24. april 2014
BLOG
Øjvind Hesselager:
Teknologitosser

BT tier, EB taler

Ekstra Bladet svarer gerne på spørgsmål fra kommissionen, der skal undersøge lækket af Thornings skattesag. BT vil ikke røbe noget, selvom de ifølge ekspert sandsynligvis ikke er undtaget vidnepligt.
22/06/2012 | 09:58

Af: Emil Ellesøe Ditzel

Ekstra Bladet svarer gerne på spørgsmål fra kommissionen, der skal undersøge lækket af Thornings skattesag. BT vil ikke røbe noget, selvom de ifølge ekspert sandsynligvis ikke er undtaget vidnepligt.

Redaktører og journalister fra BT og Ekstra Bladet er indkaldt til vidneskranken i slutningen af august. Skattekommissionen skal undersøge, hvem der en uge før folketingsvalget lækkede Helle Thorning-Schmidts skattepapirer til BT. Fire BT-folk og to fra Ekstra Bladet er blevet bedt om at hjælpe med den opgave, men kommissionen vil opleve meget forskellig velvillighed fra de to aviser, skriver Politiken i dag.

BT's ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen vil ikke røbe noget, der kan afsløre avisens kilde:

"Jeg kan bekræfte, at jeg og andre medarbejdere på BT møder som vidner i Skattesagskommissionen. Det gør vi med sindsro, men det er klart, at vi af hensyn til kildebeskyttelsen ikke svarer på spørgsmål, der kan være med til at afdække kildegrundlaget for de journalistiske afsløringer, vi har bragt," skriver Olav Skaaning Andersen i en mail til Politiken.

Vidnepligt
Ekspert i mediejura Oluf Jørgensen tvivler dog på, at kildebeskyttelsen i denne sag er beskyttet af den danske lovgivning

»Reglerne om vidnepligt er de samme i en undersøgelseskommission som ved en almindelig domstol. Det betyder, at kommissionen kan tvinge BT til at afgive forklaring og bruge de tommelskruer der er til rådighed - for eksempel dagbøder. Journalister og redaktører er kun undtaget for vidnepligt, når de har lovet kildebeskyttelse, og en sag har samfundsmæssig betydning. Men kommissionen vil formentlig vurdere, at Thorning-familiens skatteforhold hører ind under privatlivets fred,« siger Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Brød kildebeskyttelse
Cirka tre måneder efter, at BT lavede historien om Helle Thorning-Schmidts skatteafgørelse, afslørede Ekstra Bladet at de havde fået den tilbudt af tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens daværende spindoktor Peter Arnfeldt. Dermed valgte Ekstra Bladet at bryde kildebeskyttelsen og modsat BT vil de gerne hjælpe undersøgelseskommissionen alt det, de kan:

»Det gør vi gerne. Så må kommissionen finde ud af, hvad der er op og ned, og om den stoler på den ene eller anden part, men det er uomtvisteligt, at der har været en meget indgående dialog mellem vores journalist og Peter Arnfeldt,« siger chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, til Politiken.

Kommentar

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01