han har fundet otte af sine egne artikler på Outside24.dk.

Journalisten truer med at gå til forbundet. Ib Keld Jensen kontakter også DJ, hvor en jurist siger, at der kan opstå interessekonflikter i sagen. Men hvis DJ tager dem op, får Ib Keld Jensen sin egen jurist.
Tre måneder senere får Ib Keld Jensen besked fra DJ. Ikke med tilbud på en jurist, men et erstatningskrav på 52.000 for krænkelse af journalistens ophavsret.
Ib Keld Jensen siger, at der intet er i sagen. Outside24.dks aftale med Berlingske Media adskiller sig ikke fra portalens øvrige aftaler med mediehuse om brug af stof.
Der er med andre ord betalt for artiklerne.

I et åbent brev til DJs hovedbestyrelse skrev Ib Keld Jensen tidligere på ugen, at DJ tilsyneladende hellere til pleje medlemmerne på københavnermedierne end de selvstændiges interesser.
»Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at jeg ikke bliver taget alvorligt, fordi jeg er selvstændig og deler en virksomhed med andre,« siger Ib Keld Jensen til Journalisten.dk

Det har i en tidligere version af artiklen fremgået, at Outside24.dk skulle betale erstatningskrav for "tyveri" af otte artikler. Da tyveri kan straffes med fængsel, mens krænkelse af ophavsretten kun kan give en bøde, har Journalisten valgt at ændre ordvalg i den uafklarede sag.

Kommentar

15/04/2012 - 18:42
Ib Keld Jensen

Fin artikel og alligevel tendentiøs.

At tale om tyveri i denne forbindelse er proportionsforvrængning.

1. BT/ Berlingske har selv uploadet deres avis og gør det dagligt.

2.  Vi har en gyldig aftale med Berlingske Media, der giver os ret til at vise artiklerne.

3. Berlingske har efter denne aftale fået betaling for de pågældende artikler.

Alt dette er der enighed om. 

Uenigheden står om, hvorvidt artiklerne har ligget frit tilgængelige. Og hvis de har, er journalisten så også berettiget til betaling. De pågældende artikler ligger iøvrigt på BTs hjemmeside - frit tilgængelige.

At kalde DJs handling for fumleri er desuden meget venligt. Som sagen står nu, så har juridisk afdeling ignoreret en hovedstyrelsesbeslutning.  Man har desuden benyttet sig af ret tvivlsomme metoder, som ikke handler om at fumle. 

15/04/2012 - 20:36
Jan Eskildsen

Der er tale om en fuldbyrdet skandale, som Journalisten gør værre.
Men det er, hvad man forventer fra den kant.
Forbundets medlemmer svines til for deres egne penge.

16/04/2012 - 09:23
Bo Østlund

Helt enig med Ib.
At kalde det 'tyveri' betyder blot, at Ib's trængsler fortsætter, og at han nu i endnu større grad er til grin for sine egne medlemskroner.
Få nu det rettet, 'Journalisten'.

16/04/2012 - 15:32
Tommy Kaas
Jeg undrede mig meget over rubrikken, da jeg læste artiklen.
For mig lyder "fumleri", som en lidt klodset, men ellers ok fremgangsmåde. Og der er der jo ikke tale om her.
Som flere HB-medlemmer har forklaret - og som Linda Garlov bekræfter i artiklen - har HB på et tidspunkt indført en politik om, at står to medlemmer over for hinanden, skal de begge have tilbudt juridisk assistance. Den politik så DJ bort fra. I denne sag fik nemlig kun den ene part assistance. "Den procedure har vi ikke holdt os til i fuldt omfang i den her sag," lyder forklaringen fra Linda Garlov.
Nej, DJ har da overhovedet ikke fulgt den procedure.
Hvorfor denne nænsomme behandling over for DJ - og hvorfor fra artiklens begyndelse antyde, at det er Ib Keld Jensen, der har gjort noget galt, ved at beskrive årsagen til tvisten som "tyveri"?

16/04/2012 - 16:42
Bjarke Larsen

Det er en meget tendentiøs og uheldig artikel, som anført oven for at Ib Keld Jensen og Tommy Kaas. 
Journalisten bør undskylde - både her på siden og i næste nyhedsbrev - og så bør I tage sagen p i bladet, da der er en del principielle aspekter i den. 

 

Seneste nyheder

17/04/2014 | 08:17
Andreas Marckmann Andreassen
16/04/2014 | 15:19
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 15:58
Maria Padilla Arndt
15/04/2014 | 14:27
Emil Ellesøe Ditzel

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kompetent og tillidsvækkende vejleder søges til formidlernes a-kasse

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Søndagsavisen søger redaktionssekretær

Søndagsavisen
Ansøgningsfrist: 21/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Journalist til Christiansborg

Dansk Folkeparti
Ansøgningsfrist: 22/04/2014

Er du Radio24syvs nye Nyhedschef

Radio|24syv
Ansøgningsfrist: 22/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk