24. april 2014
BLOG
Nick Allentoft:
Gør DR til open source

Martin Hartung var til klassisk tøj med slips og skræddersyede jakkesæt, og så sås han sjældent uden en pibe i munden.

27/06/2012 | 19:42

Af: Lasse Højsgaard


Martin Hartung var til klassisk tøj med slips og skræddersyede jakkesæt, og så sås han sjældent uden en pibe i munden. Han havde 24 af den samme slags. - foto: Sara Galbiati

Godt han ikke var ingeniør
Annette Hartung
Enke efter Martin Hartung, der startede som journalist på Frederiksborg Amtstidende i 1943 og var på forskellige aviser, inden han i 1966 blev tilknyttet Berlingske Tidende som arkitektur- og designmedarbejder frem til 1989.

 

»Tænk, hvis jeg var blevet gift med en ingeniør og skulle have siddet og hørt om laboratorieforsøg eller vindtunnel-tests hver eneste dag. Åh nej.«

Sådan siger Annette Hartung ikke, fordi hun ikke kan lide ingeniører, for sådan en er hun selv. Men når hun ser tilbage på sit liv med journalisten Martin Hartung, så er det, som om alsidigheden i hans arbejde, de mange begivenheder, mennesker og historier blev trukket over og blev en del af hendes liv.
»Vi kunne aldrig spise middag på under halvanden time. Martin havde hver dag oplevet noget interessant, og det gjorde jeg jo også i mit arbejde. Så var det ikke så vigtigt, hvem der tog vasketøjet. Det vigtigste var, at vi snakkede godt sammen,« siger Annette Hartung.

Martin Hartung var arkitektur- og design-skribent ved Berlingske Tidende og formentlig den første journalist, der var helt dedikeret til området. Han kom fra traditionel nyhedsbaggrund på Kolding Folkeblad og senere B.T., men efterhånden som Københavns forstæder blomstrede op, blev der flere og flere historier om nye byggeprojekter, og det fik Berlingske til at hente ham over til at opdyrke og dække området.
»Martin var dagbladsjournalist. Det var ikke noget med at bruge 14 dage, tingene skulle fortælles her og nu. Der kunne ikke komme et nyt hus, en ny professor eller en ny konkurrence, uden at han skulle skrive om det,« fortæller hun.

Annette Hartung er uddannet civilingeniør og arbejdede på et patentkontor. Det kvittede hun efter fem år og blev lidt tilfældigt ansat på Ugebladet Ingeniøren. Hendes møde med Martin var lige så tilfældigt. De var til samme pressemøde om nogle nye bygningskonstruktioner og kom op at toppes over, hvem der først måtte offentliggøre historien.
»Da vi gik ud ad døren, sagde Martin: Nu trænger vi vist til en god frokost. Så gik vi på Allegade 10. Det var den 18. april 1969. Fem måneder senere flyttede vi sammen.«

Hun var 29 år og godt på vej ind i en ny karriere. Men det blev hende, der gik ned på deltid og tog det føromtalte vasketøj.
»Martin var af den gamle journalistiske skole. Journalist var noget, man var i døgndrift. Så det var sjældent ham, der hentede børn. Det var i 70'erne, hvor der var meget med kvindefrigørelse, og at man skulle realisere sig selv. Men jeg synes egentlig, jeg var privilegeret, at jeg kunne hente børnene tidligt. Du kan sige, det var gammeldags, men det gjorde mig ikke noget.«

Martin Hartung var en pertentlig mand. Han var altid i skjorte og skræddersyet jakkesæt, som han supplerede med et af garderobens over hundrede slips, samt den pibe, der næsten blev en del af hans brand image. I modsætning til mange af hans kolleger på Berlingske ville han typisk være på avisen allerede før klokken ni. Når Annette arbejdede, kørte de sammen i parrets folkevogn ind ad Lyngbyvejen fra deres hjem i Kgs. Lyngby. Martin sad ved rattet, og så kunne hun læse op af de artikler, han endnu ikke havde nået at læse.

En side af Martin Hartungs journalistliv, som har betydet og stadig betyder meget for Annette, er det sociale netværk, det bragte med sig. Dengang var kilder ikke noget, man notorisk holdt ude af privatlivet. Villaen ved Dyrehaven var jævnligt fuldt af mennesker som Nanna Ditzel og Verner Panton. Gode personlige relationer og en vis gensidig nytteeffekt gik hånd i hånd.
»Det er klart. Det kan ikke være anderledes. Han skrev om dem, og de ringede jo så også til ham, når de havde vundet en konkurrence, eller der var sket noget særligt. Men mange af dem har faktisk holdt fast, også efter at Martin døde. Det troede jeg egentlig ikke ville ske, så det har været fantastisk at opleve.

Kommentar

Seneste nyheder

24/04/2014 | 16:16
Lasse Højsgaard
24/04/2014 | 15:12
Andreas Marckmann Andreassen
24/04/2014 | 13:21
Øjvind Hesselager
24/04/2014 | 12:33
Andreas Marckmann Andreassen

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

BERLINGSKE MEDIA SØGER //DIGITAL REDAKTØR TIL BERLINGSKE BUSINESS

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 19/05/2014

Kommerciel journalist

Jyske Medier A/S
Ansøgningsfrist: 05/05/2014

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

ritzau
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Ekstra Bladet søger Journalist til sportsredaktionen

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 28/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en Sundheds- og samfundsreporter til avisen

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014

Kristeligt Dagblad søger en digital journalist til k.dk

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 25/04/2014


Nyt fra Kommunikationen.dk

23/04/2014 | 12:53
14/04/2014 | 13:15
14/04/2014 | 11:01