23. april 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Teknologitosser

Demokratistøtte - uden flere stemmer

Dyremose-udvalgets forslag til ny fordeling af mediestøtten, er en modernisering - der ikke moderniserer.
30/09/2011 | 15:45
Ernst Poulsens billede
Ernst Poulsen

Dyremose-udvalgets forslag til ny fordeling af mediestøtten, er en modernisering - der ikke moderniserer. Et par diskrete forsvarsværker sørger for at de gamle mediehuse beholder pengene, og at vækst-mulighederne bliver holdt pænt i ave.

Overskrifterne har fået det til at lyde som om, mediestøtten nu endelig bliver moderniseret de sidste par dage. "Netmedierne stikker snablen i statskassen" skrev Politiken, og fik det mellem linjerne til at lyde som om, de også fik dræbt gratisaviser, Samsøposten og "Arbejderen". Sandheden er noget anderledes.

Ja, der er kommet en mediestøtterapport, der foreslår, at mediestøtte ikke længere uddeles efter distribution af papiraviser, abonnementsindtægter på papiraviser og innovation på papiraviser.

Nu skal støtten uddeles efter antallet af redaktionelle medarbejdere. Dermed går pengene mere direkte til det arbejde, der giver værdi. Nemlig medarbejdere, der undrer sig, researcher og skriver. Grundlæggende er det et meget fornuftigt skifte,

og dermed er vi et skridt nærmere en model, der reelt kan virke. Den del af arbejdet har udvalget løst rigtigt pænt og solidt.

Men det betyder ikke, at vi nu kommer til at se en opblomstring af små, nye netmedier, der prøver at tilføje alsidighed til mediebilledet. Der bliver ikke nogen små netaviser, der lige får et start-skub til at tage konkurrencen op med mediehuse som JydskeVestkysten, Nordjyske eller Fyens Stiftstidende.

DISKRET FORSVARSVÆRK 
Forslaget indeholder nemlig et par diskrete "forsvarsværker" for de gamle medier.

For at få støtte skal man nemlig have 5 journalistiske medarbejdere ansat. Og for at få innovationsstøtte skal der være 2 medarbejdere.

Forskellen er ret stor.

Havde der ikke været nogen antalsbegrænsning, så kunne en fyret journalist, gøre forsøget, satse sin egen arbejdskraft og opsparing - og forsøge at banke et medie op, som måske dækkede en større provinsby eller et fagområde. Det ville kræve stort gå-på-mod, viden om teknik, journalistik og forretningsdrift, men - det kunne måske lykkes.

Efter det nye forslag, skal man i banken med en forretningsplan, der kan overbevise om, at man kan skaffe web-annonceindtægter, der kan brødføde først to - og siden fem personer de næste par år.

Hvor mange kan lave en forretningsplan, hvor man troværdigt kan angive, at man kommer til at hive 2-3 mio. kr. hjem hvert år i webannoncer i en mellemstor provinsby? Ikke mange.

Internettet har ellers givet os muligheden for hurtigere og nemmere at starte medier. Men, så indfører vi pludselig en kunstig stopklods - at der skal fem mand til - før man kan tale om "journalistisk kvalitet". Måske mister vi med de krav netop muligheden for at kickstarte et innovativt lag.

Det kunne give os alsidigheden tilbage i journalistikken. Den regionale presse kunne få små "anden-stemmer", som gav diversitet i dækningen af lokale emner. Det er den alsidighed, som der bliver længere og længere mellem.

Det behøver ikke ende med at pengene spredes til en række ligegyldige blogs. I forvejen skal man opfylde en række krav om dækning af samfundsrelevante emner og egenproduktion af redaktionelt stof. Man skal overholde nogle grænser for annonce-andele, man skal udpege en ansvarshavende redaktør og overholde regler for medieetik.

Hvis man tillod at innovationspuljen også gik til sites med en person, og kravet til driftspuljen blev sænket til 2 personer, tror jeg meget var vundet.
 

FAKTATJEK: HVEM FÅR PENGENE
"Follow the money", lyder det gamle råd. Og slår man op i Dyremose-udvalgets "Demokratistøtte"-rapport finder man bagerst tabellerne, der viser, hvor mange penge, der reelt bliver flyttet til nye medier. Svaret er 3,5 mio. kr. Det vil ingen vel kalde en medierevolution. Til sammenligning mister MetroXpress og 24timer alene 27 mio. kr.

Samlet set henter de store mediehuse alle flere penge (Berlingske: 4 mio; JP/Pol: 4,9 mio; Sjællanske Medier: 2,5 mio; Fynske Medier: 2,4 mio. kr.) Mediestøtte-udvalgets rapport er reelt en konsolidering af de store mediehuse - hvor hele internet-revolutionen ordnes med et par håndører i baglokalet.

Tager vi et kig på de sidste ti års udvikling på det danske netmarked, så har vi kun fået en meget lille håndfuld netmedier, som vil være i en størrelse, hvor de er støtte-berettigede: Altinget.dk, DKNyt.dk og Avisen.dk.

Måske er det så det vi skal vænne os til: At vi må nøjes med 2-3 nye netmedier for hvert 10. år. Jeg er blot sikker på, at vi kunne gøre det bedre.

VÆRFTSSTØTTE - EFTER VÆGT
Kigger man på historikken, så kan det ikke undre, at forslaget er blevet sådan som det er. Dyremose-udvalget har været befolket af "gamle" mediehuse eller repræsentanter for de etablerede medier. Den eneste repræsentant fra netmedierne - FDIM - er stækket fordi hovedparten af medlemmerne har store interesser inden for gamle medier.

Så ja, med det nye forslag går vi væk fra at støtte stål-skibsværfterne. Fra nu af kan man få støtte til at sætte skibe i vandet, uanset hvilket materiale det er bygget af. Skibene skal blot være lige så tunge som et godt gammeldags stålskib for at få støtte.

Det er et smart træk - og godt politisk håndværk. Men det er ikke nødvendigvis et udspil, der giver os mere demokrati, mere alsidighed - endsige mere medieinnovation.

LÆS MERE
Hent rapporten:
Demokratistøtte - Fremtidens offentlige mediestøtte (pdf)

ANDRE MEDIER SKRIVER
Politiken: Medieudvalg til Christiansborg: Kom så igang
Arbejderen: Lex Arbejderen
Mediawatch: DJ afviste pulje til kritisk journalistik
Mediawatch: Thumbs up for demokratistøtte (abo)
Information: Er Information stadig uafhængig
Kristeligt Dagblad: Aviser og netmedier skal støttes på lige fod

   - - - 0 - - -

Opdateret lørdag og tirsdag: Jeg har lørdag tilføjet afsnittene med de økonomiske beregninger, tilføjet links til andre medier og ændret et par sproglige formuleringer. Tirsdag har jeg - efter spørgsmål fra en læser - udvidet med et par afsnit om de øvrige krav der stilles for at få mediestøtte og forslag til nye grænser.

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Nyt fra Kommunikationen.dk